Joakim Garffs kritikerroste biografi SAK om Søren Aabye Kierkegaard blev revet væk ved udgivelsen. Det samme kan man ikke sige om de første 13 af i alt 55 planlagte bind, der skal indeholde alt, hvad den danske forfatter og filosof har skrevet. Cirka 1.000 købere har der været til hver af de første udgivelser, men lederen af Søren Kierkegaard Forskningscenter Niels Jørgen Cappelørn håber, at interessen for Garffs biografi kan anspore flere til at kaste sig over Søren Kierkegaards egne skrifter. »Biografien bygger jo bl.a. på de journaler, Kierkegaard begyndte at skrive helt tilbage i ungdommen i 1833. Biografien indeholder mange citater fra journalerne, som vi begynder at udgive fra i dag (torsdag, red.)«, fortæller Niels Jørgen Cappelørn. Han er ked af, at mange tror, de skal binde sig for alle 55 bind i serien, og at der er tale om en uforståelig videnskabelig udgivelse. »Faktisk kan man købe dem i pakker på to med et tekstbind og et kommentarbind, og når de er videnskabelige, betyder det faktisk bare, at de med kommentarerne er nogle af de mest folkelige Kierkegaard-bøger. Ved hjælp af de mange kommentarer får man mulighed for at være samtidig med hans tekster og forstå den sammenhæng, de er skrevet i«, forklarer Niels Jørgen Cappelørn. Han betragter udgivelsen af journalerne som en meget vigtig del af de i alt 55 bind, Forskningscenteret skal udgive, før hele Kierkegaards forfatterskab er dækket og kommenteret med det sidste bind i år 2009. »Når de er så vigtige, er det, fordi vi her står ved tankens udspring. Her arbejder Søren Kierkegaard med de første spæde tanker, og han kalder selv journalerne for 'øvelser bag kulisserne'. Han har journalerne som en sidestrøm, hvor han overvejer sit eget forfatterskab, og her er han mere sprælsk og ikke så færdig og dogmatisk, som han bliver senere«, siger Niels Jørgen Cappelørn. Indkøbssedler Kierkegaard-centerets udgivelse på 55 bind omfatter alle Kierkegaards tekster, journalerne, ikke-udgivne papirer og løse papirer. Udgivelsen er så omfattende, at man må spørge, hvor forskernes interesse holder op, eller om den fortsætter helt ned til filosoffens indkøbssedler. »Den fortsætter i hvert fald til eksempelvis hans regninger. I boghandlerregninger kan man se, hvor hans kilder er. Kierkegaard er altid i dialog med et eller andet, når han skriver. Det kan være et teaterstykke, en ballet, en bog eller en prædiken. Man kan få et hint om, hvor hans kilder kan ligge og regningerne kan i hvert fald være med til at sikre en datering af en tekst. For forskerne, men måske ikke for andre læsere, kan det nogle gange være vigtigt at vide, hvilken tekst en forfatter har skrevet først«, siger Niels Jørgen Cappelørn. Forskningscenteret har allerede brugt 20 mio. kr. på at forske i Kierkegaards skrifter, og inden afdækningen af hans liv og værk er slut i 2009, vil forskerne have udgivet 27 bøger med kommentarer til Kierkegaards 28 bind med tekster, og Niels Jørgen Cappelørn ved godt, at nogle kan have svært ved at forstå, dette skulle være nødvendigt. »Dette arbejde bliver aldrig gjort igen, og derfor bliver vi nødt til at være sikre på, at vi er helt nede og røre bunden hos Kierkegaard. I vores tid er der kommet en ny forståelse for, at vi må have en pålidelig udgave af hans tekster, så der ikke bliver tolket på et fejlagtigt grundlag«, siger Niels Jørgen Cappelørn. Når forskerne i denne forbindelse taler om at røre bunden, betyder det blandt andet, at de med avancerede mikroskoper afgør, om et komma er sat af forfatteren selv, eller der er tale om et af de mange kommaer, som hans første udgiver Barfod har tilføjet. »Kierkegaard selv lægger stor vægt på, hvordan han bruger kommaerne. Udgiveren Barfod brugte grammatisk komma, hvorimod Kierkegaard bruger et rytmisk komma, så vægten falder på de ord, som er vigtige i det sproglige forløb«, siger Niels Jørgen Cappelørn. Ikke for ingenting er de 55 bind i Søren Kierkegaards Skrifter finansieret af Danmarks Grundforskningsfond.