Hvad er det?«, spurgte Astrid. Hun var lige trådt ind i Theis' entré. »Er du begyndt at jule?«. »Nej«, sagde Theis. »Jo!«, sagde Astrid. »Det er sgu da 'Jinglebells'!«. Theis slog ud med armene. »Det er bare en kop. Jeg fik den af Dorthe Elisabeth, da jeg holdt julefrokost i fredags. Den går i gang i tide og utide«. Astrid smilede og hængte sin frakke op. Hun skulle strække sig for at nå knagen, og hendes bryster løftede sig under sweateren. »Astrid?«, sagde Theis. »Ja?«. Inde i stuen tav julekoppen endelig. Der var helt stille. »Hvad er det, Theis?«, spurgte Astrid og vendte sig mod ham. Hun begyndte at vikle sit halstørklæde af. Theis rynkede brynene og så ned i gulvet. Så løftede han ansigtet og så Astrid lige i øjnene. »Jeg synes ikke, vi skal ses mere«, sagde han. Astrid standsede midt i sin bevægelse. »Hvad mener du?«, sagde hun. Theis sukkede. »Det går ikke«, sagde han. Astrid bed sig i læben. »Er der noget i vejen?«, spurgte hun stille. Theis rystede på hovedet. Inde i stuen gik den åndssvage julekop igen i gang med 'Jinglebells'. »Der er ikke noget i vejen«, sagde Theis. »Ikke med dig, i hvert fald«. Han smilede forsigtigt. »Du er dejlig«, sagde han. »Det er mig, den er gal med«. »Der er da ikke noget galt med dig«, sagde Astrid. »Jo!« sagde Theis. Alt for højt. Den idiotiske melodi blev ved og ved. »Jo«, sagde han igen. »Jeg har ikke mig selv med i det her«. Da Astrid var gået, satte Theis sig tungt i sofaen. Han fandt sin lommebog med telefonnumre frem og bladrede den igennem. Tre numre. Han sukkede, løftede røret og ringede til Ursula. »Parkeringsautomaten ved banegraven foran Hovedbanegården«, havde der stået i brevet i går. Nu var han der. Julekoppen spillede utrætteligt i hans taske. Det var skide koldt. Han fandt brevet. »Eller: Den ærgerrige dadler vi, fordi han attrår ære, mere end han bør og af gale grunde. Aristoteles«. Han nikkede. Men hvem var det, der havde citeret Aristoteles? Koppen begyndte forfra på 'Jinglebells'. Katrine! Hun havde citeret Aristoteles, dengang han havde prøvet hende af med Platoncitatet på gangen, lige i begyndelsen af december! Og nu var det Aristoteles igen! Så var det altså Katrine? Han kiggede ned på sedlen og sukkede højt. Tivoli i morgen. Hun morede sig rigtigt. Han hev julekoppen op af tasken og gik helt hen til banegraven. Koppen spillede lystigt hele vejen ned. To sekunder senere blev den knust af et S-tog.