Det var morgenen efter en våd aften i Hundested, at bibliopaten efter lidt omstrejfen i den malerisk beliggende havneby, der har en særlig (fiskeri)industriel hårdhed over sig, pludselig befandt sig ved Knud Rasmussens tækkelige hus. En lille borg af sten, der fungerer som et museum for Danmarks store, om vi så må sige, Nord-mand. Der var lukket, men pyt. Fornemmelsen af, at det var netop her, at Knud Rasmussen sammen med sine mange hjælpere, venner og kolleger - forfatteren Tom Kristensen var en af dem - fik greb om sit store materiale og skrev sine bedste bøger, var nok. Stedets magi, genius loci, som de ville skrive på Weekendavisen, fornægtede sig ikke, og så skulle det oven i købet blive endnu bedre. Sagen er den utrolige, og formentlig hidtil upåagtede, at der kun hundrede meter væk fra Rasmussens residens, lidt højere oppe ad bakken og placeret lidt længere ude mod skrænten, ligger et storslået real life-museum for ingen ringere end Bo Bojesen, Politikens legendariske mestertegner! »Åh nej, ikke igen«, tænker vor kritiske læser nu. »Lad ikke min bibliopat have fået øje på Bojesens ansigt i træerne eller i en uskyldig strands tilfældige bevoksning, ikke mere okkult flip i min bogsektion!«. Bare rolig, dette er en seriøs klumme. Næ, sagen er den, at der på omtalte beliggenhed ligger et rektangulært grønbrunt skur, på hvis tag adskillige antenner er påmonteret. Af skiltning på stedet fremgår det, at skuret befinder sig på militært område. Da bibliopaten nåede frem, hørte han en kaffemaskines velkendte boblelyd fra den åbenstående dør i skuret.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Live: Nu reagerer Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, han fik bare lov at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager