British Library er som institution 250 år gammelt, og mange af dets samlinger er endnu ældre, men det var først i første halvdel og midten af det 18. århundrede, at italieneren Antonio Panizzi, bibliotekets store fornyer, indledte den kurs, som skulle gøre British Library til et verdensbibliotek. Det var Panizzi, der startede det ambitiøse opkøb af bøger, som har gjort, at British Library i dag har samlinger af europæisk litteratur, som er større og bedre end dem, de pågældende lande selv er i besiddelse af. Før Panizzi kom til, havde biblioteket været afhængigt af donationer, men den visionære italiener, der var en revolutionær i eksil fra hertugdømmet i Mordena, lavede alt om og fik opbakning til at skabe et internationalt forskningsbibliotek, hvis bøger, både nye og gamle, kunne hjælpe England til at forstå, hvad der skete på kontinentet, hvor der fandt voldsomme politiske og sociale forandringer sted i den periode. Panizzi købte ikke kun bøger på de store vesteuropæiske sprog. Også på de store østeuropæiske sprog, som der på det tidspunkt ikke var nationalstater til. British Library dækker i større omfang end noget andet bibliotek hele Europas boghistorie takket være den italienske idealist, der var den eneste af datidens bibliotekschefer, der havde så grænseoverskridende ambitioner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce





