Vise mænd fra Vesterland drog i 1761 til Arabien for at finde lykken. De var tre, en filolog, en botaniker og en kartograf, og de rejste af sted med en tjener, en tegner og en læge. Af dette selskab på seks personer vendte kun én, Carsten Niebuhr, tilbage til København i 1767. Resten døde i løbet af ekspeditionen til 'Det lykkelige Arabien', som var udgået fra oplysningstidens videbegærlige København med henblik på såvel »Videnskabernes Fremvæxt i Almindelighed« som »den hellige Skriftes nærmere Fortolkning i Særdeleshed«. Formålet blev til fulde opfyldt, hvis vi lige ser bort fra det med lykken. Denne første store danske ekspedition satte sig varige spor, som ses den dag i dag. Hvad de seks mænd fik registreret og optegnet i arabiske riger og lande er ufatteligt og i egentligste forstand encyklopædisk. Alt havde interesse for oplysningstidens menneske, alt , fra fiskearter, orientalske gloser og grammatik til hattemoder og hårfaconer, politiske systemer, fugle, planter, bygninger ... alt. De drog ud for at lære sig den arabiske verden at kende, og navnlig Niebuhr skaffede utrolige resultater. Hans omhyggelige kort over Yemen blev i århundreder forudsætningen for andres rejser til det lykkelige Arabien, og hans nøjagtige kopier af kileskriften i Persepolis blev afgørende for senere tiders tydninger.