Torsdag 14.15 Klaus Rifbjerg indrømmer det fra første øjeblik, og vi taler her om kl. 14.15 torsdag eftermiddag. Han har kun nødtvungent ladet sig overtale til at åbne årets bogmesse, for dybest set mener han, at messer og bøger ikke rigtig er den samme boldgade. Men da han nu alligevel har mikrofonen, vil han da godt sige, at han får en dårlig smag i munden, når han ser en statsminister flå sider ud af en bog (Anders Foghs 'Minimalstaten', red.) i fuld offentlighed, for - siger han - »bøger er til for at blive læst - også dem, man ikke kan lide«. Mange har slugt hans egne bøger, men lige så mange har ladet sig irritere, og det samme kan man sige om vinderen af Forums Debutantpris 2001. Priskomiteen finder, at bogen er den bedste af årets 13 debutbøger, hvorimod for eksempel Politikens anmelder har givet bogen, Lise Rønnebæks satiriske roman 'I virkeligheden hedder jeg Nielsen', en hård medfart. 14.25 Lise Rønnebæk ser ud til at have glemt alt om den negative anmeldelse, da hun modtager prisen iført lang karrygul frakke og det, hun selv kalder dronningehår. Hun mindes, hvordan hendes mor - når den lille Lise kom galt af sted - altid sagde til hende, at det havde hun kun sig selv at takke for, og sådan har hun det tydeligvis også med prisen. Og bogen. Men hun sender alligevel en tak til et par af dem, der bar bogen igennem, bl.a. redaktøren hos Aschehoug. 14.45 Årets debutant skal signere bøger hos Bogfan, og samtidig gør et tv-hold sig parat til at snakke med hende. »Ja, jeg skal i 'Bogart' nu«, griner Lise Rønnebæk og kan i næste sekund ikke lige huske, hvad det er, DR's bogprogram egentlig hedder. »Det er, fordi det hele er ligesom en film«, siger prisvinderen, som forsikrer, at der vil komme flere bøger. Godt nok var den første bog 42 år undervejs, som hun siger, men hun er allerede i gang med den næste. Mere en slags tegneserie end en roman. 15.20 Skuespilleren Jesper Christensen læser op af Knut Hamsuns 'Sult'. Oplæsningen skal vist symbolisere, at det i dag er umuligt at leve af at være forfatter. Litteraturrådet præsenterer første nummer af en skriftserie, og efter endt læsning er ingen i tvivl om, at det i hvert fald ikke er for pengenes skyld, landets forfattere skriver de bøger, alle går i BogForum for at høre om - med mindre de da kun er kommet for at se de litterære giraffer. Formanden for Danske Skønlitterære Forfattere, Georg Metz, er selv betænkelig ved at tale om de bedrøvelige vilkår, fordi han allerede selv kan høre »brølet fra bunden af jammerkommoden«, selv om han dårligt nok er gået i gang med at fortælle om realiteterne i litteraturens verden. Den unge forfatter Trine Andersen fortæller, at en forfatter kan forvente at få 3.000 kr. for at skrive en digtsamling, mens en roman giver 12.000 kr. (måske 36.000 kr. hvis den bliver udsolgt), og hvor mange specialarbejdere - eller journalister for den sags skyld - ville arbejde et, to eller tre år for den betaling? Ingen i panelet har dog patentløsningen på problemet - heller ikke selv om flere har et godt øje til bogmomsen, der indbringer staten en nettogevinst på 290 mio. kr. om året. Metz påpeger, at en fjernelse af bogmomsen formentlig bare vil betyde, at staten kradser disse penge ind fra andre dele af kulturlivet, og så er alle lige vidt. Men han er da, ligesom Dansk Forfatterforening, villig til at gøre forsøget. Og ingen af de tilstedeværende tager det i hvert fald for gode varer, da en tilhører foreslår, at forfatterne kan samle flasker til halvanden krone stykket eller skrive digte på A4-ark og sælge dem for 20 kr. på københavnske værtshuse, som han selv har gjort. 16.15 Måske burde digteren Asger Schnack have været med i panelet. Finder den lille folder, han gav mig en time tidligere for hans nye forlag Bebop. Schnack har opgivet sit faste job på et forlag for at blive freelance, skrive bøger og - guddødemig - udgive bøger selv. Bøger som Per Højholts debutbog 'Hesten og solen' og en exceptionel udgivelse som Yves Kleins lille 40-siders sag 'Hinsides kunstens problematik'. Efter utallige breve og kontakter til Kleins enke har Schnack fået tilladelse til at udgive den lille bog, som nu findes på dansk. Og kun på dansk. Der er bare ingen, der køber den. Men Schnack ligner alligevel en lykkelig mand. »Jeg skal arbejde dobbelt så meget som før, og jeg tjener det halve. Det er en form for sindssyge«, siger Schnack, men hans store smil modsiger ham.