0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Stavning eller kaos

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det danske sprog er muligvis stadig en 'ung blond pige', men når det kommer til, hvordan vi skal lære at stave det, er enigheden tilsyneladende blevet mindre med årene.

De tider, hvor den grønne retskrivningsordbog var et helligt skrift, er forbi, og i morgen udsender hele tre danske forlag - Aschehoug, Gyldendal og Politikens Forlag - hver deres bud på en dansk retskrivningsordbog.

Baggrunden for dette overflødighedshorn af ordbøger er ifølge administrerende direktør på Aschehougs Forlag, Anette Wad, at der er indført frit ordbogsvalg ved eksaminer.

»Det er der nogle forlag, der har valgt at udnytte, og set fra vores kommercielle synspunkt er det naturligvis kedeligt, men set fra et forbrugersynspunkt er konkurrence jo altid godt,« siger Anette Wad.

Aschehoug udgiver den af Dansk Sprognævn autoriserede udgave, og det håber Wad vil hjælpe i konkurrencen med de to andre retskrivningsordbøger. Forlagets sidste retskrivningsordbog, som udkom i 1996, er solgt i over 200.000 eksemplarer.

»Jeg kan desværre ikke prale med prisen, eftersom vores er lidt dyrere end konkurrenternes, men omvendt håber jeg, at det vil gavne os, at Dansk Sprognævn står som garant,« siger Wad.


De to konkurrenter er også optimister, og slår på deres særegne styrker.

På Politikens Forlag siger redaktør Christian Becker Christensen, at »vi har forsøgt at gøre det lettere for folk at være sikker på, at de har fundet det rigtige ord ved i visse tilfælde også at have en definition«.

Staver man dårligt, eller kan man ikke huske, om der skal 'e' i 'udmærket' (svaret er nej), rækker Politikens ordbog også en hånd.

Becker Christensen forklarer, at netop for at sikre, at folk finder det ord, de leder efter, har forlaget medtaget den forkerte stavning af de ord, som mange er i tvivl om hvordan staves. Med en henvisning til den korrekte stavning naturligvis.

Trods konkurrencen tør Becker Christensen derfor godt spå om et salg på 10.000 - 15.000 eksemplarer alene i år.

På Gyldendal vil ordbogschef Liisa Theilgaard ikke fortælle om hverken oplagets størrelse, eller hvor mange retskrivningsordbøger hun forventer at sælge.

Det er anden gang Gyldendal forsøger sig i genren. Første gang var i 1996, og selvom Theilgaard ikke vil oplyse, hvor mange retskrivningsordbøger forlaget har solgt siden da, siger hun, at »det gik rigtigt godt«.

Og Theilgaard er også fortrøstningsfuld denne gang.

»Vi har lavet ordbøger i mange år, og mener at vi har et godt greb om det. Og i modsætning til Dansk Sprognævn har vi valgt at have mange flere ord med, vi har omkring 85.000« siger hun.

Det er cirka 21.000 ord mere end Aschehougs autoriserede version, der holder sig på omkring 64.000 ord. En af årsagerne til de flere ord hos Gyldendal er, at forlaget har valgt at have mange flere stednavne og forkortelser med.


Men er det i det hele taget ikke noget værre rod med tre forskellige retskrivningsordbøger?

Ikke hvis man spørger dansk sprogs førstemand, formanden for Dansk Sprognævn, professor Erik Hansen.

»Nej, jeg mener ikke, det er noget rod, men det giver nok lavere salg til alle parter. Så vi ville da klart helst være ene på markedet, men der er er jo det særlige ved det, at det er vores, der er den autoriserede«.

Erik Hansen er heller ikke imponeret af konkurrenternes mange ord.

»Vi holder os til dydens smalle sti. Vi har f.eks. ikke ordet 'håndbajer'. Man har 'hånd' og 'bajer', og så kan man selv lave ordet 'håndbajer'. Folk må kunne tænke bare lidt selv«.

Uden at være uenig i nytten af selvstændig tænkning mener Politikens Becker Christensen dog, at der er fornuft i at medtage en del sammensatte ord.

» Mange tror, at hvis et ord ikke står i ordbogen, kan man ikke bruge det, og det er noget sludder. Der er i virkeligheden uendeligt mange ord, for man kan altid danne sammensætninger, ligesom man altid kan lave nye sætninger. Det prøver vi at vise«.

Trods småforskellene mener Erik Hansen ikke, at de mange ordbøger fører til bedre ordbøger.

»Med hensyn til kvalitet tror jeg hverken, at det gør fra eller til med konkurrencen. Det er en ret bunden opgave, som måske nok kan gøres anderledes, men næppe meget dårligere eller bedre«.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce