Fribytter Er en Fribytter ikke en Sejler, der flakker fra grønt til rødt og vaagnende stirrer mod Livet, men søvnigt mod alt, som er dødt? Og ligger han ikke og døser i Læ af Latinersejlet og ser paa de vilde Lande, som i Havet staar omvendt spejlet? Er en Fribytter ikke en Samler, der spejler Alverden lyst: - Den kalkhvide Havneby kravler fra Havet mod blaa Bjerges Kyst! - Af Templernes knaldrøde Porte bedaares de sorte Svaner! - Den solhvide Sky forfølges af de hidsige, mørke Traner! Er en Fribytter ikke en Drømmer med Sind som et Vands Metal og Syner som Frugttræers Blade i drejende, funklende Fald? Og blir ej den spejlblanke Flade af Drømmenes Aande dugget, naar Frugttræers hvide Blade paa et sølvstille Vand blir vugget? Er en Fribytter ikke en Skaber, den kæntrer med sjæleblank Ro for atter at støbe sig Syner med lysere, farverig Tro, for atter med voldsomme Hænder af skabende Evne krummet at slynge sin indre Verden med dens Flammehjul ud i rummet? Digtet er fra 1920.