Bibliopaten var i krise. Udadtil opretholdt han sin velkendte ro, i hans indre rasede tvivlens mægtige storm. Sagen var den, at han i sin avis havde læst, at hidtil ukendte dagbogsnotater, papirer og (signerede) fotos af Ludvig Mylius-Erichsen, den legendariske grønlandsfarer og Politikenmedarbejder, som han efterhånden var kommet til at sætte ret højt, var sat til salg på en snarlig auktion. What to do? Skulle han tage et flexlån i friværdien, og hvordan gøre det, uden at det ville komme hans strikse frue (medejeren) for øre? Eller skulle han tage et simpelt (i den grad hemmeligt) banklån i eget tvivlsomme navn, og i givet fald: hvor stort? Auktionshuset havde sat rariteterne til en begyndelsespris af 15.000 kroner, men hammeren ville med garanti falde ved et uhyggeligt meget højere beløb. Så højt, at en fuldbyrdelse af hans ubændige længsel ville gå dramatisk ud over det ferieløfte, han i et svagt og frostkoldt øjeblik havde afgivet til sine poder. Om en sommerferie. I Grækenland. Komplet med souvlakier. Og kolde colaer. I diverse kystnære tavernaer. Betalt med fars. Visakort.