»Kærlighedshistorien mellem Scarlett O'Hara og Rhett Butler i 'Borte med blæsten' var sukkeret, som skulle få læserne til at sluge forfatteren Margaret Mitchells racisme og fordomme. Min bog 'The Wind Done Gone' er en anti-serum mod al giften i Mitchells bog«. Alice Randall er øjeblikkets mest kontroversielle forfatter i USA. Den 42-årige journalist, skuespilforfatter og sangskriver - hun har været nummer et på country hitlisten - fra musikbyen Nashville i Tennessee har vakt stor debat med sin debutroman 'The Wind Done Gone' - ikke blot blandt læsere og kritikere, men også i retssalene. 'The Wind Done Gone' sælges af juridiske hensyn som en parodi på borgerkrigsklassikeren 'Borte med blæsten', men den nye bog er i virkeligheden både en fortsættelse til Mitchells klassiker og en nyfortolkning af begivenhederne i originalen set fra de sorte slavers synsvinkel. Romanen var i boghandlerne 7. juni. I løbet af den første uge var den allerede trykt i 163.000 eksemplarer. Oprindelig havde forlaget satset på et oplag på 25.000. Mitchells arvinger har forsøgt at stoppe udgivelsen. Foreløbig har domstolene givet Randall medhold, men afgørelsen er appelleret. Den første bog Under et læsermøde forleden i New York ønskede Randall da heller ikke at kommentere den juridiske situation. De mange fremmødte læsere - et flertal af sorte - var også langt mere interesserede i, hvorfor Randall har skrevet 'The Wind Done Gone'. »Jeg læste 'Borte med blæsten' første gang som 12-årig og har siden haft et had-kærlighedsforhold til bogen. Pludselig en dag, da jeg genlæste romanen, trængte et spørgsmål sig på: Hvor var Taras (plantagen i Mitchells bog, red.) mulatter? Hvor var folkene i min familiehistorie«, fortalte Randall, hvis tipoldefar var den hvide sydstatsgeneral Edmund Pettus. »Mitchells bog er et syden uden voldtægt. Et syden som aldrig eksisterede. Min bog er skrevet for de mennesker, som blev dybt sårede over den måde, sorte blev fremstillet på i den første bog«. Den første bog Randall omtaler konsekvent 'Borte med blæsten' som 'den første bog'. »Den første bog adskilte sorte og hvide i USA. Mit håb er, at jeg kan være med til at forene landet og udradere raceskellene, hvis folk altså selv er indstillet på det. Læserne ser ud til at forstå min bog, mens kritikerne har mere svært ved det«. Randalls felttog er ikke rettet mod filmen med Glark Gable som Rhett Butler og Vivien Leigh som Scarlett, men først og fremmest mod den måde Mitchells bog fremstiller Amerikas sorte på, og som præger opfattelsen den dag i dag. »I bogen anvendes ordet nigger. Ku Klux Klanen har også en fremtrædende rolle, men er slet ikke med i filmen. Mitchells bog er propaganda og en kommentar til situationen i 1930erne, da sorte skulle holdes nede og adskilt fra hvide«. »Sorte beskrives som intellektuelt mindreværdige, og Mammy (den sorte tjenestepige, red.) har slet ikke noget navn. I min bog har Mammy et navn, Pallas, til gengæld hedder Scarlett slet og ret Other og har ikke noget efternavn«. 'The Wind Done Gone' er skrevet i kodesprog, og Randall siger selv, at det er »en kompliceret tekst, som kræver et stort hjerte eller en stor hjerne«. Sydens sorte var nødt til at tale i kodesprog for ikke at risikere overgreb fra de hvides side. Selv om Randall hævder, at det ikke er nødvendigt at have læst Mitchells bog, så er det dog en fordel, når man skal dechifrere 'The Wind Done Gone'. Bogen er skrevet i dagbogsform. Fortælleren er mulatpigen Cynara, Cindy eller Cinnamon (kanel, red.), der kaldes sådan, fordi hun er tynd som en stængel og brun. Cynara er frugten af den hvide plantageejer Planter - Mitchells Gerald O'Hara - og Mammys kærlighed: »Mammy og Planter har et lidenskabeligt kærlighedsforhold, mens Planter og Ladys (plantagefruen, red.) sexliv kun er fordrukken kopulation for at få børn«. Clinton sort Stereotyperne fra Mitchells bog og slavetiden plager den dag i dag det amerikanske samfund. Randall siger, at hun har to helt personlige årsager til at rokke ved myterne om syden i 'Borte med blæsten'. »Jeg har en smuk, sort datter på 13 år. Som voksen skal hun ikke blive ved med at bære byrderne fra 'Borte med blæsten' på sine skuldre. Min bedstemor, Alberta på 95 år, blev dybt såret over Mitchells bog. Selv når hun besøgte Europa, troede folk, at hun var uintelligent som karikaturerne i 'Borte med blæsten'. Hun skal ikke dø som en karikatur«. Blot en dråbe sort blod, og man rubriceres som sort, skriver Randall - dét, som er negativt hos Margaret Mitchell, er positivt hos Alice Randall. For som hun sagde under stort bifald fra sine læsere: »Alle kan være sorte, hvis de vil anerkende deres indre sorthed. Jeg vil påstå, at Bill Clinton var vores første sorte præsident. William Faulkner skrev sort, og Elvis Presley sang som en sort«. Alice Randall: The Wind Done Gone (Houghton Mifflin Company, 210 sider, 22 dollar).