Hvor tit har man mulighed for at irritere eller måske ligefrem fornærme en nobelpristager i litteratur? Og hvis man har haft held til det, hvordan tackler man da sit liv bagefter? Problematikken dukker op i undertegnede boghulebestyrers baghoved en gang om året, når nobelkomiteen endnu en gang har uddelt sin prestigiøse pris. Resten af året ligger den begravet under et lag af fortrængninger, men så en dag udgår nyheden fra akademiet om Szymborska, den polske digter, om tyske Günther Grass eller som i år sydafrikanske Coetzee, der fik prisen for en uges tid siden (idet Philip Roth jo tilsyneladende bare ikke må få den!), hvorefter den dårlige energi straks stiger op fra sin grotte i hjernedybet og manifesterer sig helt fremme under pandebenet. Hvad taler manden om, tænker vor læser nu. Han taler om Josef Brodsky. Den store russiske digter, der fik Nobelprisen i 1987. Brodsky, som vi mødte - og fornærmede - i Göteborg for små ti år siden.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Live: Nu reagerer Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, han fik bare lov at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager