0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forståelsens grænser

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Abulgualid Muhámmad Ibn-Ahmad ibn-Muhámmad ibn-Rushd (et sekel skulle det tage dette lange navn at blive Averroes, via Benraist og Avenryz og endda via Aben-Rassad og Filius Rosadis) var ved at afslutte det elvte kapitel af værket Tahafut-ul-Tahafut (Destruktionens destruktion), hvori det, i modstrid med den persiske asket Ghazali, forfatter til Tahafut al-falasifa (Destruktion af filosofien), hævdes, at det guddommelige kun kender universets generelle love, hvad angår arterne, ikke individet«.

Jorges Luis Borges var universelt belæst og velbevandret i 'Tusind og en Nat', Koranen, islam og arabisk poesi og filosofi. Sheherazades fortællinger kendte han naturligvis fra barnsben, Koranen citerer han flere steder i forfatterskabet, og tæt på et af de store navne i arabisk middelalderfilosofi kommer vi i novellen 'Averroes' søgen' , skrevet i 1940'erne og optaget i den samling af hans fortællinger, der på dansk udsendtes som 'Aleffen' i 1999. Herfra stammer det indledende citat.


Borges kunne ikke arabisk, først i sit sidste leveår tog han nogle enkelte lektioner. Kendskab til islamisk kultur er imidlertid nærliggende for en spansktalende polyhistor. Spanien har forstret store arabister, Asín Palacios, som Borges nævner er en af dem, og maurernes ophold i Sydspanien har aflejret mange ord af arabisk herkomst i det spanske sprog.

Córdova i Andalusien var et centrum for arabisk videnskab i middealderen, og her var det, at filosoffen Averroes i 1100-tallet skrev den kommentar til Aristoteles, som Borges' fortælling kredser om, mens fortællingens ramme søger at indfange noget af byens østerlandske stemning.

Inspirationen til fortællingen fik Borges ved at læse den franske religionshistorisker Ernest Remans bog om Averroes og averroismen fra 1852. Renan er mest kendt som forfatter af en bog om Jesu liv, men han var tillige en stor kender af arabisk religion og filosofi.

I hans værk kunne Borges finde ikke blot den historiske udredning af navnet, men også den iagttagelse, som hele den fine fortælling er centreret om, nemlig at Averroes savnede en reference i sin egen kultur til ordene komedie og tragedie hos Aristoteles.

I fortællingen lader Borges Averroes høre tre drenge i leg spille muezzin, minaret og troende, og til overflod fortæller under et aftenselskab en bekendt, der har været i Kina, om en teateropførelse der, uden at Averroes kan sætte dette for en araber ukendte fænomen, teater, i forbindelse med nogen realitet.


Fortællingen er tillige en tour de force i for vestlige læsere mindre kendte - men ægte - arabiske poeter og filosffer. Averroes konkluderer, at »hos de gamle og i Koranen fandtes allerede al poesi«.

Ikke uventet mener han også, at komedien og tragedien er afspejlet i Koranen: »Aristú (Aristoteles) kalder panegyrismerne tragedie og satirer og fordømmelser komedier. Det vrimler med beundringsværdige tragedier og komedier på Koranens sider og i kirkens udgydelser«.

Der tog Averroes fejl, og det er fortællingens pointe. Hvordan kunne han med sin arabiske baggrund forstå teatret, og - det er finessen - kan vi forstå Averroes, når vi kun kender ham fra »lidt smuler fra Renan, fra Lane og fra Asín Palacios«.

Der er mange virkemidler i fortællingen om 'Averroes' søgen'. Der er fortællingen i fortællingen, kommentaren til kommentaren, som Borges ender med ud fra et kort citat at gøre til en kommentar i fiktionsform.

Alle er vi begrænsede i vor søgen, når det gælder forståelse af en fremmed kultur, og det er måske den vigtigste dagsaktuelle lære, der kan drages af denne fortælling, som slet ikke er skrevet for at vi skal lære noget, men måske for at vi skal forstå, hvor meget vi i virkeligheden ikke forstår.

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme

Annonce