Jeg putter en by i min strandtaske. Den hedder Tulavall og ligger dér, hvor Tåtelelven løber ud i havet. Det er en gammel by. Tulavall blev grundlagt tilbage i de allerældste tider af Kong Tulle, som vi ved en hel del om. Gennem et langt liv har den finsk-svenske forfatter Irmelin Sandman Lilius bygget hus efter hus i sit Tulavall, der på mange måder ligner den by, hun selv bor i - Hangö i Finskebugten. Tulavall er omgivet af magi på alle sider. Havet kalder, og fjeldet hvisker - eller også er det omvendt. Uden hjælp fra dem, der bor i naturen, var Kong Tulle ikke blevet grundlæggeren, og ingen var kommet til at bo i byen. Nu passer hestene på den. De fleste af det dusin Tulavall-bøger, der alle er kommet på dansk, er skrevet for børn. Som al anden god fantasi kan det læses - og læses op - af alle mennesker. Der er et særligt nordisk kogleri over historierne - man er lige ved at tage ordene 'magisk realisme' i sin mund. Handlingen bevæger sig blandt almindelige mennesker og outsidere, og det foregår for størstedelens vedkommende i 'russertiden' (dvs. lige før forrige århundredskifte). Kosakkerne er nogen, alle frygter.