0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Langt mellem solstrålerne

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Man kan finde enkelte forlag, som klarer sig fint, men lige nu er det svært at pege på et land, hvor bogbranchen generelt synes, den har det godt.

Så kort opsummerer direktøren for forlaget Samleren, Torben Madsen, situationen efter en uge, hvor de fleste af verdens forlæggere har været samlet til den internationale bogmesse i Frankfurt.

Selv har han egentlig ingen grund til at klage. Hvis man tager størrelsen i betragtning, er Samleren formentlig det danske forlag, der lige nu giver det største overskud, men Torben Madsen ved også, at et forlags økonomi kan stå og falde med en eller to bøgers succes.

I år regner han selv med - ud over den store succes med Jean M. Auels bøger - at få succes med Maria Hellebergs bog 'Kærlighedsbarn', som handler om Struensees uægte barn i Danmark.

»Jeg regner også med, at det vil lykkes os at få den solgt til Tyskland«, siger Torben Madsen, men ligesom de fleste andre danske forlæggere har han i Frankfurt oplevet, at de kriseramte tyske forlæggere er mere tøvende end ellers.

Den samme erfaring har alle danske forlag gjort. Det er dog lykkedes Gyldendal at få solgt Jakob Ejersbos gennembrudsroman 'Nordkraft' til udgivelse på tysk, og ifølge Esthi Kunz, som er ansvarlig for Gyldendals udlandsrettigheder, er flere andre lande interesserede i historien om de nordjyske pushere og småkriminelle, ligesom Jens Christian Grøndahls udenlandske forlag er interesserede i hans nye roman 'Et andet lys'. Når det gælder nye navne, er Ejersbos roman imidlertid den mest entydige succeshistorie blandt de danske forlag i Frankfurt.

Svært for nye navne
»I modsætning til tidligere kan vi mærke, at beslutninger skal træffes længere oppe, men selvfølgelig slår de til, når de møder et så oplagt talent som Ejersbo«, siger Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis.

Han mener, at krisen i den tyske bogverden meget vel kan få betydning for danske forlag og forfattere, fordi tyskerne måske vil sige farvel til udenlandske forfattere, de ikke hidtil har haft held med, ligesom de vil være utilbøjelige til at afprøve nye forfatterskaber.

Chefen for Lindhardt & Ringhofs litterære redaktion, Hans Henrik Schwab, føler også, at interessen for dansk litteratur er usvækket, men han oplever, der er ved at ske en forskydning tilbage mod det skandinaviske marked.

»Danskerne og svenskerne er ved at genopdage hinandens litteratur, og her er der behov for at oversætte bøgerne, for mens mange eksempelvis læser en engelsk bog af John le Carré på originalsproget, så er der ikke mange, der kan læse en bog på norsk eller svensk«, siger Hans Henrik Schwab.

Men hvad er det så, udlandet er interesseret i? Ifølge Hans Henrik Schwab er det, helt banalt sagt, den gode historie.

»Og den må meget gerne være dansk, for det er jo sådan, at det meget lokale ofte også er det globale. Vi har set det med den danske spændingslitteratur, som det kan være svært at sælge. Den slags har udlandet selv. De ønsker i stedet det særegent lokale. Et eksempel kunne være Leif Davidsens roman 'Lime's billede'. Spanien (hvor romanen bl.a. foregår, red.) er et af de få lande, den ikke er solgt til«, siger Schwab.

Den gode historie
At det ér de gode historier, forlagene er på udkig efter, er der i hvert fald ingen tvivl om hos Anneli Høier. Som litterær agent hos Leonhardt & Høier har hun netop solgt rettighederne til en bog af den norske journalist Åsne Seierstad, som også er kendt af Politikens læsere for sine reportager fra Afghanistan.

Det er hendes bog om livet i Kabul, Anneli Høier netop har solgt til både Danmark, Tyskland, Holland og den engelsktalende verden. Den multinationale koncern Time Warner har købt verdensrettighederne på engelsk.

Den store interesse for bogen skyldes, at Seierstad var en del af en afghansk boghandlerfamilies daglige liv i fire måneder, mens Kabul var ved at vågne op efter talebanernes fald. I 'Boghandleren i Kabul' fortæller Seierstad som en flue på væggen, hvad der foregår i familien, hvor boghandleren og hans to koner (!) klarer dagligdagen - vel at mærke uden at det bliver endnu en historie om undertrykte kvinder i et religiøst samfund. Bogen udkommer i november på danske Gyldendal, som har fået bogen lynoversat.

En anden bog, som også bliver søsat med noget nær lynets hast, er en bog af nobelpristageren Imre Kertesz. Hans nuværende danske forlægger, Arild Batzer fra forlaget Batzer & Co., har planer om at genudsende hovedværket 'De skæbneløse', som ved den første udgivelse gik helt hen over hovedet på de danske bogkøbere.

»Jeg har talt med Kertesz' agent om muligheden for at få hovedværket ud på dansk, så det ligger klar, når han får overrakt Nobelprisen i december«, siger Arild Batzer, mens han står med det ene ben ude af messen på vej mod Danmark.

Inden han får set sig om, vil han og alle de øvrige forlæggere igen være på vej mod Frankfurt. Men kun måske. Nogle af dem vil inden næste års messe have lukket eller være opslugt af større konkurrenter, og nogle af dem vil måske endda blive hjemme fra messen, fordi den - trods alt - har fået mindre betydning som global handelsplads i en tid, hvor en bog med illustrationer kan transporteres fra Europa til USA på få sekunder via e-mail.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce