Hvem der i virkeligheden gokker hvem eller måske ligefrem hvad, står ganske vist ikke helt klart, men man skal jo også altid have hele konteksten med. Altså: »God appetit i morgen / når vi tager fat på en ny PIT FASSER / KYPS ALLI GOKKER MULLI / MANGE MANGE UMA LASSER FELLER SOMO ...«. Dét hjalp. Ikke? Okay, det er også ét af de digte, der skilte vandene i fredagens strøm af anmeldelser af Benny Andersen. Titeldigtet 'Sjælen marineret' - vi trykte det hele på forsiden af fredagens kultursektion - hører til samlingens midterste del med fællestitlen 'Drømmebilleder'. Dén del er anmelderne uenige om - og dermed også om de to andre dele. Selv om de jo alle sammen anerkender den »finurlige« (B.T.) »nationalskjald« (E.B.) som »faderen til Svante« (Jyll.-P.), den »pæne, hyggelige« (Berl. Tid.), ja, »folkekære og ufarlige fætter Benny« (Pol.).