0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dengang i Folkets Hus

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kulturkampen raser. Her i hulen har vi denne uge tænkt os at gå til bekendelse. Sagen er den, at undertegnede phantast tilbragte nogle af sine mest formative ungdomsår i den vel nok mest ræverøde institution, man kan forestille sig. Ja, ikke nok med det. I årevis plejede han hyppig kontakt med nogle af kommunismens værste forbrydere: Stalin, Kim il-Sung, Pol Pot sågar!

Det var ikke på Frederiksberg, det var ikke i maj. Det var på Vesterbro i december. Slædehundehamrende koldt udenfor, kaffekolbeboblende lunt indenfor. Den unge bibliopat trådte ind i Folkets Hus på Enghavevej. I Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv bag en vis socialdemokratisk tilforladelig facade, dér skulle der vise sig at eksistere et bugnende mekka for trykt materiale af både reformistisk og aldeles revolutionært - nogle ville sige totalitært - tilsnit.

Institutionen havde brug for en studentermedhjælper, og Deres BP kunne simpelthen ikke tro sit eget held, da han fik lønarbejde med indbygget mulighed for at tage isnende styrtbade og lange svømmeture i både den nationale og internationale arbejderbevægelses vældige tankeflod.

Bøger, manuskripter, korrespondance, arkivalier af enhver art. Aviser, medaljoner, blodrøde faner, filmruller, støtte- og julemærker, en million tidsskrifter, kæmpe plakater fra den spanske borgerkrig og alt muligt andet, som kommunister, syndikalister, trotskister, stalinister, maoister, folkesocialister og ganske almindelige socialdemokrater og diverse eksotiske krydsninger af det hele - hvem glemmer nogensinde KA-ml? - gennem tiden havde testamenteret eller på anden vis efterladt.

ABA var (og er) arkiv for enkeltpersoner og bevægelser på begge sider af skellet mellem demokrati og diktatur, fordi et forskningsbibliotek i sagens natur ikke kan foretage politiske sorteringer, men skal kere sig om det hele. Fra Louis Pios papirer til forhenværende statsminister Jens Otto Krags dengang endnu forseglede arkiv over værker af alle betydende venstreorienterede politikere og teoretikere i ind og udland til Kim il-Sungs samlede udgydelser, hvis udgivelsesfrekvens syntes at følge samme love, som dem der styrer universets udvidelse.


I dette politisk-publicistiske nirvana rendte vor unge BP rundt og pakkede gamle faner ind i ostelærred, hvis han da ikke indbandt enorme mængder af marxistiske universitetsspecialer i orange pap med blå ryg eller satte bøger på plads.

Blandt lånerne var navnløse mængder af studerende med interesse for arbejderhistorie. På en god dag mødte man både en østtysk historiker med små øjne inde bag de tykke brilleglas på jagt efter et muligt dansk bidrag til bibelværket 'Marx-Engels Gesamtausgabe', MEGA også kaldet, en RUC-filosof i arbejdstøj fra Kansas komplet med tommestok i bukselommen og en smuk studine i røde træskostøvler, der skulle have hjælp til at finde materiale om lønspredningen mellem kvindelige lønarbejdere i Viborg Amt i perioden fra 1931-33 med henblik på en afhandling. Dette være sagt uden ironi.

Tidsånden var egalitær, kloden låst i kold krig. Vi befinder os omkring 1979, altså før MTV, Internet og postmodernismens frisættende hvirvelstorm. Samfundet var stadig ursocialdemokratisk, spørgsmålet om Økonomisk Demokrati var på dagsordenen, og når småborgerlige socialakrobater diskuterer den slags, kan man vel ikke fortænke akademiske socialister som Ralf Pittelkow i at ville indføre arbejderråd, vel?

Til den kildrende oplevelse af at suge til sig inde i det statsbærende partis kollektive hukommelse, kom de hemmelige nydelser dybt nede i den kaotiske kælders enorme boghule og skatkammer, hvor Louis herskede bag sin kost. Gennem årene var der mange som ham. Invalidepensionister, der efter fyrre år i elendige job ude i den virkelige verden fik en retrætepost af bevægelsen. I en kælder med en stol i et hjørne og plads til bajere i en hul gipsfigur af Stauning. Louis var stolt af alle dem, der fik deres papirer opbevaret på ABA.


Femten år efter flyttede hele molevitten fra Vesterbro til Nørrebro, og nu forlyder det, at ABA skal slås sammen med Arbejdermuseet i Rømersgade som led i endnu en kulturløs spareforanstaltning fra LO - der med lukningen af Aktuelt blot bidrog yderligere til arbejderbevægelsens musealisering.

