0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ræk mig lige min deerestalker, Watson!

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Egentlig ville vi endnu en gang have beskæftiget os med bøgers praktiske anvendelighed, idet det er faldet vor søn for brystet, at den ene sofa i vor dagligstue, på grund af et knækket ben, hviler på en stabel bøger (heriblandt 'Hærværk' af Tom K.) Men så fik vi post fra P.J. Snare fra Den Danske Sherlock Holmes Klub (DDSHK), og så kan det nok være, vi kom på andre tanker.

Snare er intet mindre end rystet. Han skriver: »Det er, indrømmet, en smuk tanke, at A.C. Doyle, som du skriver, bragte Sherlock Holmes ind i verden »med direkte hjælp fra et boghandlervindue«. Men det passer ikke. Det er den brave P. Jerndorff-Jessen, der i sin oversættelse fabulerer frit i forhold til originalteksten, der jo - som bekendt - fastslår, at Watson møder Stamford på Criterion Bar, et dengang trendy sted. Den gamle oversættelse, som du citerer, er også andetsteds temmelig sludrevorn - f.eks. kendte Watson Stamford fra St. Bartholomew's hospital (London), og ikke fra hospitalet i Peshawur (Indien).

Jeg håber, at du som en læser venligt har formodet dig, er Sherlockianer, og jeg håber også, at du optager mine ord i den broderlige ånd, de er skrevet. Senere oversættelser har naturligvis korrigeret de nævnte og andre fejl, og hvis jeg ikke tager meget fejl (og det gør jeg aldrig), er en nyoversættelse på vej.

Bemærk venligst, at jeg slet ikke kommer ind på det intrikate spørgsmål om, hvem der egentlig skrev Holmes-historierne. Doyle's andel i dem er, som bekendt, omstridt - for ikke at sige tvivlsom!«.


Fra vort kontor (depotbibliotek) på Rådhuspladsen ringede vor klumme straks til P.J. Snare, som viser sig at være uddannet jurist og pensionist på ottende år efter et langt liv i statens tjeneste. Det blev til en hygge- og opbyggelig snak om Sherlocks univers.

Vort første spørgsmål gik til benet:

Hvad mener du med, at Doyles andel (i Holmes-historierne, red.) er tvivlsom?!

Snare forklarer, at det er Dr. Watson, der har skrevet de 56 korte fortællinger og 4 romaner som udgør Conanen , dvs. værket om Sherlock Holmes. Arthur Conan Doyle var ikke forfatter, men derimod Dr. Watsons litterære agent og den, der formidlede historierne til Strand Magazine, som offentliggjorde dem!

Hårdt presset medgiver Snare dog, at det han taler om er en »fiktion i fiktionen, som opretholdes af visse Sherlockianere for morskabs skyld«. Pyha. Det er vi glade for her i klummen, hvor vi altid har hyldet A. Conan Doyle som Mesteren udi kriminalistik. Det er hårdt nok for Deres bibliopat, at måtte erkende, at han siden 1974, hvor han købte sin lækre firebinds-udgave har levet med den falske forestilling om boghandlervinduets fødselshjælper-rolle - på grund af en svigefuld oversætter. Fremover gælder: Ad fontes!

P.C. Snare oplyser i øvrigt, at den hårde kerne i DDSK udgøres af 25 personer, heriblandt nogle »meget elegant klædte kvinder«, som ved årsmødet i januar var mødt op i klæder fra dengang Holmes og Watson huserede. Han afviser, at de mandlige medlemmer har en bestemt dresscode, men oplyser, at klubbens formand skam både har kappe, lup og deerestalker .

Sidstnævnte er naturligvis den særlige hue med kasketrand i begge ender, som illustratoren Sidney Paget, der tegnede til Holmes-fortællingerne i Strand-magazine, skabte. Som P.C.Snare udtrykker det: »Pagets opnåede jo sin portrætlighed, fordi han tegnede efter levende model«.


Da al pladsen er brugt på en enkelt læsers snarrådige holm(es)gang med Deres (ufrivilligt) fejlinformerede klummebestyrer, udsætter vi besvarelsen af Quiz 13 til næste uge. Vi gentager den lige i komprimeret form: Hvad hedder den nobelpris-belønnede roman, der indledes med en dialog mellem en vis professor og en dreng, der hellere vil have et stykke chokolade end en bog?

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce