Noterne til de store gamle

Lyt til artiklen

Der er i dag en stor virksomhed med udgivelse af videnskabeligt oplysende udgaver af danske klassiske forfattere. Lad mig blot nævne to vigtige institutioner. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, DSL, blev stiftet 29. april 1911 og er et højt fortjent udgiverselskab med langt over 100 publikationer af klassisk litteratur i Danmark på latin og dansk siden middelalderen. Alle præget af streng tekstkritik og anerkendte metoder for kommentering. Foruden vejledninger heri, 'I tekstens tegn' (C.A. Reitzel, 1994). Det andet kompetente selskab, Søren Kierkegaard Forskningscenteret, blev startet 1993 med Niels Jørgen Cappelørn som leder. En gruppe unge forskere er knyttet til centeret som udgivere af den påbegyndte fuldstændige udgave af S. Kierkegaards trykte og utrykte tekster, som i 2009 skal være afsluttet i 26 bind med 27 bind kommentarer. Ingen litteraturdyrker kan ønske sig en bedre skoling end udgivelse af en klassisk tekst. Her bliver prøvet hengivenhed for forfatteren og øvet historisk akribi (videnskabelig nøjagtighed, red.) og sproglig præcision, når noterne skal skrives. Da jeg, i 1932, var blevet cand.mag. i dansk og fransk, gik jeg op til DSLs administrator, Lis Jacobsen, og tilbød at arbejde i selskabet. Man tog en forladt plan op, og jeg blev sat i gang med at forberede 'Thomas Kingos samlede Skrifter'. Jeg fik det hele fra grunden af. Kingos mange lejlighedsdigte forelå i originaler eller afskrifter. De spændte over en tidsalder. Sprog og stil var kernefyldt barok. Vi blev en flok udgivere. Heriblandt Hans Brix, Paul Diderichsen, Kaj Bom og Nils Schiørring, der gjorde Kingo-udgaven til en af de grundigste i vor litteratur.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her