Da Joachim Israel for tre år siden udgav sine erindringer var titlen meget passende 'Et oprørsk liv'. For var der en ting, som karakteriserede Joachim Israels liv var det oprøret mod det etablerede og viljen til forandring. Troen på, at alle kunne bidrage til forandringer i samfundet var livet igennem hans ledetråd. Joachim Israel blev født i Karlsruhe i Tyskland i 1920, hvor han levede de første 18 år af sit liv. Men som jøde var klimaet i 30ernes Tyskland ugunstigt, og kort før krystalnatten i 1938 lykkedes det ham at flygte til Sverige. Der blev han først landarbejder, hvad der passede ham godt, eftersom han alligevel planlagde at tage til Palæstina og arbejde i kibbutz. Palæstina blev det dog ikke til, svenskerne fik hurtigt øjnene op for hans gode hoved, og den unge Israel begyndte at studere til terapeut for psykisk forstyrrede børn. Men Israels interesse førte ham dog forholdsvis hurtigt videre til Stockholms Højskole, hvor han læste filosofi og sociologi. Og det var som sociolog, at han blev kendt - og berygtet. I Danmark stiftede vi for alvor kendskab med Joachim Israel, da han i 1968 blev professor i Sociologi ved Københavns Universitet, men der havde han allerede, som docent ved Lunds Universitet, gjort sig upopulær i konservative kredse i Sverige. Både på grund af sine pionerundersøgelser af svenskernes sexvaner, men især på grund af sine meget udtalte marxistiske synspunkter. I forbindelse med hans udnævnelse på Københavns Universitet skrev Svenska Dagbladet på lederplads således, at »exporten af docent Joachim Israel er en sen hævn for blodbadet i Stockholm«. Studenteroprør Ansættelsen som professor i København faldt stort set sammen med studenteroprøret, og Joachim Israel stillede sig som ventet straks på studenternes side. Udtalelser som, at daværende undervisningsminister Helge Larsen »i sin inkompetence måtte være en belastning, selv for en borgerlig regering« morede ikke de konservative kræfter, men var populære blandt de oprøske studerende. Ved siden af det aktive engagement prægede han imidlertid også i betydelig grad sociologifaget i Danmark, især inden for udviklingen af en kritisk, udogmatisk sociologi. Tiden på Københavns Universitet blev dog ikke lang, allerede tre år senere, i 1971, vendte Joachim Israel tilbage til Lunds Universitet som professor i sociologi, hvorfra han fortsatte sin oprørske linie frem til sin pensionering i slutningen af 1980erne. I slutningen af sine erindringer citerede Joachim Israel følgende linier af Dylan Thomas: »Do not go gentle into that good night, Old age should burn and rave at the close of day; Rage, rage against the dying of the light«. Det levede han selv op til frem til sin død i tirsdags.