Lige siden jeg blev født, har jeg følt mig som en fange. Følt, at jeg levede i et fængsel. Jeg kunne ikke se tremmerne, men jeg kunne mærke dem rundt om min krop, rundt om mit sind og min sjæl. Jeg kan stadig mærke dem den dag i dag. I min barndom havde jeg kun dunkle anelser om, hvem fangevogteren var. Men efterhånden som jeg blev ældre, kunne jeg se den autoritet, der gemte sig bag skyerne. Min far kaldte det Gud. Ordet 'Gud' forekom mig at være skabt af min far. Far og Gud var én og samme person, mente jeg. Senere opdagede jeg skolelærerens autoritet. Han talte om en højere autoritet, som han kaldte Præsidenten eller Statsoverhovedet. Da jeg blev en voksen kvinde, begyndte jeg at høre Statsoverhovedet tale om en højere autoritet, en supermagt, der befandt sig i London eller Washington D.C. ved navn det engelske overherredømme eller den amerikanske præsident. Jeg forstod, at alle disse autoriteter var forbundet med hinanden, at de samarbejdede. Men hvordan forstod jeg først, da jeg blev læge og forfatter.