0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

I Svingdøren med F.J. Billeskov Jansen

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er de dage, hvor tiden slår krølle og lyset pludselig bryder igennem. Tag nu den grå eftermiddag for et par uger siden, hvor bibliopaten ret led ved verden over Jordens overflade, besluttede sig for en ekskursion ned i kælderdybet under Politikens Hus.

Et eller andet sted dernede må der da være en fortid, nogle gamle bøger og fotografier, vidnesbyrd om en mere sorgløs fortid?

Måske ligger den gamle, vistnok grøntlysende globus, der sad øverst på hjørnet ud mod Rådhuspladsen for halvtreds år siden i et hjørne og samler støv? Måske der i et glemt arkivskab gemmer sig spændende breve, notater, kladder, mødereferater, fyresedler eller andet godt fra Henrik Cavlings eller Viggo Hørups kulturradikale hænder?

Er der ikke noget om, at kældrene under Politiken er lige så fulde af skatte, som den under Kaptajn Haddocks bugnende Møllenborg?

Globussen var der ikke, men der var noget andet: et frønnet fotografi af en af bibliopatens helte: Frederik Julius Billeskov Jansen, Danmarks store litteraturforsker og -formidler. Han blev født i 1907, og på Holger Damgaards udaterede fotografi ligner han Tintin så helt utrolig meget, at man aner en hidtil ukendt forbindelse mellem en vis belgisk tegner og den unge Billeskov, der jo i en årrække studerede på Sorbonne i Paris.

Nobelt påklædt og med et forsigtigt smil til fotografen står han med ryggen op ad et jerngelænder, som formentlig stadig eksisterer et eller andet sted ved en af Københavns Universitets gamle rødstensbygninger i indre by.

Om Billeskov er 18, 28 eller 32 år på billedet er ikke rigtig til at se. Vi gætter på, at han er i slutningen af 20'erne, men måske er han ældre.

Som Thomas Bredsdorff engang har skrevet i et kærligt portræt af sin ældre fagfælle, var Billeskov allerede på et tidligt tidspunkt en ældre herre, hvilket ikke forhindrede ham i på et tidspunkt at begynde at blive yngre. Er der mon læsere, der kan hjælpe os med en mere præcis tids- og stedfæstelse af fotografiet?


Oplivet af sit fund begav bibliopaten sig op på sit kontor, hvor han stillede Billeskov på bordet med ryggen op ad sin Canon BJC-210 Color Bubble Jet Printer (ved siden af et fotografi af mavedanserinden Josephine Baker, der i parentes bemærket, blev født i 1906), og nu kommer vi til det med tidskrølleriet:

Næppe var nemlig fotografiet placeret før et ærinde ude i byen førte bibliopaten ned ad trapperne til avisens berømte svingdør mod Råshuspladsen, som ... F.J. Billeskov Jansen, denne gang i en 94-årig udgave med stok og hat og mappe, i selv samme sekund entrede.

Med et hurtigt skridt nåede bibliopaten at komme med indenfor i rotationen. »Det er en tidsmaskine«, tænkte han. »Billeskov bruger den til at rejse i tiden, jeg kommer ud på gaden som en gammel mand, mens Billeskov i Tintin-udgaven om et øjeblik spurter op ad trapperne for at aflevere en anmeldelse og blinke anerkendende til receptionisten«.

Få sekunder efter var turen slut, Billeskov var indenfor, bibliopaten var ude i det fri, og selvom verden lignede sig selv, var der faktisk tale om en tidsrejse. Om en af den slags mikrohistoriske begivenheder, der bygger bro mellem det, der er, og det der var, og minder om, at livet godt kan få lov at være langt og godt.

Senere samme dag, på det tidspunkt hvor neonreklamerne begynder at gløde i aftenskumringen, genlæste bibliopaten, hvad Billeskov Jansen, der stadig skriver krystalklart og moderne dette efterår har udtalt til Bøger om en af sine mere vanskelige læseoplevelser:

»»Hvad er det for et selvskabt sammensurium af tolv-tretten sprog, hvoriblandt de tre nordiske, med engelsk som bindeled?« (...) Den sidste afbrudte sætning fortsætter i romanens allerførste ord. Det sidste er det første og det første er det sidste. (...) Enhver situation består af et endeligt antal elementer. Derfor må i evolutionens løb situationen vende tilbage i samme tilstand igen og igen«.

En smuk krølle på dagens tilskikkelser og oplagt at bruge i Quiz 42 : Hvad er det for en roman den unge mand i svingdøren her taler om?

PS: Svaret på quiz 41 er romanen 'Bend Sinister', ikke oversat til dansk, som Vladimir Nabokov skrev i 1947.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce