»Det er en skam, at hun aldrig fik nobelprisen«. Sådan sagde chefen for børne- og ungdomsafdelingen på Stockholms Hovedbibliotek, Gunlög Raihle, som en første kommentar til den triste besked. Og mange, mange mennesker deler hendes opfattelse. Hvert efterår inden navnene på årets nobelpristagere blev offentliggjort, var Astrid Lindgren med i spekulationerne. Nu er hun væk. Millioner af læsere elskede hende, men en nobelpris fik hun aldrig, og hun blev heller aldrig valgt ind i Det Svenske Akademi. I går formiddag døde hele verdens eventyrdronning i sit hjem i Stockholm. Hun havde i en måned lidt af en virusinfektion, som tærede mere og mere på kræfterne. Ifølge hendes personlige sekretær, Kerstin Qvint, var forfatteren meget træt i den sidste tid, og så vidt Qvint ved, ville Astrid Lindgren begraves i Vimmerby ved siden af sine forældre. I løbet af mandag eftermiddag voksede bjerget af blomster uden for Astrid Lindgrens hjem i Dalagatan i Stockholm. Beskeden kom som et chok for svenskerne, selvom forfatteren var blevet 94 år gammel. Rygterne om hendes skrøbelige helbred havde verseret flere gange, men denne gang var der ikke blev sagt noget i offentligheden. Afvist af Bonniers »Vi vidste, at Astrid havde været syg i et stykke tid, men vi er chokerede og triste over meddelelsen«, sagde Suzanne Öhman-Sundén, som er chef hos Rabén & Sjögren, det forlag der i alle år har udgivet Astrid Lindgrens bøger. Forlagsgiganten Bonniers afviste jo Astrid Lindgren engang, hvilket forlaget har haft grund til at fortryde mange gange. »Jeg var hjemme hos hende forrige år og afleverede den bog, vi havde lavet til hende - 'Allerkæreste Astrid'. Det var virkelig morsomt at få lov at læse for hende«, fortalte Suzanne Öhman-Sundén til det svenske nyhedsbureau, TT. Astrid Lindgrens betydning for Rabén & Sjögren kan ikke overvurderes. Tallene taler sit tydelige sprog med 88 titler og 120 millioner solgte bøger, oversat til 76 sprog. Desuden arbejdede hun selv engang på forlaget og opbyggede den moderne børnebogs-virksomhed. Hun arbejdede på halvtid, var hjemme og skrev om formiddagen og tilbragte eftermiddagene på forlaget. »Hendes indsats har været uvurderlig, både på forlaget og i forfatterskabet«, siger Suzanne Öhman-Sundén. »Der er kun tilbage at konstatere, at det er en utrolig vigtig person for forlaget, som er gået bort«. Svært at se hende forsvinde Ilon Wikland, som har illustreret en lang række af Astrid Lindgrens bøger startende med 'Mio min Mio' i 1953, var i går dybt bedrøvet over beskeden om Astrid Lindgrens død. Hun vidste, at Astrid havde været syg, men havde i sidste uge hørt, at forfatteren havde det bedre og vovede at tro på en bedring. »Det har været meget svært at se hende forsvinde på den måde, det har jo varet et stykke tid nu«, sagde Wikland, da beskeden kom. »Hun har betydet enormt meget for mig, vi arbejdede sammen i over 40 år. Hun var fantastisk at arbejde sammen med. Hun gav mig stor frihed til at arbejde, som jeg ville, hun troede virkelig på mig«. I modsætning til mange andre kendte forfattere var Astrid Lindgren også læst, faktisk den mest læste i Sverige. På Stockholms Hovedbibliotek var hendes bøger altid udlånt. Hun lå også i toppen af udlånslisten i fjor med 'Kender du Pippi Langstrømpe?' fra 1947. Den slog altså Harry Potter blandt lånerne i Stockholm. »Hun vil altid høre til dem, der stadig læses«, siger afdelingschef Gunlög Raihle. Gav børnene identitet Staffan Götestam, som spillede Jonathan i filmen om Brødrene Løvehjerte og siden har instrueret mange af hendes værker, siger, at Astrid Lindgren har givet børnene en værdig plads på Jorden: »Vi mister en person, som har givet flere generationer en identitet, et verdensbillede, et sprog og utrolig megen selvtillid og glæde«. Den svenske statsminister Göran Persson sagde, at det er svært at overvurdere, hvad hun har betydet for generationer af mennesker og understreger det alvorlige budskab i alt hvad hun har skrevet: »Jeg kan, jeg duer«. Svensk radio og tv mindedes i går forfatteren med portrætprogrammer, og avisernes netudgaver offentliggjorde hurtigt nekrologer - det meste af materialet havde formodentlig ligget klar længe. Mats Arvidsson fra 'Kulturradion' konstaterer, at Astrid Lindgren var mere end Sveriges mest læste forfatter. Hun var en helt selvfølgelig del af livet i Sverige. Kulturchef på Aftonbladet, Håkan Jaensson skriver, at Astrid Lindgren gjorde os alle til lidt bedre mennesker, og journalisten Åsa Mattson takker hende for al den 'girl power', vi har fået med Pippi, Ronja, Madicken og Lotta. I Dagens Nyheter begyndte Åsa Beckman sin artikel med indledningsordene fra 'Vi på Krageøen': »Gå ned til Strandvägskajen i Stockholm en sommermorgen og se, om der ligger en lille hvid skærgårdsbåd med navnet 'Krageøen I'«. Tog læseren ved hånden Beckman skriver, at de fleste af Astrid Lindgrens bøger netop har indledninger, der byder os indenfor. »Hun tager vores hånd og fører os ind i den verden, hun netop er begyndt at fortælle om. Man er der ganske enkelt selv. Og hun bliver ved at tale direkte til os gennem dialekt-vendinger, opfordringer, udråb«, skriver hun. »Og hvad mere har små og store læsere nydt godt af? Hendes sprogfornemmelse. Hun benytter sig af stilistiske greb, som fint følger de skift, der er i et barns sensibilitet«, skriver Beckman og nævner også bøgernes morsomme og intelligente ræsonnementer og den måde, Astrid Lindgren ved at lægge refleksioner og sproglege ind viser, at børn også er i stand til at forstå dem. »Måske er det derfor, man som barn altid følte sig respekteret i hendes bøger. Man bliver kompetent. Hun går ud fra, at man kan have den samme uro og ensomhedsfølelse som voksen«. I Svenska Dagbladet skrev litteraturkritikeren Carl Otto Werkelid, at mindet om Astrid Lindgren vil være velsignet lyst, varmt og fuld af liv. »Hvor mærkeligt, at hun er død, hun, som altid har eksisteret for så mange af os, til trods for, at hun først begyndte at skrive som 37-årig«. Stor ståhej Astrid Lindgren brød sig ikke om al den opmærksomhed, og Werkelid tager derfor forfatterinden på kornet, når han beskriver, hvordan hun senere indimellem kunne blive træt af al den ståhej omkring sin person og især omkring fødselsdagene sukke: »Jeg ville ønske, jeg var død«. Men med en hurtig tilføjelse: »Selvom der naturligvis så ville blive endnu mere ståhej«. Ifølge Werkelid var det slet ikke sandt, når hun plejede at sige, at hun ikke ville noget særligt med det, hun skrev - hun har i interview sagt, at hun skrev for selv at have det morsomt. »Hun ville nok gerne have os til at være, som vi burde være. Det er formodentlig derfor, at hun fandt det meningsfuldt at skrive for børn«. For svenskerne var Astrid Lindgren mere end en forfatter. Dyrebeskyttelse, høje skatter, atomkraftmodstand, åbne landskaber, fred - hun tøvede aldrig med at tage stilling i samfundsdebatten. Hun blev udnævnt til æresdoktor ved det medicinske fakultet på Linköpings Universitet, fordi hun »med sine bøger har spredt glæde til mange syge børn og påvirket deres psykiske tilstand«. Hun blev også æresdoktor ved Linköpings Universitets filosofiske fakultet samt ved universiteterne i engelske Leicester og polske Warszawa. I 1999 valgte over 7.000 af Aftonbladets læsere Astrid Lindgren som århundredets mest elskede og beundrede svensker. Og hvert år ved alle svenske skoleafslutninger synger børnene ikke så ofte gamle sommersalmer som én af Astrid Lindgrens allermest elskede viser, 'Idas sommervise'. »Du skal ikke tro, at det bliver sommer, medmindre nogen sætter fart på sommeren og gør lidt sommerligt«.