0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mylius eller mousaka

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Bibliopaten var i krise. Udadtil opretholdt han sin velkendte ro, i hans indre rasede tvivlens mægtige storm.

Sagen var den, at han i sin avis havde læst, at hidtil ukendte dagbogsnotater, papirer og (signerede) fotos af Ludvig Mylius-Erichsen, den legendariske grønlandsfarer og Politikenmedarbejder, som han efterhånden var kommet til at sætte ret højt, var sat til salg på en snarlig auktion.

What to do? Skulle han tage et flexlån i friværdien, og hvordan gøre det, uden at det ville komme hans strikse frue (medejeren) for øre? Eller skulle han tage et simpelt (i den grad hemmeligt) banklån i eget tvivlsomme navn, og i givet fald: hvor stort?

Auktionshuset havde sat rariteterne til en begyndelsespris af 15.000 kroner, men hammeren ville med garanti falde ved et uhyggeligt meget højere beløb. Så højt, at en fuldbyrdelse af hans ubændige længsel ville gå dramatisk ud over det ferieløfte, han i et svagt og frostkoldt øjeblik havde afgivet til sine poder. Om en sommerferie. I Grækenland. Komplet med souvlakier. Og kolde colaer. I diverse kystnære tavernaer. Betalt med fars. Visakort.


Mylius eller mousaka? En djævel skubbede den ene af de to engle væk, som normalt sidder på Bibliopatens skuldre, og begyndte med indsmigrende stemme at udbrede sig om den magt, som massemedier har, og om opinionsdanneres mulighed for at påvirke ikke blot opinionen, men også kursen på aktier og andre pekuniære forhold.

»Kom nu. Du vil jo så gerne eje de dokumenter. Det er første og eneste gang, du får chancen. Ferier kan du altid komme på, og hvem siger, at vi ikke får hedebølge i Danmark? Kom nu, du arbejder på et massemedie, bagatelliser de papirer, så interessen - og prisen på dem - falder. Det er jo bare nogle gamle, frønnede arkivalier, som man skal være polarfantast for at ville købe for mere end en halvtredser«.

Hvis den sorte tale var fortsat ret meget længere, ville mr. Hyde med stor sandsynlighed have fået mr. Jekyll ned med nakken. Nu faldt Bibliopatens blik til alt held på det foto af hans familie, som hang til højre for computeren ved siden af salig Billeskov-Jansen ved Regensen, Wahu fra 'Nipper og Pelle', postkortet med Wilhelm Freddies 'Sexparalyse Appeal' (buste af dame med penis på kinden) og fotoet af en vis pelsforet tekop (af Meret Oppenheim, red.), som fru Pryds Helle godt kunne have drukket af.

Over for så megen god energi måtte den lille Teuffel give op. Da mobilen i samme øjeblik bippede med SMS-besked fra familiens yngstemand: »Far må ja SBLe Plæistæisjon« (far, må jeg spille PlayStation?), var slaget tabt. Eller vundet, afhængigt af hvordan man ser på det: Bibliopaten så ud ad vinduet med et tomt blik. Turen går, suk, til Hellas, et løfte er et løfte, avismoral er avismoral. Må huske 'Troldmanden' og dykkermasken.


Selvfølgelig overvejede Deres Bibliopat ikke et sekund at misbruge sin autoritet for simpel vindings skyld. Her i biksen er vi gentlemænd. Og så er det jo ikke helt løgn, at de gamle, sikkert halvt opløste papirer, jo ikke kan have megen interesse for nogen. Herregud. De bidrager jo alligevel ikke til en løsning af gåden om begivenhederne i 79 Fjorden dengang i 1907, og hvem har ikke i forvejen set fotografier af den selvbevidste, veltalende Mylius, der jo faktisk ikke altid var helt fin i kanten, når man ser på den måde, hvorpå han fik finansieret sin ekspedition. 15.000 kroner for en skotøjsæske med mølædte minder! No way, som frøken Nynne i Kultursektionen ville have udtrykt det.

Havende således talt sig selv på plads, formulerede Bibliopaten rask væk en sætning (denne) i præsens participium, hvorefter han klikkede sig ind på de skandinaviske antikvariaters hjemmeside for at se, om der skulle være et eksemplar af 'Den Litterære Ekspedition 1902-1904' (komplet med smukke kort og tegninger), som beskriver den tur til Nordvestgrønland, Mylius-Erichsen foretog i selskab med Jørgen Brønlund (en af de tre omkomne på Danmarkekspeditionen) og den formentlig mest berømte vinterkineser vi har: Knud Rasmussen.

750 bananer for et pænt eksemplar, der dog ifølge oplysningerne på nettet skæmmes en smule af, at læderbindet er lidt løst i ryggen. Et smukt alternativ til ragelset på auktionen. Bøger kan man bladre i og tage frem og læse i gang på gang. Eksempelvis mens man drikker en iskold Heineken i Grækenland. Det ville virke lidt til en side, ja, decideret skørt, hvis man i stedet sad med fødderne i Middelhavet og rodede med gamle billeder og breve fra en uheldig polarforsker. Godt man så lyset.

Quiz 7 a: Hun var teenager, da hun skrev romanen, måske verdens kendteste, på opfordring fra Lord Byron, som hun var på besøg hos i Genève. Bogen udkom 11. marts 1818 og alle har set filmen. Hvad er titlen?

Quiz 7 b: Hvem har skrevet romanerne 'Zabibah og kongen' og 'Den befæstede borg'?



Orwell og Brecht
Vi bringer løsningerne på quiz 6a og 6b:

Kære bibliopat
Fælles for de to forfattere i quiz 6a og 6b var, at de begge skrev meget politiske bøger. Svar på quiz 6a er George Orwell, der i 1945 fik udgivet Animal Farm ( Kammerat Napoleon ). Orwell nøjedes ikke med at skrive politisk, men deltog aktivt i Den Spanske Borgerkrig, hvor han blev hårdt såret. Han var en overbevist modstander af såvel fascisme som kommunisme.
Forfatteren i quiz 6b er Bertold Brecht. Han kom til Danmark i juni 1933, hvor han bosatte sig på Thurø hos Karen Michaëlis. Brecht følte bogstaveligt jorden brænde under fødderne på sig i Tyskland. Hans bøger var blandt de mange, der blev afbrændt af nazisterne. I 1941 drog han i eksil i USA via ophold i Sverige og Finland. Han boede i Santa Monica indtil 1947 og nåede blandt andet at optræde i McCarthys komite for uamerikansk virksomhed. Efter ophold i blandt andet Schweiz og Østrig slog han sig i 1949 ned i Østberlin i DDR. Her blev han til sin død i 1956.
Med venlig hilsen Ebbe Larsen


Den fordummende sejr

Kære bibliopat
Hjemkommet fra mit livs første fredsdemonstration skulle jeg lige nå din klumme, inden jeg gik i seng - og dens emne var jo ligesom i familie med det, eftermiddagen var gået med. Mens jeg læste, kom jeg i tanke om et par kloge ord, som Günter Grass ymtede under en oplæsning på Louisiana i april 1996: »Siegen macht auf die Dauer dumm!« (frit oversat: At sejre er i længden fordummende).
Bedste hilsener Ursula Hülsmeier


Jeg er tyskerbarn

Kære bibliopat
Det er altid med stor glæde, at jeg læser dine alvorlige, sjove og interessante indlæg i Bøger. Jeg læste Sebatian Haffners bog, da den udkom sidste år. Siden jeg som 18-årig erfarede, at jeg er krigsbarn (tyskerbarn), har jeg kastet mig over tysk litteratur, men også dokumentariske bøger osv., idet jeg har et kæmpe behov for at få klarlagt, hvad der kunne forvandle en gammel kulturnation til Det Tredje Riges rædselsregime. Og på min vej stødte jeg naturligvis også på Bert Brecht, som er mit bud på quiz 6b.
Quiz 6a er Animal Farm , skrevet at Georg Orwell. Under mit fireårige ophold i Edinburgh i 1980 erne stiftede jeg bekendtskab med mange af de store engelske forfattere. Det var en pragtfuld oplevelse. Især vaktes min interesse for G.O., egentlig Eric Blair. Det var nyt for mig, at han havde vandret gennem England med de hjemløse i 1930 erne og berettet om det i avisledere, ligeledes hans bog Down and Out in Paris . Det er nu også en stor fornøjelse at læse bøgerne på originalsprogene, i disse tilfælde engelsk og tysk.
Med venlig hilsen Henny Granum


Jeg har hele to boghuler

Kære bibliopat!
Der er mange glæder til. Og sorger. Boghulens inkarnator, Jens Kistrup, er borte. Han vil blive savnet, men du er heldigvis blandt de glæder, som hører weekenden til, som Kistrup gjorde det. Boghulens dristige repræsentanter, som midt i travlheden kan få roen tilbage i kroppen og sammen med utallige andre bogelskere søge ind i hulen med avisen. Ja, jeg har hele to huler. En i Nordjylland og en på Rude Strand ved Århusbugten. Alle danske forfattere står i Rude, de udenlandske og biografier i Klithuse.
Desværre er det sådan, at vore seks børn - i alt - er i den alder, hvor de også elsker roen og læsningen, så efterhånden er min kone og jeg belejret af 17-28-årige, som i weekenderne rejser væk fra storbyen for at få fred. Og så er det svært at trække sig ind i herreværelset. Peter Gottlieb, Kbh K., foreslog tunge, grønne sager som portieren, og den kender jeg godt fra den tid, da jeg skrev mine bøger om Sven Havsteen-Mikkelsen. Sherry før middagen, whisky efter. Men jeg foreslår noget andet end portieren. Ørepropper. Som der står: »Komfortabelt, hygiejnisk hørselsbeskyttelse«. Og ørepropper tager ikke udsigten.
En del af boghulens væsen er efter min mening også vinduet, udsigten, se Thorkild Hansens Søforhør side 143, hvor man kan få lyset og skumringen med, inden læselampen tager over. Støj tåles ikke! Derfor er ørepropper et must. Alligevel kan man ikke læse døgnet rundt. Der er jo også krimier at tage sig af på tv! Morse er slemt savnet, der var noget familiesamlende omkring gode gamle inspector Morse. Så kære bibliopat: Ørepropper er billige. To par skumørepropper 3M for 9,50. Jeg køber fire æsker hver gang. I øvrigt synes jeg, begrebet boghuler kunne fortjene en dybere kulturhistorisk serie i Politiken. Bibliopaten er i alt fald velkommen her. Han kunne jo tage konen med i mere end en hemmelig halv time, men hvad med børnene?
Hjertelige hilsener og tak Bjarne Nielsen Brovst Klithuse og Rude Strand