Der er bøger, som fortæller en sammenhængende historie fra a til z. Tjubangromaner af den slags med et godt plot ikke mindst. Og så er der bøger, eller rettere: forfattere, hvis litterære projekt i bund og grund går ud på at vise, at det ikke giver mening at skrive ud fra en forestilling om orden og sammenhæng, endsige et centralt perspektiv, i en verden, hvor Gud er død, hvad han som bekendt har været siden filosoffen Nietzsche annoncerede hans bortgang. Til sidstnævnte gruppe hører Christina Hesselholdt, hvis nye bog 'Kraniekassen', ifølge anmelderne, unddrager sig de gængse litterære genrer, opererer med ikke færre end seks jeg- personer - jeg-1, jeg-2, jeg-3 o.s.v. - og tre, ikke handlingsforløb, men 'spor'. Med andre ord en, lyder det som om, ganske krævende bog, som på forhånd vinker farvel til at blive læst af folk uden en (humanistisk) universitetsuddannelse (fra den såkaldt dekonstruktivistiske periode).