Egentlig ville vi endnu en gang have beskæftiget os med bøgers praktiske anvendelighed, idet det er faldet vor søn for brystet, at den ene sofa i vor dagligstue, på grund af et knækket ben, hviler på en stabel bøger (heriblandt 'Hærværk' af Tom K.) Men så fik vi post fra P.J. Snare fra Den Danske Sherlock Holmes Klub (DDSHK), og så kan det nok være, vi kom på andre tanker. Snare er intet mindre end rystet. Han skriver: »Det er, indrømmet, en smuk tanke, at A.C. Doyle, som du skriver, bragte Sherlock Holmes ind i verden »med direkte hjælp fra et boghandlervindue«. Men det passer ikke. Det er den brave P. Jerndorff-Jessen, der i sin oversættelse fabulerer frit i forhold til originalteksten, der jo - som bekendt - fastslår, at Watson møder Stamford på Criterion Bar, et dengang trendy sted. Den gamle oversættelse, som du citerer, er også andetsteds temmelig sludrevorn - f.eks. kendte Watson Stamford fra St. Bartholomew's hospital (London), og ikke fra hospitalet i Peshawur (Indien). Jeg håber, at du som en læser venligt har formodet dig, er Sherlockianer, og jeg håber også, at du optager mine ord i den broderlige ånd, de er skrevet. Senere oversættelser har naturligvis korrigeret de nævnte og andre fejl, og hvis jeg ikke tager meget fejl (og det gør jeg aldrig), er en nyoversættelse på vej. Bemærk venligst, at jeg slet ikke kommer ind på det intrikate spørgsmål om, hvem der egentlig skrev Holmes-historierne. Doyle's andel i dem er, som bekendt, omstridt - for ikke at sige tvivlsom!«.