Der er vist nok noget om, at de viser nogle særlige efterårsferiefilm i fjernsynet, men det er vi da ligeglade med. Den ny Harry Potter er kommet, og den ældste af ungerne, snart seksten, tyrede den i løbet af tre dage. Så tog nummer to over. Ned under dynen og i gang. Farvel til verden og goddag til Fønixordenen. I lænestolen sidder de læsendes fædrene ophav, undertegnede, med piben og mindes, hvordan det med læsning egentlig startede for ham selv. Meget tyder på, at det var Big Bang-agtigt afgørende, da hans egen far engang i 1966-67 slæbte en stor brun kiste af træ ind på hans værelse. »Det er en skattekiste. Den er fuld af mine gamle bøger«, sagde han, hvorefter han begyndte at fremdrage kosteligheder fra dybet. 'Styrmand Most', 'Ben Hur', 'Robin Hood' (med et foto af Errol Flynn udenpå), 'Det sorte Ur', ikke at forglemme B.S. Ingemanns ridderromaner samt mange andre. Situationen i drengeværelset var magisk: En kiste! Nede fra kælderen! Fuld af eventyr! Fra dengang far var dreng! Fantastisk! Hidtil havde det med, at ens far engang havde været yngre, ja dreng, stofligt set været forbundet med en stor 'dødssejler', som stod ude på altanen. Den havde ens far og hans kammerater kørt ned ad Kamelryggen på om vinteren dengang ved verdenshistoriens begyndelse, da Bellahøjhusene endnu ikke fandtes, og banderne fra NV stod på skøjter på Degnemosen - hvor de med garanti fik lys fra cyklernes dynamolygter, når de skulle lyse op under pigernes skørter - ligesom drengene nogle årtier senere gjorde det i 'Zappa', Bjarne Reuters klassiske Brønshøj-kvad. Med bogkisten udvidedes far-billedet betydeligt.