Ikke et ondt ord om museet i Rømersgade i øvrigt. Dér tilbragte BP engang en hård sommer som opsynsmand, da verdens måske kedeligste Karl Marx-udstilling gæstede byen. Til alt held var der adgang til et gammelt loft fuld af duelort, hvor han fandt en 75 år gammel telefonbog fra København, hvoraf det fremgik af hans mælkemandsmorfar, dengang en ung mand med bopæl på Mågevej i Nordvest, i sin tid havde haft telefonnummeret Taga 412 X !

Ølquiz: Forfatterne Tom Kristensen og Aksel Sandemose dannede i foråret 1928 en forening sammen med tegneren Anton Hansen. Hvilken?

Spleenquiz: »Min Bevidsthed ytrer sig som sjælelig Interferens. Selve det skrigende Forhold mellem alle i øvrigt harmoniske Virkeligheder er mit Indres gennemtrængende Toneart. To diametralt modsatte Livsbevidstheder mødes og skærpes i mit Hjærte«. Hvilket digt fra 1906?



Quizløsninger
Hej bibliopat.
Quiz 1: I midten af 1950'erne iscenesatte amerikanske beatdigtere - med Allen Ginsberg som organisator - deres oprør mod tidligere generationer i amerikansk digtning. En af oprørerne var Jack Kerouac, der debuterede i 1950, men først for alvor blev kendt, da han i 1957 fik udgivet 'On the Road'. Kerouac var, når alt kommer til alt, romantiker og havde blandt sine litterære forbilleder Ernest Hemingway. Jeg gætter på, at citatet i Quiz 2 er fra 'Den gamle mand og havet', hvori den cubanske fisker Manuel må se sin store fangst sønderrevet af grådige hajer, men derfor kan han jo godt have drømt om løver om natten. (Begge svar er korrekte, red.).
Venlig hilsen Egon Kjær, Ballerup


Kerouac og olympiaden
Kære Bibliopat
Sommeren 1984 husker jeg for to ting. For det første var der OL i Los Angeles. For det andet var det den sommer, hvor jeg læste 'On the Road' af Jack Kerouac. Om natten sad jeg og så basketball, håndbold (med de danske bolsjedrenge i deres gyselige Hummeldragter!), roning, gymnastik og atletik på fjernsynet, og om dagen læste jeg Kerouac-bøger, afvekslende med Hans-Jørgen Nielsens fremragende OL-reportager i Information. Umiddelbart kunne man tro, at de to ting ikke har meget med hinanden at gøre. Men Kerouac var som bekendt en stor sportsfan, og for mig var de to ting i høj grad med til at skabe mit eget billede af USA. De stærkt kommercielle olympiske lege og Kerouac som repræsentant for 'det andet Amerika' giver en antydning af spændvidden i det store fascinerende land, som fylder så meget i resten af verdens bevidsthed. Så meget, at mange danskere sikkert vil sige, at de kender Seattle og San Francisco bedre end Skælskør. Jeg vælger, måske lidt naivt, at se USA som 'The Great Salad Bowl', hvor alle kan starte på lige fod, hvad enten de har været bagerjomfru i Odense eller servitrice på en græsk taverne. Og så er USA selvfølgelig også følelsernes og sentimentalitetens land. Det blev for eksempel demonstreret under åbningen af OL, hvor man på et tidspunkt kørte 84 lyseblå flygler, med 84 pianister klædt i lyseblåt, ind på stadion, hvorefter alle pianisterne spillede Gershwins: 'Rhapsody in Blue'. Et meget bevægende øjeblik.
Med venlig hilsen Thomas Mathiasen, Svendborg


Bogkælder 1
Kære bibliopat,
En forsinket kommentar til 'I en kælder våd som kål', mest for at supplere listen over bøgernes værste fjender. For mig står bogorme og ikke mindst hobbybogbindere som næsten lige så slemme som de nævnte ild og vand. Men skadevolderne skal i øvrigt ikke klassificeres efter ødelæggelsespotentiale.
Om emnet opbevaring af ord på papir i mindre egnede lokaliteter kan jeg videregive den personlige erfaring, at tætsluttende plastposer virker fint konserverende på de fleste arkivalier. Jeg har dog i modsætning til dig 'kælder på loftet'. Det er ganske vist ikke rindende vand, men temperaturen svinger i årets løb med et spænd på ca. 70 grader celsius, hvilket kan give anledning til både sommer- og vinterkondens.
Venlig hilsen! Jens Sørensen, Rønne


Bogkælder 2
Kære Bibliopat,
Efter nøje overvejelse har jeg besluttet at forære dig opskriften på en tør kælder: Først graver du et større hul end vanligt - her støbes kælderen - når betonen er tør, tjæres eller asfalteres den udvendigt, og dræn lægges - så beklædes kælderen udvendigt med lodrette bølgeeternitplader - eternitten tjæres/asfalteres også, og voila, som Greven sagde, så har du en tør bogkælder ... for den sags skyld en vin ditto. Dyr og tør.
Aller venligst Evan Bogan

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken