Den nyere historieskrivning gør for lidt ud af frikirkernes betydning for udviklingen af det moderne Sverige. Det mener i hvert fald litteratur-anmelderen i Svenska Dagbladet. Samme anmelder mener imidlertid, at man kan læse den nye bog 'Lewis Rejse' af forfatteren Per Olov Enquist som et »yderst ambitiøst forsøg på at råde bod på den stedmoderlige behandling«, frikirkerne har fået hos historikerne. I sin nye bog, som udkom på svensk i går, fortæller Enquist nemlig historien om den svenske pinsebevægelses to topfolk, Lewi Pethrus og Sven Lidman, pinsebevægelsens svar på Lennon & McCartney, som litteraturanmelderen i avisen Sydsvenska Dagbladet kalder dem. Politikens Bjørn Bredal har i sin anmeldelse læst 'Lewis rejse' som endnu et højdepunkt i nordisk litteratur, og flere af hans svenske kolleger er inde på noget tilsvarende, dog ikke uden at fremføre diverse forbehold. Svenska Dagbladets anmelder Johan Lundberg mener, Enquist tegner en storartet freske af Sverige i 1900-tallet. »Sprogligt glasklar, humoristisk og med den dunkelt suggestive ladning, som er så betegnende for Enquists forfatterskab, som nok i det hele taget er mere afhængigt end man skulle tro af forfatterens frikirkelige opvækstmiljø«. Johan Lundberg mener dog, at Enquist får gjort en del af Lewis og Lidmans historie mere mystisk end nødvendigt.