0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hvad læser russerne?

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvad læser dette ifølge overleveringen mest læsende folk i verden - når de har fri? Det kan der svares kort og kontant og unuanceret på: De læser detektivromaner om og af kvinder.

At kuppet for nøjagtig 10 år siden mislykkedes, betød bare, at den proces fortsatte, der blev sat i gang, da Mikhail Gorbatjov allerede som 1. partisekretær afskaffede statens udgivermonopol og dermed afkriminaliserede alternativ udgivervirksomhed og import af udenlandsk udgivne bøger.

Da den euforiske stemning omkring de klassikere, der nu var tilgængelige, havde lagt sig omkring 1990, gjorde de udenlandske detektivromaner deres indtog i enorme mængder.

De var billige at smide på markedet, for de små hurtige russiske forlag betalte ikke royalty til de intetanende udenlandske forfattere, og der var mange, herunder også førsteklasses oversættere, der rynkede på næsen, men for at få brød på bordet oversatte massefremstillet kiosklitteratur - foruden Agatha Christie, Raymond Chandler, Dashiell Hammett og andre pulp klassikere.

Ny russisk prosa - for ikke at tale om poesi - havde ingen chancer hos publikum, trods ihærdige forsøg på at skabe lidt opmærksomhed og penge omkring den ved hjælp af diverse især udenlandske pristildelinger, først og fremmest den engelsk finansierede russiske variant af Booker-prisen.

Den fik aldrig den ønskede litterære betydning - der kom ingen rigtig gode bøger - men Booker- og andre priser betød tiltrængte penge til de forfattere, der blev præmieret, og de litterater, der sad i juryen. I de år var alle intellektuelle på tiggerstadiet, og enhver almisse, også et gratis måltid under dække af receptioner, fernisering eller prisoverrækkelse, blev grebet med grådig kyshånd.

Kønt, klogt og har stil
Men alt det foregik i en snæver kreds. Det brede publikum læste sig mæt i udenlandske detektiver og havde lyst til at se de snedige plots og opklaringer udfolde sig med russiske hovedpersoner og på russisk baggrund.

Samtidig med at perestrojka-årenes næsegruse beundring for, henholdsvis dæmonisering af Europa og USA tog af, begyndte russiske forfatternavne at sælge bedre. De russiske forfattere, der havde skrevet under udenlandsk pseudonym, begyndte at skrive under russiske navne, skønt ikke nødvendigvis deres egne.

For krimi- og detektivgenren var ikke stueren. Den er først nu så småt ved at blive det, efterhånden som den laves af folk, der om ikke andet kan skrive korrekt russisk.

Den største succes både kommercielt og prestigemæssigt har Grigorij Tjkhartisjvili, der under pseudonymet B. Akunin har udgivet først en serie om den intellektuelle mesterdetektiv Erast Fandorin (en blanding af Hercule Poirot, James Bond og Dostojevskij) og siden om nonnen Pelageja og hendes usædvanlige detektiviske evner.

Han bliver af kritikken sammenlignet med Christie, Borges og Eco, hans elegante retro-kombination af kommerciel og skønlitteratur og hans leg med genrer og epoker påskønnes. »Det er kønt, klogt og har stil«.

Akunins bøger - som heller ikke pæne damer med en højere uddannelse skammer sig over at læse - har nu i et par år ligget i bunker på bestsellerbordet i de moskovitiske boghandler, hver gang jeg besøger dem. (Politiken Bøger bragte et interview med ham 25. marts 2000).

Også meget solgt, men ikke så rost er de mange kvinder, der skriver bøger i stribevis om kvindelige detektiver og politifolk. Mest kendt er Aleksandra Marinina, hvis 'Morder mod sin vilje' endda er kommet på dansk (positivt anmeldt af Bo Tao Michaëlis i Bøger 19.5.).

Men foruden Marininas 'negre', der skriver i hendes navn, er der flere andre, såsom Tatjana Poljakova, Darja Dontsova og Polina Dasjkova. De er udsat for en vis - ikke uberettiget - ironi fra seriøse læseres side. Men det er jo ikke anderledes end i andre lande.

Vejledning i krimi
Historikeren Boris Bogojavlenskij har lavet en kundevejledning inden for den lette krimilitteratur:

»Har de brug for en kvindelig detektiv, der skal gå i seng med forbryderen, inden hun afslører ham, skal De tage Marian Serova. En skønhed, der er rodet ind i mafiaopgør og lykkeligt slipper ud af rædselslabyrinten - det finder De hos Polina Dasjkova.

En hyperintelligent kaptajn (major, oberst), der finder frem til morderen (gangsteren, hypnotisøren) ved hjælp af computeren - det er Aleksandra Marinina. En efterretningsofficer sejrer i en storpolitisk rævekage - det står Tjingiz Abdullajev for. Retro-stil - Boris Akunin.

En masse ironi i tilgift til alle emner - Darja Dontsova, et ret nyt navn. Guld (hvad enten det er tsarfamiliens, Djengi Kans eller partiets) og jagten på det - Aleksander Busjkov. Han arbejder med en cocktail af mystik, fantasy og etnografi.

Det samme gør Marina Semjonova. Også Nikolaj Perumov er meget populær: middelalder, ædle slavere, utrolige dyr og en masse vampyrer og troldmænd«.

Som det fremgår af tonen, er Boris Bogojavlenskijs liste ikke en anbefaling til danske forlæggere om at kaste sig over disse forfatteres værker. Den eneste nogenlunde litterært interessante af de nævnte er Boris Akunin, men hans leg med de russiske klassikere vil gå hen over hovedet på et udenlandsk publikum. Og så kan man lige så godt læse Christie eller Simenon. Selv om man så går glip af de russiske historiske interiører Akunins detektiver udfolder sig i.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce