Theis lå i Mariannes seng i Kattesundet 2, 3. tv. Han havde holdt hendes ansigt i sine hænder. I går aftes, da de kom ud fra Gammel Mønt. Og kigget ned i de der øjne. Og set malstrømmen i dem. Kraften, draget. Og mærket suget. Siden var han kommet helt ind i hende. Først i hendes mund. Han havde holdt om hendes ansigt, og så var hans fingre gledet derind. I det varme, våde, og hendes tunge havde foldet sig om fingrene og forsøgt at suge dem til sig. Senere, da de lå der i sengen i hendes lejlighed, var det hans pik, der gled derind. Den gled ind flere steder, og hun var så blød og så varm, og han var så hård og så varm, og de blev skiftevis ivrige og rolige og ivrige igen. Og for første gang fór Theis vild, han fór fuldstændig vild og blev væk og havde aldrig været mere til stede. »Du er labyrinten«, hviskede han og strøg Marianne over kinden, »og jeg finder aldrig ud igen«. Hun smilede. »Sådan er det«, hviskede hun og trak ham endnu længere ind til sig.