Bogbranchen sælger hvert år for 3,5 mia. kr., og flertallet af danskerne har konstant næsen i en bog. Alligevel har de danske forlag svært ved at tjene penge. Årsagen er, at forlagene i øjeblikket kæmper så hårdt om markedet, at det går ud over den aktuelle indtjening. Set over ét nærmer forlagsbranchen sig et nulresultat. »Hvis man ser på resultaterne fra 2001, er det nok rigtigt, at der generelt ikke tjenes ret mange penge. Det er marginaler, vi taler om, og det er selvfølgelig problematisk. Det kan være svært at sige, præcist hvad årsagen er, men en af forklaringerne kan være, at de store spillere på markedet, Gyldendal og Bonnier, investerer store penge i at opbygge bogklubmarkedet, og et slagsmål af den karakter sætter sine spor på bundlinjen af regnskabet i hvert fald i den periode, hvor slaget går i gang. Det samme gælder området for undervisningsbøger, hvor tre store kombattanter giver hinanden kamp til stregen, og det er Bonnier, Alinea og Gyldendal«, forklarer formanden for Den Danske Forlæggerforening, Jesper Holm. Efter hans mening skyldes forlagenes beskedne resultater også, at de har skullet vænne sig til den nye markedssituation, hvor der ikke længere er boghandlermonopol og faste bogpriser. »De nye salgskanaler i bl.a. supermarkederne har givet øget volumen til bogbranchen, men forlagene skal nok lige øve sig i et år eller to, før de kan tjene penge på det salg«, siger Jesper Holm. I alt er den danske bogomsætning fra 2000 til 2001 steget med et par procent, og væksten er ikke mindst kommet via bl.a. supermarkederne, som har solgt masser af børnebøger i specielle, billige udgaver fra forlagene, der til gengæld har kunnet trykke dem i store oplag. Dette salg har været en udvidelse af det eksisterende marked. »De nye salgskanaler er gode, fordi børnene får en masse gode bøger at læse, og forlagene kan tjene nogle penge. I den modsatte retning trækker så bibliotekerne, som på bogområdet har været inde i en trist udvikling. De seneste fire år er salget af billedbøger til bibliotekerne gået ned med 30 pct., og noget lignende gælder for ungdomsromanerne«, siger Jesper Holm. Han er ikke særlig overrasket over, at udlånstallene på bibliotekerne bliver ved med at falde år for år. Fra 1998 til 2001 er det årlige udlån faldet fra 62 til 55 millioner, og kurven har været nedadgående i mere end ti år. »Hvis udbuddet bliver skåret ned, gider folk selvfølgelig ikke komme. Jeg tror, der er en direkte sammenhæng mellem nedskæringerne på bøgerne og de faldende udlån. Politikerne har interesseret sig meget for it, og derfor er der ikke blevet meget tilbage til at købe bøger for«, siger Jesper Holm.