0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tryk på tungen

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

TOTAL EUFORI

Som jeg nærmer mig en tilstand af total eufori
blir jeg klar over jeg må have en større kuffert
én hvor jeg ikke alene kan have mit tøj
men også alle min sår og skuffelser
og mine fejl og frustrationer og mine paranoide tendenser det fylder alt sammen
jeg må have en kuffert på størrelse med Eiffeltårnet
men den ville give mig uoverskuelige vanskeligheder ved toldskrankerne
den ville være en overvældende overvægt i flyvemaskinerne det ville ikke være praktisk
så som jeg nærmer mig denne tilstand af total eufori beslutter jeg mig i stedet til at rejse uden bagage overhovedet
ingenting
fri som en fugl

og jeg sér ud på Månen
og den skjuler sit ansigt i en regn af ris
og det ligner et gammelt kinesisk porcelænsmaleri
og jeg kan ikke sove på grund af tordenen
og det tordner ikke
men i et rum i lejligheden nedenunder
er der en pige der sætter en plade på grammofonen
og det lyder som et barn der prøver at spille på en legetøjs-plastic-saxofon

Som jeg nærmer mig denne tilstand af total eufori
smeltes Verden langsomt om
sådan som de gør med metaller
sådan at verden kan bruges igen i en ny form
lige nu er de ved at bygge alle byerne igen
noget af Warszawa bliver brugt til Los Angeles og omvendt
byer er byer
og på fortovene går skoene alene uden ben i
og de spor de sætter blir til vinduer
og for fremtiden vil man nok bygge vinduerne direkte ind i asfalten og så selv bo nedenunder
det er meget enklere

og jeg sér ud på Månen
og den skjuler sit ansigt i en regn af ris
og det ligner et gammelt kinesisk porcelænsmaleri
og jeg kan ikke sove på grund af tordenen
og det tordner ikke
men i et rum i lejligheden nedenunder
er der en pige der sætter en plade på grammofonen
og det lyder som et barn der prøver at spille på en legetøjs-plastic-saxofon
som det lige har fået i fødselsdagsgave og pakket ud
papiret rasler endnu
og lyden bliver hele tiden punkteret
af en afsindig latter fra et tredje sted
og måske er dén latter trommerne

men hvordan hun fik optaget dén plade i kloakerne
dét
er en gåde ...

Digtet er trykt efter hæftet til cd'en 'Pas på pengene'.


Poesien er, som kunstart, mærkværdig derved, at den har to ligeværdige materialer: talen og skriften. De fleste digte fungerer omtrent lige godt (eller skidt) mundtligt og på tryk, men visse digte er, så at sige, født i det ene af de to materialer og lader sig kun nødtørftigt og med tab overføre til det andet.

F.eks. er figurdigte og det, der kaldes konkret poesi, udpræget skriftlige afarter af poesien; her bliver digtets visuelle fremtræden på papiret en selvstændig og aktiv del af det æstetiske udtryk. Decideret mundtlig er derimod den for tiden populære 'performance poetry', som der konkurreres i ved såkaldte 'poetry slams' (de udenlandske betegnelser skyldes, at det er et amerikansk fænomen); her er den mundtlige og hele kropslige fremførelse af digtet mindst lige så vigtig som dets ordlyd.

Også i den poesi, som ikke bevæger sig ud i sådanne ekstremer, kan man spore mundtlige eller skriftlige præferencer. Klaus Høeck er således en overvejende skrift-sproglig digter. En digter, som derimod tydeligvis havde det talte sprog som sit primære materiale, var Dan Turèll. Har man én gang hørt hans fantastiske stemme, dukker den frem igen for éns indre øre, hver gang man læser et af hans digte - f.eks. 'Total eufori'.

Den amerikanske beat-digtning og traditionen for 'jazz & poetry' var væsentlige forudsætninger for Turèll. I sine yngre dage optrådte han med bandet 'Sølvstjernerne', og kort før sin død lavede han sammen med musikeren Halfdan E. cd'en 'Pas på pengene'. Også i talløse tv- og radioprogrammer kunne man høre Turèlls stemme, og hans svar på studieværternes spørgsmål udviklede sig ofte til forbløffende velformede monologer - man har vist aldrig hørt den mand sige øh eller bare tøve et øjeblik. Han kunne tale i en lind og velmoduleret strøm af rytmisk prægnante, jazzede fraseringer. Det gjorde han i interview, og det gør han i dagens digt.

Hvad var hemmeligheden bag Turèlls usædvanlige veltalenhed? - Man kan i hvert fald pege på én ting: parallelismeteknikken.

Umiddelbart ville man næppe sætte Turèll i forbindelse med oldtidens og middelalderens omkringrejsende skjalde og troubadourer, men han brugte faktisk samme teknik som de ældgamle, navnløse digtere - nemlig parallelismen. Jeg nævnte den i forbindelse med Inger Christensen (29/6): Den er (sådan som G.M. Hopkins definerede den) en gentagelsesfigur i bred forstand: Bogstavrim, omkvæd og parallelle sætningskonstruktioner falder alle ind under dens kategori. Og diss