Gennem historien er den vestlige filosofis område gradvis blevet mindre og mindre. Den opstod som en reaktion mod teologien, en fri, udogmatisk spekulation over universet, dets eksistens og vores egen. Men efterhånden som tænkningen blev forfinet, udspaltede den sig i en række videnskaber med sine egne sæt af metoder og måder at erkende verden på. I moderne tid blev filosofien – en gang konge over al tænkning – et lillebitte fagområde, henvist til de mindste institutter på alverdens universiteter, hvor den beskæftigede sig med mest obskure distinktioner mellem helt unyttige begreber, mens videnskaberne viste deres værd i skabelsen af en ny og bedre verden i juridisk, medicinsk og teknisk henseende. Den filosofiske tænkning er blevet usynlig Har man hørt denne historie før, er det heldigvis ikke den hele og slet ikke den sande fortælling om den vestlige filosofis historie. Hver gang en videnskab geråder i tvivl over sit grundlag – og det sker med hyppigere frekvens, jo større et forskningsfelt der er tale om – er det filosofiske problemer, der stiller sig i vejen. Hver gang er det etiske eller metafysiske problemstillinger, som må tages til debat. Ikke mindst når det handler om, hvilken forskning den altid knappe pengestrøm skal kastes efter. Den filosofiske tænkning er således aldrig forsvundet, den har blot sejret så bredt, at den er blevet næsten usynlig for sig selv. At genopdage den kræver blot, at fagfilosofferne interesserer sig for grundlagsproblemerne i de mange forskellige videnskaber lige fra matematik til biologi og psykologi. Det skriver Vincent Hendricks og Frederik Stjernfelt i et glimrende forord til Filosofisk Leksikon. Diskussioner fra forskellige vidensområder Det er der en grund til at fejre. Det er ikke hver dag, der kommer et filosofisk leksikon på dansk, og dette har været otte år undervejs, hvor det har skiftet både forlag og redaktør. Det er jo ikke ligefrem lette tider for opslagsværker på papir, når de har det altomsluttende ’gratis’ internet at konkurrere mod. Synspunktet i forordet afspejler sig blandt andet i en lang række opslag med præfixet ’videnskabs-’; f.eks. ’-etik’, ’-sociologi’ og ’-kritik’. Af enkeltvidenskaber kan man kun slå ’biologi’ og ’psykologi’ op, mens nok så store områder som jura eller medicin ikke har egne opslag. Det har så til gengæld nogle af de filosofiske diskussioner fra disse vidensområder selvfølgelig. Som bogværk er det et dejligt redskab, nemt at slå op og orientere sig i, med en god læselig punktstørrelse. Det betyder samtidig, at artiklerne er forholdsvis korte, og det kræver stor præcision af skribenterne. Unødigt bøvlet komprimering Det er selvfølgelig ikke alle opslag, der er lige lette at læse, emnets komplicerede natur undskylder til dels forfatterne. Men enkelte gange er komprimeringen også bare blevet unødigt bøvlet, som i den første artikel om den erkendelsesteoretiske skelnen, mellem om noget er sandt afhængigt eller uafhængigt af sanseerfaringen, ’a priori/a posteriori’. På dansk Wikipedia får man en enklere, men udelukkende kantiansk vinkel på distinktionen, og på engelsk Wikipedia får man en lang og grundig artikel om emnet med både moderne kritik og vinkling. Metodisk tænkning og kritisk sans Men værdien af sådan et forholdsvis sjældent opslagsværk skal ikke udelukkende vurderes ud fra, om det samme kan fås tilsvarende et andet sted. Arbejdet med det og den forståelse af filosofiens rolle i samfundet, livet og i videnskaberne, det sætter i omløb, er også betydende, og her glæder jeg mig over den grundlæggende tværfaglige forståelse af filosofiens felt. Dybest set komprimerer den nemlig i et bind noget af det fineste, vestlig kultur har givet verdenshistorien: den rationelle, metodiske tænkning side om side med den skeptiske kritiske sans.