0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Da Harry Popper slog til i Oxford

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvad kommer først, bogen eller stedet? Er det fordi man sidder et specielt sted, at den bog, man giver sig til at læse, pludselig viser sig at handle om selvsamme lokalitet? Eller er det så at sige bogen, der på en eller anden bi(bli)o-telepatisk facon har ført én hen til det sted, som selvsamme bog mirakuløst viser sig at handle om?

Ja, Deres bibliopat spørger bare, for han er rent ud sagt forbløffet over de nærmest okkulte sammentræf, han bliver ved med at erfare, uanset hvor meget han anstrenger sig for at se på verden med samme kritisk-rationalistiske Harry Popper-øjne som hans redaktør Zeitungsfaden.

Magien vil simpelthen ikke fordufte. Tag nu, da han for nylig sad i en (for verdenen udenfor) skjult, grøn have tilhørende et af de 36 colleges på Oxfords navnkundige universitet. Her sad han og bladrede i en bog, hvis handling pludselig viste sig at være tæt knyttet til begivenheder i en lignende - måske den samme! - oxfordiansk have!

Fra toppen af Sct. Mary the Virgins kirke havde han tidligere på dagen skimtet nogle gamle træer, lidt græs og vedbendbeklædt murværk dybt nede, men havde i sin uvidenhed ikke forestillet sig, at stedet var tilgængeligt.

Et par timer efter var han i universitetets labyrintiske gade- og gydevirvar løbet på et skilt, hvorpå det blev forkyndt, at der i pilens retning både var te og muffins.

Han fulgte pilen, og kort efter havde en uhyre frisk kvinde nær de halvfems udstyret ham med såvel te som bagværk og sit eget eksemplar af The Times (»please, don't fill out my crosswords«) samt en bakke til at bære det hele på formedelst et pund i kontanter.


Ude i haven blev han på stedet væltet overende af stemningen fra novellen 'Ibenholttårnet' af den engelske forfatter John Fowles, der jo selv er oxfordianer, hvad sidste uges heltinde Virginia Woolf jo ikke var (hun var knyttet til Cambridge):

Haven var helt tyst, gravsten og mindeplader og hvert eneste blad i de gamle trækroner syntes at hviske ham hemmeligheder. Op mod en bougainvilleaklædt mur sad en ung kvinde og læste.

»Jeg er født i den forkerte tidsalder«, tænkte bibliopaten og slog sig ned på en gammel, grøn metalbænk af samme kvalitet, som kendes fra stolene i Jardin du Luxemburg i Paris, hvor melankoli og nutidslede som bekendt også har gode vækstbetingelser.

Fra den grønne bænk (kvinden sad til venstre for ham, femten meter væk) kunne han overskue hele haven, og pludselig fik han øje på et blyindfattet vindue, som stod på klem i et studerekammer.

I sprækken skimtede han en menneskeskikkelse som sad og læste, og det var netop da, at han åbnede sin egen medbragte bog og lod øjnene falde på følgende linjer:

»og dér, i dets første og ældste indre gård, fandt Harry, hvad han søgte. Slidte fliser og en aflang våd firkant af græs omgivet af grå stenmure, blyindfattede ruder og gennem en døråbning et glimt af en vindeltrappe ...«.


Sammenfaldet mellem fiktion og virkelighed, læsetid og realtid, oplevedes som et tegn, men på hvad? Deres bibliopat hilste hverken på den smukke kvinde på græsset eller på personen i vinduessprækken.

Kort efter begav han sig ned i kollegiets kolde og mærkværdigt rosenduftende krypt. En krypt som forfatteren af omtalte bog med stor sandsynlighed også engang har befundet sig i. Inden han gik forfattervejen, uddannede han sig på Oxford, og bogen bærer præg af hans omfattende lokalkendskab.

Quiz 27: Hvad hedder forfatteren og fra hvilken roman, hvis morderiske intriger har rødder i The Tripple Club på Oxford University, stammer ovenstående citat?

PS: Svaret på sidste uges quiz om romanen, hvori en pige med hovedet i en bisværm gennemlever en ud af kroppen-oplevelse, er som hele 11 læsere gættede: 'Beretninger om beskyttelse' af Erik Fosnes Hansen, som vi vender tilbage til i næste uge, måske.

PPS: Ikke Harry Popper, men Karl Popper selvfølgelig.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce