Rolig nu. Det er trods alt ikke jordens undergang. Den slags udtryk hører man ofte, når noget er gået galt, tallerkenerne tabt på gulvet eller souffleen faldet sammen. Men hvad nu, hvis det faktisk var Jordens undergang - hvis vi virkelig levede i de sidste tider. Hvordan ville det være? Undergangen har fascineret mennesket siden de allerførste civilisationer, og flertallet af verdens religioner har deres teorier om den. Ragnarok, dommedag eller harmagedon. At Moder Jord bliver et grumt sted at opholde sig, når det lakker mod enden, er et synspunkt, mange religioner tilslutter sig. Det gælder også i den kristne version, som man finder i 'Johannes' åbenbaring', der har alt fra dødens gustengule hest og de syv segl til de sidste syv plager. Voldsomme sager - og nok for altmodisch for mange, der er vokset op i atomvåbnenes tidsalder. Men nu har Bibelens dommedagsvisioner fået en solid opdatering i de to amerikanske forfattere Tim LaHaye og Jerry B. Jenkins' romanserie 'Ladt tilbage' - eller på amerikansk: 'Left Behind' - om de sidste tider før dommedag og Jesus' tusindårsrige. Serien er baseret på Bibelen, og første bind begynder med en parallel til Bibelens fortælling om, at Jesus løfter de troende op til himlen. I LaHaye og Jenkins' version beskrives det fra en jumbojet ti kilometer over Jorden, hvor nogle af passagererne pludselig forsvinder. Dermed er kampen mellem det gode og det onde i gang, og den fortsætter over de næste 11 bind, hvoraf der foreløbig er udkommet ni. Det er voldsomme sager. Antikrist -, Jesus' ærkefjende, som i Bibelen bliver besejret på dommedag - genopstår som en karismatisk rumænsk præsident ved navn Nicolae Carpathia, der bliver udnævnt til FN's generalsekretær. Og så går det løs. Nicolae Carpathia genopbygger det jødiske tempel i Jerusalem, skaber en verdensvaluta og flytter FN's hovedsæde til Irak. Kort efter bliver Carpathia dræbt, og anført af hoveddæmonen Apollyon hærger en sværm af græshopper Jorden med »bid som en skorpion, ansigt som en mand, hår som en kvinde og tænder som en løve«. Som der står på den danske udgave, er det »en plage så frygtelig, at mennesker ønsker at dø, men ikke får lov til det«. Og det er kun begyndelsen. Carpathia genopstår som Satan selv, 200 millioner dæmoniske ryttere invaderer Jorden og dræber en tredjedel af verdens befolkning. I det foreløbigt sidste bind, 'The Remnant', bliver de troende tæppebombet, og Chicago ødelagt i et atomangreb, verdenshavene forvandlet til blod, og ispolerne smelter. Og hvad så, kunne man som pragmatisk dansker spørge. Der er vel altid nogen ultrareligiøse særlinge, som er vilde med den slags undergangsbøger. Det interessante ved 'Ladt tilbage'-serien er dog, at den er en kæmpemæssig bestseller. I USA er der solgt over 50 millioner eksemplarer. Og det niende bind, 'Desecration', der udkom sidste oktober, var med 2.969.458 solgte eksemplarer årets mest solgte bog i USA og næsten en million eksemplarer foran spændingsforfatteren John Grisham, der normalt er den bedst sælgende. Og det er ikke kun i USA, det går godt. Serien er oversat til over 30 sprog, og ifølge den danske udgiver, forlaget Skandinavia, har den solgt ualmindelig godt i blandt andet Latinamerika. I Danmark er det gået noget mere trægt, men med et salg på knap 15.000 eksemplarer af de første fem 'Ladt tilbage'-bøger er direktøren for det kristne forlag, Jørgen Vium Olsen, godt tilfreds. »Nu er Danmark vel et af de mest ureligiøse lande i verden, og det er klart, at det betyder noget for salget, men alligevel har den solgt betydeligt mere, end vi er vant til«, siger Vium Olsen, der mener, at der også er ikketroende, der køber bogen. »Det er jo en spændende historie, lidt i retning af science fiction. Men det er klart, den er særligt spændende for os kristne, fordi den beskæftiger sig med de sidste tider, dvs. hvad der skal ske med Israel, hvordan Antikrist vil være og så videre. Og det er noget, som virkelig taler til mange, særligt i USA«. Troende amerikanere Det kan man roligt sige. USA er i den grad dommedagsprofeternes land, ikke mindst efter terrorangrebet 11. september sidste år. Ifølge en meningsmåling foretaget for Time og CNN i august tror 59 procent af alle amerikanere, at de begivenheder, der er beskrevet i 'Johannes' åbenbaring', vil blive til virkelighed. Og næsten hver fjerde mener, at Bibelen decideret forudsagde angrebet 11. september. Troen på dommedag er langtfra noget nyt i Guds eget land. Allerede de kristent-puritanske grundlæggere af landet var optaget af tanken og så for eksempel revolutionen i det lys (med den britiske kong George III i rollen som Antikrist). I 1800-tallet skaffede vækkelsesprædikanter som Nelson Darby sig mange tilhængere ved at advare om dommedagens snarlige komme, og under den kolde krig så mange konflikten som en slags optakt til slaget mellem det gode og det onde. Men som salgstallene for 'Ladt tilbage'-bøgerne afspejler, har troen på dommedag fået et betydeligt løft efter 11. september, og det er helt, som man kunne forvente, mener Tim Jensen, der er lektor i religionshistorie på Syddansk Universitet i Odense. »Sådan er det, hver gang der sker noget uventet eller ildevarslende. Så kommer dommedag til at spille en større rolle i folks - og særligt troendes - tanker. Vi så det samme op til år 2000, og hvis man går længere tilbage, var det helt det samme med den sorte død i 1300-tallet«. »At 11. september bliver tolket som et tegn, er helt naturligt«, siger Tim Jensen. Han finder det dog alligevel »utroligt«, at en dansk formiddagsavis i et sækulariseret land som Danmark bragte et billede, hvor man angiveligt kunne se djævlens ansigt i røgskyerne fra World Trade Center. En hjælpende hånd For nogle er det ikke nok at se tegnene på, at dommedag nærmer sig. De vil gerne give Gud en hjælpende hånd. »Det er jo interessant, at samtidig med at Gud ses som denne almægtige figur, er der mange yderligtgående religiøse bevægelser, der så at sige alligevel mener, at de kan give ham en hånd og på den måde sætte gang i de sidste tider«. Det gælder blandt andet Osama bin Ladens al-Qaeda-gruppe, hvis efterladte papirer Tim Jensen mener viser, at de klart håbede »at starte, eller være med til at starte en apokalypse«. Men det er langtfra kun muslimer, der søger aktivt at fremme dommedag. »I forbindelse med år 2000 var det ikke muslimerne, man var bange for. Det var de ekstreme kristne bevægelser, som man frygtede ville forsøge at sprænge de muslimske bygninger på Tempelbjerget i Jerusalem i luften og derved efter en perverteret logik bane vejen for de sidste tider«, siger Tim Jensen med henvisning til nogle af de betingelser eller forudsætninger, som mange kristne mener, Bibelen sætter for Jesu genkomst. Og en af disse er efter manges mening netop, at det jødiske tempel, der blev ødelagt af romerne, bliver genopbygget. Først derefter kan Jesus genopstå, og på dommedag kæmpe og vinde over Antikrist, og dermed indlede sit tusindårsrige, som forudsat i 'Johannes' åbenbaring'. Dommedag er ofte blevet varslet, men den har ifølge Jørgen Vium Olsen »trukket noget længere ud, end de fleste havde regnet med«. Ikke at ventetiden bekymrer ham. »Sådan har det været med mange ting i Bibelen. For eksempel varede det meget længere for jøderne at komme fra Egypten til Israel, end Gud havde regnet med«, siger Vium Olsen, med henvisning til de 40 år, da Gud lod jøderne »flakke rundt i ørkenen«, som det beskrives i Fjerde Mosebog. Andre kristne har gennem tiderne brugt meget energi på gennem sindrige beregninger at nå frem til, hvornår dommedag helt præcis indtræder. Allerede den store kirkefader Sankt Augustinus måtte i det fjerde århundrede formane de troende til at »lade fingrene hvile« og ikke spilde tiden med ørkesløse beregninger af Antikrists komme. Dengang som nu et vanskeligt råd at følge, og på internettet kan man finde dusinvis af forudsigelser. Vium Olsen afstår dog gladelig fra at komme med et personligt bud på, hvornår de sidste tider begynder. »Der er ingen, der kan sige, hvornår det sker. Det er kun Faderen, der ved det«. Glade forfattere Og mens faderen lader vente på sig nyder forfatterne Jenkins og LaHaye godt af ventetiden. Ganske vist har Jenkins aldrig ligefrem lidt nød. Med en produktion på omkring en bog per måned tjente han også før denne serie et par millioner kroner om året. Men nu er det, som han siger til avisen The Guardian, »helt latterligt«, som pengene vælter ind. Sammen med LaHaye har han tjent over en halv milliard kroner på 'Ladt tilbage'-serien, og dertil kommer salg af filmrettighederne og børnebøgerne. Oven i alt dette har han lige fået et forskud på over 300 millioner kroner fra forlaget Bantam for en række bøger, han efterfølgende skal skrive for dem. Mange penge. Men eftersom den 75-årige LaHaye har erklæret, at han forventer at leve, til han bliver 110 år, kan man konstatere, at han har tid til at bruge dem. Og at han personligt ikke mener, at dommedag er lige om hjørnet.