0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Den trofaste realist

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hans Lyngby Jepsen døde i går, 81 år, efter længere tids sygdom, i sit elskede Vendsyssel, og den første association, der falder i tastaturet, er: trofasthed. Han var trofast både mod kilderne fra sin barndom på fattiggården i Aalborg, hvor hans far var inspektør, og mod den æstetik: den indfølende sociale realisme, han fik ind med skolemælken i 1930erne.

Efter studentereksamen kom han til København, opgav et ingeniørstudium og levede som jord- og betonarbejder, korrekturlæser, kunsthandler og beregner, mens han skrev noveller til avisernes søndagstillæg.

Fra 1945 kom de første bøger i rap: de lidenskabelige noveller 'Kvindesind', vagabondromanen 'Den blinde Vej' (1946) og udviklingsromanen 'Stenen i Strømmen' (1948), hvor titelsymbolet står for både det koldt urokkelige og det trægt uflyttelige, der klamrer sig til middelklassenormerne.

Den spænding mellem stejl ensomhed og socialt fællesskab blev et hovedtema i forfatterskabet. Lyngby Jepsens gennembrud kom med novellesamlingen 'Håbet' (1953), hvor død og brutalitet modstilles af nænsom menneskelighed i en fornemt afdæmpet stilkunst.

Succesen gav ham mod til at skippe et solidt job i Stadsingeniørens Direktorat på Københavns Rådhus og springe ud som 'fri' forfatter, og nye romaner og noveller bestyrkede hans ry som vemodig-ironisk psykolog.

Samtidig gik han ind i ledelsen af Dansk Forfatterforening, 1957-63 som formand, og med politisk sans og diplomatisk snilde blev han et effektivt talerør for standen og for den kulturpolitik, der førte til gennemførelsen af Statens Kunstfond i 1964.

I disse år søsatte han romantrilogien 'Paradishuset', 'Træerne' og 'Jorden' (1963-66), en dramatisk familieroman om fem søskende, deres opvækst og parforhold - og deres clinch med den stærke mor Elizabeth og med de endnu sejere småborgerligt-puritanske normer. Det er en af moderne dansk litteraturs tætteste skildringer af opdragelsens og socialisationens mekanismer, men fortalt med så enkel en fremstillingskunst, at det ser ud, som det ikke var nogen kunst.

At familiens dranker og sorte får Villy kanter sig bedst igennem, skal ikke tages som moralen, for i romanen 'Din omgang' (1972) fra Københavns 'forlystelseskvarter' Minefeltet giver Lyngby Jepsen en uforglemmelig skildring af flaskedjævlen. Man glemmer ikke hans forhutlede alkoholikere, der ryster så stærkt på hænderne om morgenen, at den første snaps må styres op til munden ved hjælp af et håndklæde trukket op om nakken.

Velfærdsutopi
I 1974 kom hans andet hovedværk, erindringsromanen 'Et bedre forår', der går tilbage til barndommen i fattiggården og i en stramt stiliseret fortælleform skildrer moderen, Ciccas liv, opstigningen fra barndommens proletariat til solid middelklasse, så det også handler om kampen mellem indre missionsk opstandelsesutopi og socialdemokratisk velfærdsutopi.

Eminent psykologisk empati parret med dybt, men diskret socialt engagement var Lyngby Jepsens 'herskende evne', som franskmændene siger, og det blev til en lang række historier om udkant-Danmark siden 1890erne - vagabonder, sprittere og fattiglemmer, alfonser og piger, men også jævnt arbejdsomme folk i vestjyske fiskerlejer og nordjyske byer, vejarbejdere, fyrassistenter, kontorfolk, læger, sygeplejersker, modstandsfolk og bohemer. Grundtemaet er konflikten mellem outsidere og fællesskab, oprør og social fastlåsning, by og land, stive normer og frigørelse - og begges omkostninger.

Det er det meste af 100 års ydre og indre danmarkshistorie, der passerer revy i Lyngby Jepsens næsten 50 bøger - gestaltet i levende mennesker til at se og høre for sig, gå rundt om og falde i snak med.

Oveni øste den generøse mand romaner om historiske personer, fra Kleopatra til Guy Fawkes og Marquis de Sade, biografier om Stauning og Anker Jørgensen, rejsebøger fra Østeuropa og Italien, især Sicilien, hvor han og hans kone boede i 20 år, jyske egnsskildringer og smukke erindringsessays.

Der kom også en håndbog om bjesk og brændevin. Lyngby Jepsen var både den blide mand, der skrev direkte om sin kones afasi i 'Endnu en god dag' (1995), og den bidske debattør, der kritiserede 'idrættens forræderi', da konkurrenceidiotien tog over, satiriserede over småbyers smålighed og angreb politisk reaktion, der for ham gik fra Glistrup & Co. til SFs bondske Europa-fobi.

»Jeg vil helst ikke forfalde til jeronimusseri«, mindede den 81-årige sig selv om i essaybindet 'Mest imod' her i foråret, men det faldt ham til sidst svært.

Tradition
Bogen fra april havde undertitlen 'Sidste erindringer og essays', og det blev det altså. To af dens bedste essays handler om Martin A. Hansen, som forfatterforeningsformand Lyngby Jepsen var med til at bære til graven i 1955, og naturligvis skævede hans første noveller stilistisk også til den dengang toneangivende Hansen.

Men ellers skrev han som social og psykologisk realist trofast i traditionen fra Pontoppidan, der har haft så vitalt et efterliv i dansk litteratur fra Kirk og Scherfig til Erik Aalbæk Jensen og Tage Skou-Hansen.

Hans Lyngby Jepsen har ikke i samme grad vundet øre hos litteraterne, slet ikke hos de formalister, der p.t. skriver litteraturhistorie. Det er værst for dem. Han fik det liv, han ville, de litterære priser, han fortjente - og det publikum, der fortjente ham. Uanset alle skiftende litterære hattemoder vil bibliotekerne blive ved at have læsere til den store folkelige fortæller med hjerte og bid.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce