0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Filtret ind i blåt og sort

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

For et par uger siden skrev undertegnede i forbindelse med en herlig tur til bøgernes Amsterdam, at »man ikke flygter ind i en bog, hvis livet udenfor taler med en stemme der er højere«. Se, umiddelbart lyder det jo rigtigt, men faktisk er det modsatte jo ofte tilfældet. Mon ikke de fleste har oplevet, også i situationer, hvor meget står på spil, at tilværelsen kan få ekstra glød og dybde, netop når man læser, hvad lidelses- eller nydelsesfæller har skrevet - eller udtrykt gennem musik?

For tyve år siden da Deres bp og hans weltschmerzvenner kun gik i sort tøj og hørte melankolsk britisk rockmusik, fyldte visse digtere og sangskrivere så meget, at det ikke var muligt at skelne mellem det levede og det læste. Alt var filtret ind i hinanden. Atomtrussel, miljøkrise, totalitarisme i Øst? Lyden af en bestemt guitar eller frasering, tre ord sat rigtigt sammen, en formulering i en tyk bog kunne opleves meget stærkere end et hvilket som helst makrosociologisk fænomen.

Det kunne ligne antisocial eskapisme til en æstetiseret verden, men nej. Folk, der besøger drømte og opdigtede virkeligheder (eller skaber dem), ender som oftest med at få en nyttig sidegevinst: De får tanket benzin til bevidsthedens samfundskritiske motorer - hvilket i parentes bemærket er grunden til, at det er så svært for Weekendavisen, der jævnligt græmmer sig, at opspore højreorienterede forfattere.


Litteraturhistorien er rig på forfattere, der har været nødt til at flygte ind i bøgernes verden for overhovedet at kunne eksistere. I sidste uge stillede vi tre quizspørgsmål, der på forskellig vis demonstrerer, at det forholder sig netop sådan. Deres bibliopat har foran sig tre objekter, en lp og to bøger, som tilsammen besvarer spørgsmål 77 a, b og c.

Den ene bog er 'Patti Smith Complete'. Et dystert udseende værk i sort og hvidt, der rummer samtlige den amerikanske rockmusiker og lyrikers sangtekster og et væld af gode fotografier. Et af de første er af den franske symbolistiske digter Arthur Rimbaud (1854-1891), som Smith er voldsomt inspireret af. Ikke mindst på pladen 'Easter' fra 1978, som var med til at etablere Rimbaud som modkulturelt ikon i 1970'erne og 80'erne.

Også Jim Morrison og Bob Dylan har ladet sig inspirere af Rimbaud, hvis mest kendte værk er 'En sæson i Helvede' skrevet i en febervildelse i 1873, men ikke i nær samme grad som Patti Smith for hvem Rimbauds lyrik er en stor, vedvarende inspirationskilde.

I hendes sangbog ses også billeder af John Lennon og Bob Dylan. Her er vi indirekte ved løsningen på 77 b, som er danske Bo Green Jensens digtsamling 'Filtret ind i blåt' (1988), der har lånt sin titel fra Dylansangen: 'Tangled up in Blue'. Digtsamlingens måske mest depressive tekst, 'Den tavse broders vinter', er en beretning om en person, digteren, der er nødt til bestandigt at skrive for at udholde tilværelsen.

Teksten, der rummer en henvisning til Michael Strunge, som 'død martyr', slutter med sætningen »IT WAS TWENTY YEARS AGO TODAY«. De berømte ord, der indleder The Beatles' Sgt. Pepper-plade. Fra den plade skal løsningen på 77 c hentes. Som det fremgår af læserbrevet nedenfor, er løsningen Pepper-finalen 'A Day in the Life', John Lennons og The Beatles' mesterværk.


Se, nu ser det jo grangiveligt ud, som om Deres bp på forhånd havde planlagt at stille tre spørgsmål, som hang sammen, men nej. Det er først nu, i skrivende stund, at sammenhængen træder frem. Patti Smith og Rimbaud og Dylan og Lennon. Og Bo Green Jensen og Strunge (ekstremt Rimbaud-inspireret) og Dylan - og Beatles igen. Bestemte generationer er filtret ind i bestemte farver, drømmens faner kan for visse årgange nøjes med farverne blå og sort.

Nogle må skrive for at overleve, andre læse. At omtale læsning som en flugt er derfor kun den halve sandhed. At læse - og lytte - til gode tekster er at inddæmme nyt land. »Go Rimbaud, Go Rimbaud«, synger Patti Smith, der omtaler sin franske digterhelt som light without shadow. Hun kunne lige så godt have sunget »I'd love to turn you on«, som Lennon gjorde det på 'A day in the Life'.

Man lytter til den LSD-trippede teksts intuitive, men præcise samfundskritik. Kan forestille sig, hvordan det må have været at sætte grammofonnålen i vinylen og høre netop den skæring og albummets psykedeliske lyd allerførste gang - mens Aksel Larsen og Jens Otto Krag og alle de andre ude i den såkaldt rigtige virkelighed talte sort om dyrtidsportioner - og Kissinger og co. med aldeles uvirkelig konsekvens smed napalm over vietnameserne. Mindblowing!

Quiz seventyeight: »Erindringen oversvømmes til stadighed af fantasier og drømme, og eftersom mennesket lever i fristelsen til at lade det uvirkelige blive virkeligt, ender det også med, at vi til sidst gør vore løgne til sandhed. Men det gør egentlig ikke den store forskel, for begge dele er lige levende og lige personlige«.

Citatet stammer fra indledningen til en skøn erindringsbog skrevet af en herre, afdød, der holdt af at dagdrømme på barer og ikke primært udtrykte sig gennem bøger. Hvem?

Quiz 78 b: »Først så jeg hans fortrukne ansigt / på et fotografi / et hoved og en skulder / fri af tørven / skrammede som et spædbarn taget med tang«. Hvilken digter?



Jeg aner ikke, hvad jeg snakker om
Men søgemaskinen Google gør ...
Kære bibliopat,
Jeg kunne ikke umiddelbart svare på de tre spørgsmål i quiz nr. 77, men så spurgte jeg min gamle ven Google til råds, som så mange gange før. Her er, hvad den smarte maskine fandt frem til: 77a: Jim Morrison var glad for Rimbaud. Nummeret 'Wild Child' på Doors-albummet 'The Soft Parade' fra 1969 handler angiveligt om digteren. Bogen hedder 'Rimbaud and Jim Morrison: The Rebel as Poet', skrevet af Wallace Fowlie, udgivet i 1994.

Hvis det ikke var for bogen, kunne den Rimbaud-inspirerede musiker såmænd også være Bob Dylan. I første skæring på albummet 'Blood on the Tracks', 'You're Gonna Make Me Lonesome When You Go' lyder det »Relationships have all been bad / Mine have been like Verlain's and Rimbaud«. Også Patti Smith havde en svaghed for Rimbaud...

77b: Hurra, et Google-sikkert spørgsmål! Den var for svær... 77c: Lidt hjælp at hente i quizzens overskrift, men det havde du nu ikke behøvet ... Fjerde og sidste vers i 'A Day in the Life' fra 'Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band' synges der om 4.000 huller ... Citat John Lennon, 1967:

»I was writing the song with the 'Daily Mail' propped up in front of me on the piano. I had it open to the 'News In Brief' or whatever they call it. There was a paragraph about four thousand holes being discovered in Blackburn Lancashire. And when we came to record the song there was still one word missing from that verse ... I knew the line had to go, 'Now they know how many holes it takes to - something - the Albert Hall.' For some reason I couldn't think of the verb. What did the holes do to the Albert Hall? It was Terry Doran who said 'fill' the Albert Hall. And that was it«.

Det var for øvrigt ikke eneste gang, Beatles lod sig inspirere af Daily Mail. Paul McCartney fik angiveligt ideen til 'She's leaving home' fra samme avis, samme årgang - og til samme album. Jeg aner desværre ikke, hvad jeg snakker om. Men det gør Google ...
Med venlig hilsen
Henrik Bendix Pedersen

Boghandlerens fryd
Kære BP
For en Monk- og Parker-entusiast er det (quizspørgmålene 77abc, red.) godt nok svært. Jeg tror den første er Jim Morrison, og hvis det næste er en fælde, er du godt nok udspekuleret, men Rifbjerg skrev et skuespil, der hed 'Svaret blæser i vinden' men uden ret mange digte i. 'A day in the Life' kender jeg dog, og første vers er om at læse, hvilket er boghandleres fryd. Vers 2 med at kigge og 3 med at høre samt interlude er dog stemningsfulde.
Med venlig hilsen
BB, Viggo Madsens Boghandel, Aalborg

Elementært!
Vor læser sender i anledning af quiz 76 b vittigheden, som blev kåret til verdens bedste i år 2001
Kære bibliopat,
Sherlock Holmes og dr. Watson er taget på telttur, og da de en nat ligger og sover i deres telt, vågner Sherlock Holmes og siger til Watson: »Hør Watson, når man sådan ligger og kigger op i stjernerne - hvad tænker De så?«. Og Watson svarer: »Ja jo, om det virkelig er sandt, at vi er den eneste livsform i universet, om rummet er uendeligt, og om man kan tælle stjernerne - hvad tænker De, Holmes«, og Holmes svarer: »Elementært min kære Watson, der er nogen, der har stjålet vores telt«. (fork.)
Hej igen
Jesper Lützhøft, Birkerød

Pontoppidans skorpioner
Ville Henrik Pontoppidan have kaldt dagens Danmark et smørhul, spørger vor læser.
Kære bibliopat,
Du skriver i en klumme om »vor noget værdikonservative forfatter ... «, tjoh, jovel, men ikke mere end, at Henrik Pontoppidans kritik af præsteskab, provisorie-godsejere og muldfede bønder forhindrede ham i at få en fuld nobelpris i 1917. Han måtte af politiske årsager dele den med den netop værdikonservative Karl Gjellerup.

Er Pontoppidan medopfinder af billedet af Danmark som smørhul? »Kommer man herop en stille Sommeraften, naar den synkende Sol lægger et Skær som af smeltet Smør over hver Vandpyt og Grøft; naar Kirkerne rundt om paa Bakkerne begynder at kagle som hvide Høns ...« ('Ilum Galgebakke', 1890).

- Ville Pontoppidan mon betragte Danmark som et smørhul i dag, eller ville han være den kunstner, som piskede regeringens demokrati- og kulturopløsende politik med sine satirens skorpioner? m.b.h. Erik Skov, Virum

Vi efterlyser smagsdommer
Kære bibliopat,
»Det var en mørk og stormfuld nat«. Jeg ser i sidste udgave af Bøger, at denne sætning har været genstand for omtale. Jeg har tit tænkt på, om det kunne være et citat fra et ældre opus eller en roman, man har ikke kunnet finde noget relevant bud. Mit ældste eksempel er B.S. Ingemanns 'Valdemar Sejr', i min udgave (Gyldendal 1902) 3. del p. 55.

Et andet udtryk, jeg heller ikke kan komme længere med, er 'bonede gulve'. Jeg har et eksempel fra Blicher (novellen 'Hævnen', 1834) og et fra Kaalund. Ordbog over det Danske Sprog giver intet, og det gør Vogel heller ikke. Hvor kommer det fra? Er det dansk?

Eller hvad med ordet 'smagsdommer'? Hvor har vore høje statsminister det fra? I Oehlenschlägers erindringer fra 1850 bruges det som et absolut positivt ord. Men kan det tænkes, at vores Rasmussen læser den slags forældet litteratur?
Med venlig hilsen
Finn Hobel, emeritus og lystlæser, Hundested