Hun hedder Marguerite Yourcenar, og hun henter mig med mellemrum til Paris. Jeg har det privilegium at være med til at bestyre hendes barndomshjem. Havde hun levet, var hun i år fyldt 100. Derfor denne lille opsats om hende og om hendes sted: Villa Mont Noir. Det ligger i Frankrigs nordøstligste hjørne, helt deroppe i kanten af Flandern, hvor vidderne er store og majestætiske, og hvor så mange krige er kæmpet; dér, hvor det franske og det flamske løber ud over tre-fire europæiske lande. Villa Mont Noir hørte til et nu nedbrændt slot og er i dag et arbejdssted for europæiske forfattere. De sidder her og skriver i én, to eller tre måneder; de er på fuld pension og 10.000 månedlige francs i lommepenge foruden, som skrevet står i kontrakten: en bil og en cykel til rådighed. Eller francs og francs: Siden starten for syv år siden er vi gået over til euro, hvad der passer godt med stedets ånd, præget som den er af et nordfransk ønske om at gøre noget for det europæiske, også kulturelt. Det er Le Conseil Général du Nord, regionalstyret i det nordøstlige Frankrig, der finansierer det attraktive refugium, som på sin egen måde udtrykker to parallelle bevægelser på vores kontinent: regionalisering og europæisering. Marguerite Yourcenar? En af det 20. århundredes store franske forfattere, første kvindelige medlem af Det Franske Akademi, ophavsmand til betydelige værker som romanerne 'Kejser Hadrians erindringer' og 'Smeltediglen' og erindringstrilogien 'Verdenslabyrinten'. Hendes fødsel 8. juni 1903 fejres på mange måder rundt i Frankrig netop nu. I pinsen var Villa Mont Noir centrum for en festival med fokus på forfatterskabet. Ved samme lejlighed blev det offentliggjort, hvem der får plads i Villaen det næste års tid. Men vi havde nu ringet rundt til de heldige allerede i maj, da vi havde holdt vores møde i Paris.