Jorge Amado nåede at blive den mest kendte og bedst sælgende forfatter nogensinde i Brasilien, før han i går døde 88 år gammel i Salvdador de Bahia. Han nåede at skrive 32 bøger, som på verdensplan blev oversat til omkring 50 sprog og solgt i 20 millioner eksemplarer. Hos det brede, brasilianske publikum blev Amado især kendt for de to romaner 'Gabriela, nellike og kanel' samt 'Dona Flor og hendes to mænd', som i Brasilien blev forvandlet til tv-serier og film, hvor mænd var mænd og kvinderne var svulmende med imponerende fremspring både foran og bagpå. Jorge Amado, som voksede op på en kakaoplantage, debuterede allerede som 19-årig, og hans første romaner - en af dem med titlen 'Kakao' - var befolket af plantageejere og bønder. I starten af forfatterskabet var Amado meget politisk, og han nåede både at få en roman beslaglagt og at blive fængslet som følge af sin politiske overbevisning. I 1956 meldte Amado sig imidlertid ind i kommunistpartiet, og hans bøger blev knap så skarpe og mere humoristiske. Flere af hans bøger er oversat til dansk. Det gælder romanerne 'Kakao', 'Gabriela - nellike og kanel' plus den kulørte historie i 'Det store baghold', som udkom på dansk i 1988. Selv om litteraten og oversætteren Rigmor Kappel Schmidt i Rosinantes leksikon over udenlandske forfattere omtaler romanen 'Land uden ende' fra 1943 som Amados mesterværk, leder man stadig forgæves efter den i Det Kongelige Biblioteks fortegnelse over Amado-romaner. Den brasilianske forfatters navn har jævnligt været med i rygtestrømmen, når den litterære verden hvert efterår har gættet på årets vinder af Nobelprisen i Litteratur.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Nu kommer Trump med erkendelse om Iran-krigen efter valglussing
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er seks opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.