Den inkarnerede ungkarl Søren Kierkegaard fik ingen børn. Forfatterskabet blev hans udødelige afkom, og især otte særudgaver af hans mange titler stod hans hjerte nær. De blev fremstillet i særlig fine udgaver til hans store kærlighed og tidligere forlovede, Regine Olsen. Men først nu er tre af disse over 150 år gamle, unikke bøger dukket op til jordens overflade som fysisk bevis på den verdensberømte, ulykkelige lovestory. De internationale Kierkegaardforskere med danskeren Niels Jørgen Cappelørn i spidsen har hele tiden anet, at filosoffen for egen regning lod fremstille særlig fine udgaver af otte af sine pseudonyme værker i to eksemplarer. Et til sig selv og et til sin hjertenskær. De var fra Kierkegaards side ment som en manifestation af hans evige kærlighed til hende. Kun en enkelt af disse i alt 16 stk. bøger havde indtil for en halv snes dage siden materialiseret sig for eftertiden. Det er hans eget eksemplar med håndskrevne noter af hovedværket 'Enten-Eller' indeholdende bl.a. 'Forførerens dagbog', der står på Det Kgl. Bibliotek. Nu er Regines eksemplar af samme bog i to bind fra 1843 foruden hendes udgaver af de lidt senere 'Gjentagelsen' og 'Forord' via en anonym sælger dukket op hos Bruun Rasmussens Bogauktioner, hvor de kommer under hammeren mandag 27. maj til en samlet vurderingspris på over en halv million kroner. Der er eftersyn 23.-25. maj. Sælgeren var oprindelig blevet tilbudt 10.000 kr. for bøgerne hos en antikvarboghandler. Verdenssensation Niels Jørgen Cappelørn har som direktør for Søren Kierkegaard Forskningscenteret ved Københavns Universitet efter indgående granskning og sammenligninger med tobindsværket på Det Kgl. Bibliotek attesteret de tre fornemt udstyrede bøgers ægthed. Det er Regines bøger, og fremkomsten af de tre unika er med ekspertens ord intet mindre end »en bibliofil verdenssensation«. »Fundet af bøgerne føjer måske ikke noget til Kierkegaard som filosof, men de ændrer ved hans biografi«, siger Niels Jørgen Cappelørn. »Et år efter Kierkegaards død i 1855 hed det sig, at bl.a. et særindbundet eksemplar af 'Enten-Eller' med filosoffens egne kommentarer skulle på auktion. Men det dukkede aldrig op. Det er måske det, som nu om dage står på Det Kgl. Bibliotek«. »Nu har vi med Regines tre bøger et konkret, materielt bevis på en af Europas store kærlighedshistorier. Vi skal huske på, at det var forlovelsen og bruddet med Regine Olsen, der for alvor satte Kierkegaard i gang som forfatter med 'Enten-Eller'. Bogen indeholder bl.a. 'Forførerens dagbog', hvori han indirekte og under pseudonym meddeler sig til Regine. Historien er skrevet for hendes skyld«. »Filosoffen noterer da også flere gange i sine journaler, at hans forfatterskab tilhører hende«. »Efter fremkomsten af de tre særudgaver af bøgerne til Regine har jeg netop fundet frem til en passus i en af hans notesbøger fra 1849, hvor han omtaler et lille skab med minder om hende. Inklusive de specialfremstillede »Velin-Exemplarer« til ham og hende. Velin var noget særlig fint bogpapir, og bøgerne var også udsøgt indbundet«. »Jeg følte historiens vingesus forleden, da jeg sammen med afdelingsleder Sebastian Lerche fra Bruun Rasmussen sammenlignede Regines eksemplar af 'Enten-Eller' med Kierkegaards eget eksemplar fra Det Kgl. Bibliotek og konstaterede, at de var magen til hinanden. Det anede mig i forvejen, og det demonstrerer med al tydelighed Kierkegaards forbundethed med Regine«, siger Niels Jørgen Cappelørn. Arven fra Regine At Sebastian Lerche overhovedet interesserede sig for bøgernes eventuelle tilknytning til Regine Olsen, skyldtes, at auktionshusets eksemplar af 'Enten- Eller' indeholder en 54 år gammel håndskrevet inskription, som påstår, at bogens daværende ejer, overlæge Johannes Ussing, havde arvet den fra Regine selv. Hun døde først i 1904 som 82-årig og var søster til lægens morfar, »toldkasserer Olsen«. Sammen har Lerche og Cappelørn undersøgt Ussings familieskab med Regine, og den er god nok. Til gengæld er det noget usikkert, hvem der egentlig har ført pennen i dedikationen, som i »Julen 1948« blev stilet til overlægens søn, Jørgen Ussing. Sebastian Lerche har lovet sælgeren af de tre bøger anonymitet, og den 30-årige afdelingsleder og cand.mag. i litteraturvidenskab har været lidt usikker med hensyn til vurderingen af værkerne, fordi den slags ikke tidligere har været på auktion. »Da der er tale om unika, er bøgerne som sådan svære at prissætte, for de er i princippet uvurderlige. Og jeg kan da sagtens forestille mig, at de går til langt højere priser, end jeg har sat dem«, siger Sebastian Lerche. I kataloget står 'Enten-Eller' fra 1843 opført til 250.000-300.000 kroner, 'Gjentagelsen' fra samme år til 100.000-150.000 og 'Forord' fra 1844 til 50.000-75.000. Med tre bøger følger et bevis på »autenticiteten og proveniensen«, hvori Niels Jørgen Cappelørn skriver, at »dette værk har tilhørt Regine Olsen«. På tilsvarende måde som 'Enten-Eller' er central i forståelsen af Kierkegaards følelser for Regine, er 'Gjentagelsen' det også. I bogen lader forfatteren pseudonymet Constantin Constantius give anvisninger på, hvordan en ung mand kan bryde sin forlovelse. Det var det, filosoffen selv havde gjort med Regine et par år forinden på en måde, så det udadtil var hende, der slog op med ham. Bruun Rasmussens anonyme sælger har også indleveret et læderindbundet eksemplar af Kierkegaards 'Stadier paa Livets Vei' fra 1845 til Bruun Rasmussen. Også denne bog har formentlig tilhørt Regine, men den ligner ikke de tre andre, så eksperten vil ikke attestere den. Vurderingsprisen ligger af samme årsag på kun 20.000-30.000 kroner. Forlovelsen Søren og Regine var forlovet et års tid fra september 1840 til oktober 1841. Da var han 27 år og hun 18, og kærlighedshistorien er indgående beskrevet flere steder. Senest i Joakim Garffs meget roste store Kierkegaardbiografi 'SAK' fra i fjor. Da udkom også 'Regine Olsens dagbog', men den blev hurtigt stemplet af eksperterne som en spøg og et falsum, selv om den gav sig ud for at være skrevet af hende selv. Kun 14 år efter forlovelsen med Regine døde Søren som 42-årig, men i alle årene kredsede han om sit livs kærlighed. Også efter at hun i 1847 havde giftet sig med embedsmanden Frederik Schlegel, der senere blev guvernør på de danskvestindiske øer. Ægteparret rejste til Vestindien i Kierkegaards dødsår og blev der de næste fem år. Efter at Regine havde giftet sig med Schlegel, forsøgte filosoffen alligevel at tilnærme sig hende på forskellig vis, men det blev forpurret af ægtemanden, og de specialindbundne bøger med guldsnit og på tykt papir fik hun først efter Kierkegaards død. Måske var det filosoffens nevø og læge, Henrik Lund, der sørgede for, at de blev sendt til ud til hende i den danske koloni efter aftale med filosoffens bror, Peter Christian Kierkegaard. Efter at de tre, måske fire, af Regines otte private særeksemplarer er kommet for en dag, mangler der stadig 'Frygt og Bæven', 1843, 'Philosophiske Smuler', 1844, 'Begrebet Angest', 1844, og 'Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift', 1846. Sidstnævnte titel står dog i forvejen i et fløjlsindbundet eksemplar på Det Kgl. Bibliotek. Måske var det Regines. Først når de manglende bind måtte dukke op, har Søren Kierkegaards evige kærlighed til Regine Olsen materialiseret, i fuldt bibliofilt flor for eftertiden.