0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Internationalt farvel til Astrid Lindgren

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Dagens Nyheter behandler Astrid Lindgrens politiske betydning på lederplads. »Vi har alle, fra forskellige generationer, sociale grupper og kulturelle sammenhænge, et forhold til hende. Deri var hun unik«. Avisen konstaterer videre, at hun hørte hjemme i en politisk tradition præget af retfærdighed og retskaffenhed.

»Selv om hun aldrig beklædte nogen formel stilling i den svenske offentlighed, har hun som få formet det åndelige klima i Sverige gennem de seneste 50 år (...) Astrid Lindgren har hjulpet os med at frigøre os fra et Øvrigheds-Sverige, hvor den, der bestemte, ikke behøvede at gøre andet end at bestemme. Den gik ikke over for Pippi. Hende måtte man også overbevise om, at det, der blev bestemt, var klogt. Astrid Lindgren opdrog os til at være demokrater«.

Ligeledes i Dagens Nyheter skrev hendes ven og forfatterkollega Margareta Strömstedt:

»Hvis der var noget, Astrid Lindgren ikke ville kaldes, så var det eventyrfortæller. Den, der skriver for børn, havner ofte i den lille kasse, hvor mange voksne forsvarer deres glansbilleder af børn og barndom. Den, der hævder at elske børn, elsker ofte bare sit eget idealbillede af børn. Den sentimentalitet har Astrid Lindgren aldrig været i nærheden af. Hendes forhold til levende børn har altid været gennemsyret af respekt«.

Pigerne har været stærke som Astrid selv, men melankolien lurede lige om hjørnet. »Melankolien og sorgen over verdens tilstand. Melankolien, som da hun engang efter sin søns død - med gråd i stemmen - forsøgte at være klog og stærk og vis«, skriver Margareta Strömstedt og citerer en sekvens, som biografiforfattere også har hæftet sig ved.

I et tv-interview sagde Astrid Lindgren: »Man må leve således, at man bliver ven med døden«. Efter en kort pause tilføjede hun, som for at jage tårerne bort: »Tror jeg nok, tra la la!«.


Og det var ikke kun i Skandinavien, Astrid Lindgren blev mindet.

Størstedelen af den internationale presse bragte tirsdag store nekrologer, og budskabet var i store træk det samme som herhjemme: Sverige og resten af verden har mistet en af sine store fortællere, som hævede børnelitteraturen til nye højder.

I den britiske avis The Independent skriver Nicholas Tucker, at Astrid Lindgren »skrev for den nye verden af kvindelige muligheder, der åbnede sig så afgørende i hendes egen levetid«.

I den tyske Frankfurter Allgemeine Zeitung indleder Dirk Schümer sin nekrolog med Lindgrens egen beskrivelse af 'Emil fra Lønneberg', som den i hele Sverige - og måske hele verden - der kunne finde på flest gale streger. Det samme gjaldt Lindgren, mener Schümer: »I hele Sverige og - og hvem ved - i hele verden, var der aldrig en kvinde, der kunne fortælle så smukke historier som Astrid Lindgren«.

Et aspekt, som mange udenlandske aviser hæfter sig mere ved end de fleste skandinaver, er Lindgrens politiske virke. Stort set alle fremhæver således hendes satiriske historie fra 1976 om skattesystemet, som siges at have været medvirkende til, at Sverige nedsatte skatten. Også hendes avisartikler om dyrevelfærd i 1980'erne fremhæves og tilskrives en stor del af æren for de senere love om dyrs rettigheder i både Sverige og Europa.

Også Lindgrens store internationale succes beskrives nøje i de internationale aviser. Dog skriver den britiske The Times, at hun på grund af en hårdere konkurrence var mindre kendt i den engelsksprogede verden end de fleste andre steder. Muligvis, men det forhindrede dem ikke i at tage pænt afsked.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce