0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tintins tolk tabte i landsretten

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I retssalen i Østre Landsrets 10. afdeling flytter Jørgen Sonnergaard uroligt på fødderne. På et stort vægur passerer klokken 13. Den 64-årige oversætter læner sig fremad i stolen bag det blanke træbord og hvisker noget til sin advokat.

Sidste år i december sad han samme sted i dagevis. Imens føg kraftudtryk som 'massemorder', 'marxist' og 'modbydelige mide' gennem luften. Ikke, fordi Jørgen Sonnergaard skældte ud på tegneserieforlaget Carlsen, som han stævnede i retten.

Han prøvede blot at berettige sig selv til en bedre løn end de ti kroner pr. side, han fik for at oversætte 24 Tintin-hæfter i perioden 1960-1976. I alt tjente han omkring 30.000 kr. på arbejdet med at fordanske kaptajn Haddocks eder og forbandelser. Et arbejde, som siden har skæppet i Carlsens kasse med en bruttoindtjening på 30 millioner kr. fra over to millioner solgte Tintin-hæfter.

Alt i alt fik Sonnergaard en tiendedel promille af de 30 millioner. Og det, mener han, er alt for lidt for en oversættelse, som de fleste takserer til at være genial.

Dommeren træder ind. Jørgen Sonnergaard rejser sig sammen med sin advokat Jens Jakob Bugge.

»Thi kendes for ret: Sagsøgte, Forlaget Carlsen A/S, skal inden 14 dage til sagsøgeren Jørgen Sonnergaard betale ...«

Mens dommeren messer sig igennem kendelsen, driver en svag rødmen gennem Jørgen Sonnergaards kinder. Han forstår, at han har tabt retssagen om de danske oversættelser af Tintin-serien. En retssag, som lænser hans pengepung for et stort advokatsalær plus 30.000 kr. i sagsomkostninger til Forlaget Carlsen.

Som plaster på såret indkasserer han 4.650 kr. fra forlaget, fordi albummet 'Faraos Cigarer' som det eneste i Tintin-serien er ændret på side 1 i et genoptryk fra 1996. Det er kutyme, at den slags udløser et nyt honorar til en oversætter.

Imens sidder forlagsdirektør Jesper Holm med rynket pande og foldede hænder og lytter til dommen. Den rimer til punkt og prikke på det udfald, Forlaget Carlsen har ønsket sig.

Max Bjævermose
Samme formiddag, et par timer tidligere, ruller Jørgen Sonnergaard fra Helsingør mod København i et regionaltog. Han smiler bredt, mens han bladrer i sit yndlingshæfte 'Det gådefulde juveltyveri' fra Tintin-serien.

»Folk har især fokuseret på, hvordan jeg lod kaptajn Haddock bande i bogstavrim på dansk og brugte hans sprog til at peppe serien op. Men også forsikringsagenten Max Bjævermose har jeg forvandlet fra at være belgieren Seraphin Lampion til en irriterende dansker«, siger han.

Jørgen Sonnergaard prikker på en taleboble, hvor Max Bjævermose siger til operasangerinden Bianca Castafiore:

»Ikke at jeg har noget imod musik, sådan da, langt fra men jeg vil nu hellere ha' en bajer «.

»Mine tekster har kunnet leve i 40 år. Forlaget Carlsen har kun behøvet at rette i et enkelt hæfte af serien. Der må være grænser for, hvor længe man kan nasse på andre menneskers gode arbejde«, siger Jørgen Sonnergaard.

»En af mine venner kaldte retssagen for Tintins sidste kamp for retfærdighed. Sådan har jeg haft det med sagen. Jeg har brugt masser af penge, tid og hovedbrud på det her. Men du får mig ikke til at sige, at jeg har været nervøs, for jeg føler, at jeg har en god sag«.

Stokdøv
Det følte Østre Landsret ikke. I de år Jørgen Sonnergaard oversatte og fordanskede kaptajn Haddock, Tintin og Max Bjævermose, var det kutyme i forlagsbranchen, at en oversætter kun fik betaling én gang for sit arbejde - også selv om forlaget genoptrykte en serie.

Den praksis er senere sat på skrift i en formel kontrakt, som danske oversættere i dag skriver under på. Kun når oversættelser udkommer i bogklubform eller i andre nye udgaver, falder der ekstra honorarer af.

Da Jørgen Sonnergaard arbejdede på Forlaget Carlsen i 1970erne brokkede han sig aldrig, selv om forlaget genoptrykte hans oversættelser i massevis. Derfor konkluderer retten, at Sonnergaard accepterede sin mundtlige aftale med Forlaget Carlsen.

»Vi er selvfølgelig yderst tilfredse, fordi vi fik medhold på alle punkter«, sagde direktør Jesper Holm fra Forlaget Carlsen efter domsafsigelsen. »Forlæggeren og forfatteren tager ansvaret ved en udgivelse - ikke oversætteren. Derfor skal han kun have betaling én gang for sit arbejde«.

I løbet af de næste par uger beslutter Jørgen Sonnergaard, om han vil appellere dommen. Efter domsafsigelsen fiskede et par tilhørere efter, om der fløj nogle af kaptajn Haddocks eder gennem Jørgen Sonnergaards hoved, da dommeren læste rettens kendelse op.

»Det gjorde der nu ikke. Til gengæld ville jeg nok have ønsket mig lige så stokdøv som professor Tournesol«, sagde han.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce