»Abulgualid Muhámmad Ibn-Ahmad ibn-Muhámmad ibn-Rushd (et sekel skulle det tage dette lange navn at blive Averroes, via Benraist og Avenryz og endda via Aben-Rassad og Filius Rosadis) var ved at afslutte det elvte kapitel af værket Tahafut-ul-Tahafut (Destruktionens destruktion), hvori det, i modstrid med den persiske asket Ghazali, forfatter til Tahafut al-falasifa (Destruktion af filosofien), hævdes, at det guddommelige kun kender universets generelle love, hvad angår arterne, ikke individet«. Jorges Luis Borges var universelt belæst og velbevandret i 'Tusind og en Nat', Koranen, islam og arabisk poesi og filosofi. Sheherazades fortællinger kendte han naturligvis fra barnsben, Koranen citerer han flere steder i forfatterskabet, og tæt på et af de store navne i arabisk middelalderfilosofi kommer vi i novellen 'Averroes' søgen' , skrevet i 1940'erne og optaget i den samling af hans fortællinger, der på dansk udsendtes som 'Aleffen' i 1999. Herfra stammer det indledende citat.