Historien om Harry Potters litterære mor, J.K. Rowlings raketkarriere er fortalt til hudløshed. Hvordan det i løbet af bare seks-syv år er lykkedes Rowling at gå fra at være enlig og arbejdsløs mor til at besidde en formue på over tre milliarder kroner og have solgt omkring 200 millioner bøger i knap 200 forskellige lande - herunder en million i Danmark - er det stof, drømme er gjort af, ikke mindst de litterære af slagsen. Og eventyret er langtfra slut. Med udgivelsen af den femte Harry Potter-bog, 'Harry Potter and the Order of the Phoenix' 21. juni, vil millioner af bøger atter flyve over disken og dusinvis af millioner kroner vil lande på Rowlings konto. Alene i Storbritannien er der forudbestilt i omegnen af en million eksemplarer af den nye Harry Potter-bog, mere end nogen anden bog i britisk forlagshistorie, og førsteoplaget er så stort, at forlaget Bloomsbury ikke vil oplyse tallet. Det ville være 'vulgært', forklarer de høflige briter. Det amerikanske forlag Scholastic har ikke samme fine fornemmelser, de praler tværtimod med, at det amerikanske førsteoplag på 8,5 millioner eksemplarer er det største nogensinde og mere end dobbelt så meget, som de 3,8 millioner eksemplarer bind nummer fire i første omgang blev trykt i. Efter 'Order of the Phoenix' er der endnu to bøger tilbage, før den unge Harry er uddannet troldmand, dertil kommer filmene, merchandisingen og så videre, og så videre i en grad, så ingen tør spå om, hvor mange milliarder kroner Rowling ender med at tjene på den lille dreng med Jens Lyn-arret i panden. Retrolution Men hvad skyldes fænomenet egentlig? Hvad er det for en nerve, Rowling har ramt så rent, at man fra børnehaven i Rønne til undergrundsbanen i New York læser eventyret om Harry? Hvorfor er Harry Potter-serien blevet så uendelig meget mere kendt end for eksempel Philip Pullmans lige så magiske 'Dark Materials'-trilogi, der endog efter mange børnebogskritikeres opfattelse er af højere kvalitet, og som sidste år vandt den prestigiøse Whitbread-pris, en pris Rowling indtil videre har måttet skue forgæves efter? Det er der tænkt mange tanker om i de senere år, så mange faktisk, at den britiske kulturteoretiker Andrew Blake har skrevet en hel bog om emnet. 'The Irresistible Rise of Harry Potter' er titlen (Verso, 19 dollar, 118 sider), og der er mange gode fif og forklaringer til stjerneforfattere in spe, der drømmer om at lure Rowling kunsten efter. Efter Blakes mening er det første og måske mest centrale ved Potterbøgerne, at de har perfektioneret 'retrolutionen' inden for litteraturen. Begrebet 'retrolution' blev opfundet af bilproducenten Jaguar i forbindelse med relanceringen af XJ-serien i begyndelsen af 90'erne og skulle signalere, at selv om de nye modeller så gamle og klassiske ud, var indholdet, motoren og elektronikken spritny. Retro-udseende, revolutionært indhold. Og just sådan er det efter Blakes mening også med Harry Potter. På overfladen er historierne klassiske, grænsende til det stereotype, med Harry i rollen som den lille underkuede sjæl, der i virkeligheden er bestemt til større ting, og hvor vi, læserne, så følger hans forudsigeligt vanskelige vej til storhed, magt og berømmelse. Forbillederne skal man ikke lede længe efter. Som Askepot bliver han undertrykt og ydmyget af sin onde tante og onkel, og ligesom den unge Kong Arthur, der træller som tjener, indtil han bliver opdager, er Harry i virkeligheden en konge - eller i det mindste en stor troldmand - i svøb. Eller tag Frodo i 'Ringenes Herre', Luke Skywalker i 'Stjernekrigen' og for den sags skyld Keenu Reeves i 'The Matrix', der går fra at være en ydmyg hacker til at være 'Den Udvalgte'. Så langt, så ikke ret meget nyt. Men under overfalden lurer nye aspekter og det moderne samfund. For lige så meget som Harry Potter følger helteeposet, lige så meget følger det skoleromanens genre, kendt fra De Fem-romanerne, og deres talrige efterfølgere, hvor Harry med et par venner trænges med ubehagelige lærere, magtkampe med andre børn, og i det hele taget alle vanskelighederne ved at vokse op. Harry Potter-bøgerne udspiller sig både i den magiske verden og i den moderne verden, både når det gælder mugglernes biler, tog og tv, men også i den magiske verden, der findes for de udvalgte. I Diagonalstræde shopper man, drømmer om nye kosteskaftsmodeller, Rons brødre fantaserer om at tjene kassen på magiske løjer, og Hermione sukker over opblæste forfattere. Et miks af det nye og det gamle, der trods Harry Potters episke eventyr, gør hans verden til en, vi alle kan forstå, navigere i, og føles os hjemme i. Og faktisk er Harry Potter ikke det eneste eksempel på et succesfuldt miks mellem det gamle og det nye, det mytologiske og det moderne. Serien 'Buffy the vampire slayer', der i årevis har været en kæmpesucces i USA, følger på mange måder samme model. Hovedpersonen er Buffy, en ung kvinde, der ligesom Harry er udvalgt. Hun kan dræbe vampyrer, et sjældent talent, der kun gives til én kvinde i hver generation. Men ved siden af dette unægtelig noget usædvanlige talent er hun helt almindelig, går til fester, og lever på alle måder i en genkendelig verden, og det er netop det miks, der efter Blakes mening er en af hemmelighederne bag seriens succes. Drenge og piger En anden grund er, at serien rammer ualmindelig bredt. Unge, gamle, mænd, kvinder og drenge, alle kan de findes siddende med næsen i Potterbøgerne. Og det er ifølge Blake heller ikke noget tilfælde, men skyldes en blanding af snedig markedsføring, og - især - et indhold, der taler til mange. Når det gælder drengene er det selvsagt ikke voldsomt overraskende, at Potter er et hit. Der er hele eventyret, kampscenerne og den magiske verden, for slet ikke at tale om Quidditch-spillet, der med sin blanding af snilde, vold og magi vel er noget nær alle drenges idealspil. Men også her er der tænkt over sagerne, og når Joanna K. Rowling blev til J.K. Rowling, var det netop for ikke at skræmme drengene væk ved at afsløre, at der faktisk var tale om en bog skrevet af en kvinde. J.K., der smager af J.R.R., de legendariske forbogstaver til efternavnet Tolkien. Når det gælder pigerne, er der andre ting på spil, ikke mindst i skikkelse af kammeraten Hermione, der med sin begavelse, flid og - viser det sig i bind fire - gode udseende understreger, at de magiske drenge bestemt ikke har noget at lade kvindekønnet høre. Ud over at være den klart klogeste, dygtigste og den, som får de bedste karakterer af de tre venner, er det som bekendt også typisk Hermione, der under sine langvarige studier finder vejen ud af de farlige situationer, Harry alt for ofte finder sig selv i. Alt sammen er det med til at nedtone drengehørmen og gøre bøgerne spiselige for tøserne. De voksne Men det er som bekendt ikke kun børn og unge, der kan findes med næsen i en Harry Potter-bog. Også millioner af granvoksne mennesker af begge køn sluger bøgerne, der endda er kommet med særlige 'voksenomslag', for ligesom at gøre det mere acceptabelt at læse Potter som voksen. Et andet eksempel på, i hvor høj grad voksne kan blive bidt af serien, var auktionen i december over et knap 500 ord langt resume af det femte bind, det gik for over 300.000 kr. til en amerikansk fan. Mange penge, og Harry Potters voksne fans er en tendens, der kan ophidse mange forfattere, der ser det som endnu et tegn på kulturens forfald og accepten af de infantile glæder. I en artikel i Independent for et par år siden rasede forfatteren Howard Jacobson over, at han ikke kunne holde ud at se »voksne mennesker med Harry