Verden er ikke rig på tillidserklæringer, men her i reservatet fik vi en i februar måned. En læser, Søren Whitt, spurgte, »hvilke bøger mener bibliopaten alle bør læse«. Kan bibliopaten med andre ord komme med en liste over musts fra verdenslitteraturen? Uha-uha, den er svær, men hvorfor ikke? Som nyligt afdøde Olof Lagercrantz, Dagens Nyheters navnkundige chefredaktør, engang konstaterede, så er det meget sjældent læserens lod selv at opdage nye forfatterskaber. Boganmeldere har måske chancen, men den gennemsnitlige bogorm er i bund og grund afhængig af de tip og begejstringsudbrud, som omgivelserne måtte komme med. Tag nu bibliopatens gamle onkel, der om sommeren boede oppe i en bjælkehytte i Kårup Skov nær Fårevejle. Han var redaktør på arbejderklassens socialdemokratiske dagblad og havde det bedste sommerhusbibliotek, hans nevø, undertegnede juniorbibliopat, nogensinde har set. Ikke nok med, at der i brændekurven altid lå friske russiske aviser, men bogreolen bugnede med dramatiske titler. 'Hitler bandt min pen' var en af dem. En dag, kort efter at nevøen for alvor havde erfaret præpubertet slå om i egentlig pubertet, spurgte han sin onkel, hvilke bøger denne syntes, han burde læse. Onklen smilede, bakkede på piben, satte et punktum i den artikel han var i færd med at skrive og sagde: »Du bør starte med 'Ung må verden endnu være' af Nordahl Grieg. Så napper du 'Mødet ved milepælen' af Sigurd Hoel, 'Jernhælen' af Jack London, 'Junglen' af Sinclair Lewis, 'Fagre nye verden' af Huxley, 'En dag i Ivan Denisovitsj liv' af Alexander Solsjenitsyn og ... lad mig se, selvfølgelig: 'Krigen mod salamandrene' af Karel Capeck samt 'Menneskets lod' af André Malraux. Onklen klaprede et par ord til på sin lille rejseskrivemaskine med rødt og sort farvebånd, mens en lærke kvidrede oppe under himlen. Så sagde han: »Vi mangler de danske. Læs 'Løgn over løgn' af Henrik Stangerup, 'Anna (jeg) Anna' af Klaus Rifbjerg og 'Revolutionens fortrop' af Ole Hyltoft. Start med dem«. O.k., sagde nevøen, idet man her bør betænke, at han befandt sig i en periode af danmarkshistorien, hvor sommerhuse var fjernsynsløse, hvor der endnu ikke fandtes pc'er, og der kort sagt ikke var mange andre fristelser end læsning - samt den naturlige opdagelsestrang, som hormonboblerierne i en teenager nu engang stimulerer. »Kom!«, sagde onklen så. »Vi stikker sgu ind til Gudmand-Høyer i Fårevejle!«. Som sagt så gjort. Med rollinger kravlende rundt i bilen tøffedes der til Odsherreds bedste boghandler, hvor et styk Nordal Grieg blev indkøbt right away. Onklen og boghandleren snakkede et kvarters tid, så gik turen hjemad igen ad den smukke vej over Rævebjerg.