»Biblioteket er ikke længere et sted, hvor man bare kommer for at låne bøger«, siger direktør for Styrelsen for Bibliotek og Medier, Jens Thorhauge, der samtidig er formand for udvalget bag ’Folkebibliotekerne i vidensamfundet’: »Rapportens budskab er, at der er brug for en bredere forståelse af biblioteket. I en digital tidsalder og i videnssamfundet bevæger vi os over imod, at der er adgang til materialer alle steder. Det ændrer bibliotekets funktion, der får mere karakter af medborgercenter, læringssted og kulturhus«. Borgerservice Den konklusion vækker bekymring i Sverige, hvor Malmøs danske stadsbibliotekar Elsebeth Tank advarer mod, at man ikke glemmer bibliotekets kerneydelser: »Med optagelsen af borgerservice, læringscenter og andre nyttige opgaver risikerer man, at ens strategiske fokus bliver så optaget af disse ting, at man glemmer udviklingen af bibliotekets kulturelle kerne. Man bliver nemt så forhippet på nyttiggørelsen af biblioteket, at man kan glemmer de mange andre områder, biblioteket dækker«.

Lektiecaféer giver nye kunder til bibliotekerne Netop borgerservice bliver i rapporten fremhævet som en samfundsopgave, biblioteket kan hjælpe med at løfte. »Mange biblioteker landet over er blevet lagt sammen med Borgerservice. I starten var der en vis bekymring for, at sammenlægningen skulle gå ud over det kulturelle frirum, som bibliotekerne skal indeholde. Men det er ikke vores erfaring, at det er sket. Tværtimod har sammenlægningen vist sig, at give mere liv i bibliotekerne og brugerne oplever det som god service, at bibliotekarerne også kan hjælpe med den slags opgaver. Som rapporten lægger op til, er bibliotekets vigtigste opgave ikke at udlåne bøger, men at oplyse«. Siger Jens Thorhauge, der dog understreger, at bøgerne er en vigtig del af oplysningen. Et ideologisk frirum Næstved Bibliotekerne er et af de steder, man har gjort borgerservice til del af den daglige praksis. Her kan borgerne blandt andet booke en bibliotekar til at hjælpe med ansøgninger om boligsikring og børnebidrag.