0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vågn op, Danmark!

11. september blev en brat opvågnen for mange, herunder Inge Eriksen, der i sin nye roman opfordrer danskerne til at gå i brechen for deres værdier. Omvendt skal man passe på med at forbyde selv yderligtgående islamiske partier, mener forfatterne til en ny bog om Hizb ut-Tahir.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det var ugen, hvor statsminister Anders Fogh Rasmussen med 60 års bagklogskab erklærede den danske samarbejdspolitik under Anden Verdenskrig for »naiv« og »stærkt forkastelig«. Ugen, hvor en kvindelig storvildtjæger tog medierne med storm og lancerede sin anden bog om sig selv og sit spændende liv, og ugen, hvor Inge Eriksen opfordrede danskerne til at vågne op, tage sig sammen og tage medansvar for den verden, vi lever i. Vanen tro lød Eriksens opfordring i romanform, og nogle faldt mere for forsøget end andre.

Mest pladask faldt Erik Skyum-Nielsen, der i Information leverede en begejstret anmeldelse af 'Citrontræet' som Inge Eriksens nye roman hedder. Hovedpersonen er en 60-årig universitetslektor med speciale i gamle Hollywoodfilm, to børn, en faster, en bror og nogle venner. Ganske almindeligt, grænsende til det kedsommelige, men Randi, som kvinden hedder, bliver brutalt vækket af hverdagen, da al-Queda flyver et par passagerfly ind i World Trade Center 11. september 2001. Terrorangrebet i New York sætter fut i tankerne, og tvinger hende ud af den behagelighedens dyne, der siden Murens fald har lagt sig over hende og andre 'progressive'.

Det er de store emner i et mikrokosmos, og det er lige noget for Skyum-Nielsen. Sætninger i denne »frygtsomme og fandenivoldske bog« bliver hængende hos ham. Denne gang skriver Eriksen efter hans mening »disciplineret og rent, uden svinkeærinder og uden mere gardinpræk, end fiktionskonstruktionen gør rimeligt. Når Randi holder fast på at sige »købe ind« i stedet for »handle ind«, passer det udmærket til hendes arbejderklassebaggrund« forklarer han, og afslører dermed for undertegnede, at jeg tilsyneladende i årevis har talt arbejderdansk. Sådan er det, fra Erik Skyum-Nielsen får 'Citrontræet' en »varm anbefaling, fordi det er fint at få fat i en bog, hvor forfatteren lader en stemme skrive med på historien og anskue det store liv gennem det lilles optik«.

Blodfattige personer
Mere nuanceret og behersket er begejstringen i de øvrige aviser, hvor de fleste anmeldere anerkender emnets vigtighed og Eriksens budskab, men savner saft og kraft hos personerne.

Det er dommen fra Weekendavisens Liselotte Wiemer. Hun roser Inge Eriksen for som få at have »bevaret sin vrede og indignation, drømme og håb gennem et helt langt forfatterliv«. Og for at hun stadig ser »skarpt og overvejende rigtigt. Stryger gennemsnits-'det går nok'-danskeren mod håret, så det står lige i vinden af forskrækkelse«. Det er der nemlig brug for i disse år, siger Wiemer, problemet er efter hendes mening, at det glødende engagement giver »slagside« i den fiktive del af forfatterskabet. Liselotte Wiemer savner »det finere stof, som drømme gøres af. Det raffinerede tryllegreb. Det i egentlig forstand bevægende«, skriver hun, og efterlyser en lidt mere »brusende flod i årerne« hos Eriksens personer.

I Ekstra Bladet er Hans Flemming Kragh heller ikke imponeret af personskildringen. »Bogen bugner - ud over alt for mange udråbstegn - af Inge Eriksens gamle skødesynd: Personerne taler ikke med hinanden, de udveksler politiske manifester. Derved bliver de aldrig til rigtige mennesker, kun holdningsbærere og meningsudsigere«. Tre hjerter er, hvad det kan blive til. Efter Ekstra Bladets udsendtes opfattelse er romanen at sammenligne med »en dårligt skænket fadøl«.

Mere diplomatisk er Me Lund i Berlingske Tidende. Hun forstår fuldt ud det indre jordskred, Eriksen beskriver efter 11. september og igen efter den borgerlige regerings dannelse i Danmark, men hun er enig med Hans Flemming Kragh i, at Eriksen gør sig skyldig i sine velkendte synder. »Svagheden ved 'Citrontræet' er, som så ofte før i Inge Eriksens romaner, dens karakter af pædagogisk konstruktion. Det svækker den kunstnerisk, men fjerner ikke dens relevans som politisk nødråb«.

Nyt fra det yderste islam
Nødråb kan man ikke kalde bogen om det radikale islamiske parti Hizb ut-Tahrir, som forfattertrekløveret Malene Grøndahl, Kirstine Sinclair og Torben Rugbjerg Rasmussen sendte på gaden i går.

Emnet er ganske vist alvorligt nok, nemlig om det meget omtalte islamiske parti burde forbydes som samfundsomstyrtende, men holdningen i værket er ifølge anmelderne nuanceret og tankevækkende. I Kristeligt Dagblad roser Steen Skovsgaard forfatterne for at gribe fat om nældens rod, og med »klare ord beskrive den antidemokratiske, højtråbende bevægelse, der med stormøder, pressemeddelelser, løbesedler og hadske slagord har påkaldt sig så stor opmærksomhed«.

Ifølge Skovsgaard er bogen »velskrevet og velargumenteret«, og han håber, at politikerne får tid til at læse den, inden de tager stilling til et eventuelt forbud.

Forfatterne selv mener, at et forbud er en dårlig og potentielt farlig ide, og selv om Adam Holm i Politiken er mere tøvende og kunne have ønsket sig at forfatterne gik mere direkte i kødet på Hizb ut-Tahir, er han ikke uenig i forfatternes grundlæggende pointe, at »med god religion skal dårlig religion fordrives«.

Håbet har man lov at have.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce