0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Landet uden børnebøger

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det kunne være sjovt at være barn i Bagdad! Man kan læse og forstå, hvad der fortælles over en afstand af flere tusind kilometer. Lige fra Casablanca til Pakistan. Så gør det ikke så meget, at bogen om 'Saddams første tand' er udsolgt nede i basaren.

Der er næsten ingen lokale børnebøger i Bagdad, og det kan naturligvis skyldes papirmangel, men det synes, som om landet Irak - der jo også er af nyere dato - aldrig har udviklet en egentlig national tradition for børnebøger. Det fortælles, at man er meget godt med i henseende til lærebøger og faglige ting. Der er heller ingen irakere ved de store internationale illustratorudstillinger. Underligt! For i nabolandet Iran blomstrer billederne for børn.

Godt man har '1001 nat'! Der står Bagdad på dén. Dog er historierne fortalt, lang tid før Irak blev opfundet. Iranerne fra det tidligere persiske rige regner også '1001 nat' for deres. Det gør vel i øvrigt hele den arabiske verden.

Forfatteren Adil Erdem, der er indvandrer fra tyrkisk Kurdistan og bekendt med børnebøger, formulerer det således: »I Irak skrives der mange børnebøger i stil med det, som vi herhjemme kalder eventyr eller folkefortællinger. Det har altid undret mig. En irakisk skolelærer sagde engang til mig, at eventyr som sådan kan være undertrykkende for børn, hvis moderne litteratur ikke findes, og at styret i det hele taget ikke er interesseret i bøger, der handler om 'nuet'«. Og Adil Erdem tilføjer: »Jeg har set deres undervisningsbøger ved en messe i Sverige. Saddam spiller en meget stor rolle i dem alle sammen«.

Så vidt det landområde, hvor skriftsproget blev udviklet for adskillige tusinde år siden.

Irak på biblioteketIrak på biblioteket
Indvandrerbiblioteket i Ballerup ligger inde med en større samling af børnebøger, man ville låne ud til en låner med irakisk baggrund. Det er dem, der er trykt i Kairo, Beirut - og Casablanca. Hér har man tillige en stor samling af bøger til irakiske kurdere på sproget sorani. En del af dem er udgivet i Sverige, der har en god støtteordning for bøger til sine mindretal. Så man kan måske sige, at det meste irakiske børnelitteratur udkommer uden for Irak.

For det meste er illustrationerne ikke meget bevendt. Men hvor der er kælet for tegningerne, genfinder man en sans for bevægelse og ornamentik, der kan minde lidt om danske kalkmalerier. Et godt eksempel er bogen om kong Abraha , der omtales i billedteksten.

May Tchelebi fra indvandrerbiblioteket har lige været til arabisk bogmesse i Kairo. Her var repræsenteret 3.700 forlag, men ingen fra Irak. På børnebogsområdet er det lande som Jordan og Syrien, der rykker i disse år. I Syrien kan man få udgivet kontroversielle bøger - f.eks. med kritik af religionen - som end ikke Egypten tør udgive.

Irak er altså landet uden (børne)bøger. Det kan kun blive bedre.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce