En version af Den Store Danske Encyklopædi på internettet var længe en selvfølgelighed. I foråret førte Kulturministeriet løbende samtaler med Gyldendals Forlag om at realisere projektet, og i begyndelsen af august indstillede Kulturministeriet og Undervisningsministeriet til Finansudvalget, at en net-udgave med Gyldendal som ankermand skulle støttes med 30 mio. kroner fordelt på de to ministerier. Bevillingen var en formsag, men sidst i august valgte Gyldendal pludselig at trække sig fra projektet. »Det var meget flot, at staten ville bevillige 30 mio. kroner, men da det kom til stykket, var der bekymring i Gyldendal, om vi kunne klare os for det beløb. Det var et farligt eventyr at bevæge sig ud på«, fortæller Jørn Lund, chefredaktør for Den Store Danske Encyklopædi. Jørn Lund støtter idéen om en netversion. Men erfaringerne fra andre lande formørkede de økonomiske udsigter for Gyldendal. I Norge og Sverige har man nemlig tabt over 100 mio. kroner på lignende projekter. I Kulturministeriet ærgrer man sig over de kuldsejlede netplaner. »Kulturministeriet ser det som sin forpligtigelse at stille så meget kulturpolitisk materiale til rådighed som muligt. Og alle borgere ville have glæde af en netversion«, siger Jacob Schouenborg, fuldmægtig i Kulturministeriet. »Men vi er godt klar over, at 30 mio. kroner ikke dækker udgifterne, for en netversion skal jo opdateres løbende«. Arbejdet med at holde Encyklopædien på internettet ajour, vil ifølge Jørn Lund kræve en fast redaktion på 15 personer. Men det er kun toppen af udgiftsbjerget. »At gå fra bog- til netudgave koster dels nogle udviklingsomkostninger og dels nogle forhandlinger om rettigheder, fordi tegnere, forfattere og fotografer skal have penge, hver gang der kommer en ny version af deres produkt«, siger Jørn Lund. Kulturministeriet erkender, at projektet nu er stillet kraftigt i bero, men håber, at Gyldendal med tiden 'kommer på andre tanker'. »Man kunne overveje, at bruge Lademanns Leksikon i stedet, men det ligger ikke i kortene lige nu. Encyklopædien er jo opdateret og skrevet på dansk for danskere«, mener Jacob Schouenborg. Og Jørn Lund har da heller ikke selv opgivet tanken om en netudgave af det 20 bind store værk. Men det kræver, at en række betingelser er opfyldt. »Vi må have nogle garantier for abonnementer i det offentlige, og så skal vi finde nogle samarbejdspartnere, bladhuse for eksempel, som kan tilbyde et supplement af døgnnyheder til det mere slidstærke, der står i et leksikon«. Både Gyldendal og Jørn Lund følger med interesse udviklingen på internettet. Og i sidste ende er det forbrugerne selv, der bestemmer, hvornår visionen om en netversion bliver virkelighed. »Om fem år tror jeg, der vil være et marked for velplejet information på internettet, som folk vil betale for. Det vil de private ikke endnu«, mener Jørn Lund.