Potter-bøger under armen, ofte ledsaget af et latterligt ansigtsudtryk om at 'jeg er i kontakt med barnet i mig selv'«. Andre ser Potterbøgernes mange voksne fans som et mere generelt tegn på, at børnebøger ikke kun er for børn. Philip Pullmann, manden bag 'Dark Materials'-serien, mener, at det i virkeligheden er den 'voksne' litteratur, der er blevet infantil og navlebeskuende, mens 'børnebøgerne' tværtimod beskæftiger sig med de 'store spørgsmål'. »Mange mennesker tror, at børnebøger handler om småting. Ting der optager børn, men ikke betyder noget for andre«, sagde Pullman således i et interview på BBC om Harry Potter-fænomenet for et par år siden. »Intet kunne være fjernere fra virkeligheden. I de seneste år har jeg bemærket mange meget succesrige voksenbøger, hvor de største spørgsmål, der bliver taget op, er ligegyldigheder som 'ser min røv stor ud i disse bukser', 'vinder mit favorithold UEFA Cuppen' eller 'min kæreste er gået, hvad skal jeg gøre'. Her er børnebøgerne helt anderledes. Her er det de virkelige ultimative spørgsmål, der tages op, 'hvor kommer vi fra', 'hvad er et menneske' og 'hvad betyder det at være god'. Store spørgsmål, og det er noget, som kun børnebøgerne tager op«, sagde Pullman, der derfor ikke var spor overrasket over, at så mange voksne læste Harry Potter. Heksekunst Endelig er der hele troldsmandsaspektet. Harry Potter er jo netop en troldmand, født ind i en verden, hvor der er mere mellem himmel og jord, og netop det er også noget, der rammer plet i den moderne tid. I USA er troen på hekse steget markant i de senere år, med 'Wiccan'-bevægelsen som det mest kendte eksempel og i populærkulturen dukker det okkulte stadig oftere op. Fra 'Åndernes magt' på TV 2 til 'Riget' og for den sags skyld 'Buffy the Vampire Slayer'. De skjulte magter og alternative religioner er på mode, og også her passer Harry som fod i hose med tidsånden. Dermed ikke sagt, at alle er lige begejstrede for netop det magiske aspekt af Potters univers. Faktisk har det okkulte aspekt af bøgerne fået kristne bevægelser verden over til at kæmpe mod bøgerne, som mange opfatter som decideret korrumperende. Til New York Times forklarede filosofiprofessor ved Denver Seminariet, Doug Groothuis, der er leder af en amerikansk anti-Potterbevægelse, således i maj, at »Harry Potters rødder er bestemt ikke kristne. De er ikke engang neutrale i den gamle okkultiske tradition, og det er noget, man bør beskytte børns fantasi mod«. Og mens kritikken har været kraftigst i USA, hvor bekymrede borgere i New Mexico ligefrem brændte Potterbøgerne, som de mente fremmede »satanisme, heksekunst og troen på det okkulte«, har protesterne bestemt ikke været begrænset til USA. I Australien har 60 kristne skoler forbudt Potterbøgerne, i Polen er det lykkedes katolske grupper at presse regeringen til at fraråde brugen af Potter i undervisningen, og på Cypern opfordrede præsterne i januar til at forbyde den anden Harry Potter-film, som de ifølge Reuters mente »kastede en dæmonisk forbandelse over børnene og fremmede heksekunst«. Men selv på den front tyder meget på, at Potter langsomt, men sikkert er ved at vinde kampen. For nogle måneder siden accepterede Vatikanet bøgerne, og flere steder i USA er kirkerne ligefrem begyndt at bruge bøgerne til at undervise efter. I marts kunne New York Times således fortælle om en baptistkirke i Colorado, hvor man brugte Potter-bøgerne som »et springbræt til spirituelle sandheder«, som præsten Tosha Willliams udtrykte det. I kirken integreres Bibelen i Potterfortællingen og viser sig at være vejen til at komme væk fra det onde Slytherin, den del af Hogwartsskolen, hvor Potters ærkefjende Draco Malfoy holder til. Om det er helt så enkelt, ved Potters millioner af fans mere om efter 21. juni.