0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Solbilleder

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I al sin glands nu straaler solen

I al sin Glands nu straaler Solen,
Livs-Lyset over Naadestolen,
Nu kom vor Pindselilje-Tid,
Nu har vi Sommer, skiær og blid,
Nu spaar os meer end Englerøst
I Jesu Navn en gylden Høst!
I Sommer-Nattens korte Svale
Slaaer høit Fredskovens Nattergale,
Saa alt hvad Herren kalder sit
Maa slumre sødt og vaagne blidt,
Maa drømme sødt om Paradis,
Og vaagne til Vorherres Pris.

Det aander himmelsk over Støvet,
Det vifter hjemlig giennem Løvet,
Det lufter liflig under Sky Fra Paradis, opladt paany,
Og yndig risler ved vor Fod
I Engen Bæk af Livets Flod!
Det volder alt den Aand, som daler,
Det virker alt den Aand, som taler
Ei af sig selv, men os til Trøst,
Af Kiærlighed med Sandheds Røst,
I Ordets Navn, som her blev Kiød,
Og foer til Himmels hvid og rød!
Opvaagner alle dybe Toner
Til Pris for Menneskets Forsoner!
Forsamles alle Tungemaal
I Takkesangens Offerskaal!
Istemmer over Herrens Bord
Nu Menighedens fulde Kor!
I Jesu Navn da Tungen gløder
Hos Hedninger saavelsom Jøder,
I Jesu-Navnets Offerskaal
Hensmelter alle Modersmaal;
I Jesu Navn udbryder da
Det evige Halleluja!
Vor Gud og Fader uden Lige!
Da blomstrer Rosen i dit Rige,
¨ Som Sole vi gaae op og ned
I din Eenbaarnes Herlighed;
Thi du for Hjertet, vi gav dig
Gav os med ham dit Himmerig!

Digtet er trykt i 1854.


Solen optræder særdeles hyppigt i kristen digtning, og den er som oftest et billede på Gud. Det er et billede, enhver kan forstå:

Alt liv kommer fra solen, intet kan gro eller leve uden den, og videnskabsmanden kan fortælle, at al energi på jorden - hvad enten den kommer fra kul eller kulhydrater - i sidste instans stammer fra solen. Så den er en oplagt metafor for Gud.

Første strofe af dagens digt svælger i solen og kalder den »Livs-Lyset«. Det er karakteristisk for kristen digtning at hæfte sig ved solens lys frem for dens varme.

Solen er jo, nøgternt set, en kugle af ild, og ild udsender som bekendt både lys og varme. Men i kristen tankegang bliver lyset og varmen adskilt:

I Himlen er der masser af lys, men ikke masser af varme; der er som regel behageligt køligt - i første strofe af dagens digt bliver sommeren da også kaldt »blid«; der er ingen hedebølge her.

I Helvede er der derimod gloende hedt og samtidig mærkelig nok mørkt; som om alle de gløder, der skaber varmen, ikke skaber noget lys.