Hysterisk realisme The New Republic-kritikeren James Wood opfandt udtrykket 'Hysterisk realisme' og bruger det om bøger som Jonathan Franzens 'Korrektioner', Zadie Smiths 'Hvide tænder' og Jeffrey Eugenides' 'Middlesex'. Hvad der er specielt 'hysterisk' ved den slags romaner er, ifølge Wood, at forfatteren - i et desperat forsøg på at gøre opmærksom på sig selv - bruger flere ord på at blære sig med sin enorme viden end på at uddybe sine personer. I stedet for at pumpe deres romaner op med vilde teorier og excentriske ekskurser om verdens tilstand, skulle forfatterne hellere fortælle os, hvordan det føles at være i denne verden, kritiserer Wood. Mens andre kritikere roser Franzen, Smith og Eugenides som den engelsksprogede litteraturs nye genier, mener Wood, at bare fordi de unge forfattere i deres romaner overskrider rammerne for det traditionelt 'realistiske', er det ikke ensbetydende med, at de er originale. Tværtimod. De hyperventilerende romaner er et neurotisk produkt, som ikke afspejler samfundet, men blot den overkørte hjerne, der producerer den. Man kunne måske spørge Wood, om den hysteriske litteratur ikke er et symptom på et hysterisk samfund og derfor netop er realistisk i god, gammeldags forstand? Den unge students eventyr Det samme plot kunne spores hos hele tre debutanter i den amerikanske litteratur i år, nemlig Gary Shteyngarts 'Russian Debutante's Handbook', Arthur Phillips 'Prague' og John Beckmans 'Winter Zoo'. De tre romaner former sig som en traditionel dannelsesrejse: ung mand går i sort efter afsluttet collegeeksamen, kaster sig ud i verden og undergår eksistentiel krise, men finder sig selv i mødet med det fremmede. Verden er dog ikke den samme, som da mor var ung: det er ikke længere Paris, men Østeuropa, som udgør målet for dannelsens rejse - og det er heller ikke længere sex, stoffer og oprør mod autoriteter, der baner vejer dertil, men et regulært businesstalent. I år bestod den unge students eventyr i at lægge sig ud med markedskræfternes frie spil i den gryende østeuropæiske kapitalisme for her at blive 'dannet' - ved hårdt arbejde eller forretningssvindel - i realiteternes verden. Rejsens mål er altså ikke så fremmed endda for de unge, amerikanske hovedpersoner, der hurtigt finder sig til rette, hvor konkurrencen er størst: øst, vest - hjemme er bedst!