Litterær énmandshær ignorerer finanskrisen

Af og til undrer man sig over, hvor de store forlag har deres øjne.

Denne undren gav Politikens litteraturkritiker Marie Tetzlaff for nylig udtryk for.

Hun havde netop læst ’Nær Jedenew’ af den 32-årige tyske romandebutant Kevin Vennemann, og hun var så betaget af bogen, at hun kvitterede med seks ud af seks mulige hjerter.

»Et litterært musikstykke, som man bæres med af som af en strøm – ud i den store afgrund mellem indholdets gru og formens skønhed«.

LÆS ANMELDELSE

Jo, det var stort.

Det var forlaget til gengæld ikke.

Forlaget hedder Batzer & Co., og navnet er lidt af en vits, for en uformel backinggroup findes da, men alle i bogbranchen ved også, at forlaget styres af énmandshæren Arild Batzer, en 63-årig nordmand, som har boet i Danmark siden 1970.

Og Batzer mener nok, at han kan forklare, hvor de store forlag har deres øjne i dag. De er stift rettet mod markedet og mod kasseapparatet.

Stakke af nobelprismodtagere
Hans eget forlag har hverken øje for markedet eller for dyre adresser i hovedstaden.

Batzer & Co. holder til på 1. sal i et hus, som forlaget deler med Roskilde Antikvariat i Ringstedgade i Roskilde, og en førstegangsbesøgende kan næsten ikke undgå at tænke i hvert fald disse to tanker:

• Det er da utroligt, så mange bøger forlaget har af Per Petterson. Bøgerne står i stakke overalt.
• Det er da utroligt, så mange litterært velanskrevne navne det lille forlag har udgivet. Nobelpristagerne Herta Müller og Imre Kertesz, eksempelvis. Eller Elias Canetti, Bruno Schulz, Franz Kafka, Herman Hesse, Allen Ginsberg, Rainer Maria Rilke, Arthur Rimbaud og William Blake. Plus Petterson, selvfølgelig, vinder af Nordisk Råds Litteraturpris.

Samtlige forfatterskaber har én fællesnævner

De tilhører Arild Batzers yndlingslæsning, og Batzer selv har også en god forklaring på, hvorfor det lige netop var ham, der skulle komme til at udgive den unge Kevin Vennemanns første roman på dansk.

Ikkekommerciel
»Jeg har selv fundet frem til bogen, og den slags er ikke svært i vore dage, for på de store forlag skal redaktørerne altid kunne argumentere for, om der nu også er et marked til en given bog. Det problem har jeg ikke. Jeg bestemmer fuldstændig selv, hvad jeg vil udgive, og jeg ved godt, at en bog som Vennemanns ’Nær Jedenew’ ikke rammer det store, brede publikum, men jeg tænker faktisk ikke kommercielt«, siger Batzer.

Forlæggeren fra Roskilde forsøger med andre ord det umulige – at bryde de økonomiske tyngdelove.

Han udgiver, hvad han gerne selv vil læse, og insisterer alligevel på at drive et forlag, hvor udgifterne ikke er større end indtægterne.

Det lille mirakel er, at det ser ud til at lykkes. De seneste to år er det endda lykkedes bedre end nogensinde.

»Det sjove er, at da finanskrisen kom i 2008, overtog de store forlag den finanskrise, jeg havde befundet mig i de seneste ti år«, siger Arild Batzer med et smil.

Forklaringen er enkel.

Han udgiver norske Per Petterson, som med romanen ’Ud og stjæle heste’ har fået et globalt gennembrud og foreløbig solgt en million eksemplarer af bogen på verdensplan.

Bevares, de er ikke alle solgt i Danmark. De fleste er solgt i Norge, England og USA, men Pettersons fanskare i Danmark synes at være konstant voksende.

Pettersons forfatterskab er i øvrigt et godt eksempel på, hvordan Arild Batzer opererer i det litterære landskab, men for at forstå hans forlagshistorie helt er det måske på sin plads først at fortælle, hvorfor han overhovedet befinder sig i Danmark.

Norsk politisk flygtning i Danmark
Efter sin norske studentereksamen kom han et år på højskole, og her blev han bidt af Søren Kierkegaards eksistensfilosofi.

Han indledte også filosofistudier på universitetet i Oslo, men han kunne godt mærke, at den akademiske verden aldrig ville blive hans kop te.

Til gengæld begyndte han at oversætte bøger til norsk, blandt andet Hans Magnus Enzensberger og Rainer Maria Rilke, og det fortsatte han med, da han blev sendt på tvangsarbejde på en ikke særlig befolket ø, fordi han for det første nægtede at gå ind i militæret og for det andet også nægtede at blive militærnægter.

I stedet havnede han på en lille norsk ø, hvor han som straf skulle arbejde i 16 måneder.

Efter 8 måneder mente Batzer imidlertid, at det måtte være nok. Han sendte sine bøger i forvejen, og kort tid efter flygtede han i bunden af et folkevognsrugbrød og tog til Danmark.

Det var ikke helt tilfældigt valgt, for i Oslo havde han mødt en dansk pige, og derfor slog han sig ned i København.

Med et glimt i øjet siger Arild Batzer, at han formentlig er den eneste politiske flygtning fra Norge, Danmark har i dag. Sagen er nemlig, at regnskabet med det norske forsvar aldrig blev gjort op.

Til gengæld er sagen i dag ret ukontroversiel, eftersom den ligger mere end 40 år tilbage.

Altmuligmand
Historien fortæller imidlertid en del om den stædighed, Batzer altid har haft.

Han går sine egne veje. Han indrømmer uden tøven, at han både er moralsk og puritaner.

Materiel rigdom siger ham ikke noget, og derfor kan han også drive det lille forlag med minimale omkostninger.

Forlaget er ganske vist ejet af den selvejende institution Roskilde Bogcafé, som han selv var med til at stifte i 1978, men ingen blander sig i driften. Han kan udgive, hvad han vil.

»Jeg bestemmer også min egen løn, men tingene skal jo løbe rundt«, siger Arild Batzer.

Derfor er det også ham, der sætter bøgernes manuskripter op til tryk, han tager sig af den daglige økonomi og bogføring, laver bøgernes forsider og er oversætternes sparringspartner, helt frem til bøgerne ligger trykklar.

Det bruger forlæggeren mellem 60 og 70 timer om ugen på.

Indimellem har han tilknyttet unge praktikanter, som hjælper til, men basalt set er han forlaget. Og som forlægger er han fuldstændig selvlært. Det har både været en fordel og en ulempe.

Et stort fejlskud
Det var eksempelvis en ulempe, da svenske Ulf Peter Hallbergs bog ’Flanørens blik’ i sin tid fik bragende anmeldelser og på kort tid solgte en stor del af førsteoplaget.

Da forfatteren spurgte, om Batzer nu også havde bøger til julesalget, satte han et nyt oplag i gang.

Han har stadig hele oplaget, for førsteoplaget rakte til julesalget det år, og bagefter stod salget stille. Bomstille.

»I dag ville jeg have haft mere is i maven, men ellers har jeg været forskånet for de store bommerter«, siger Batzer.

Til gengæld var det hans manglende erfaring som forlægger, der på sin vis beredte vejen hen til hans nuværende litterære stjerne, Per Petterson.

Da han for godt ti år siden var i Frankfurt til bogmesse for første gang, ankom han uden aftaler med nogen som helst, så han søgte hen mod et af de norske forlag, hvor man så ud til at have tid til folk uden en overtegnet kalender.

Det var forlaget Oktober, som i dag står med forfattere som Linn Ullmann, Karl Ove Knausgård, Hanne Ørstavik, Anne B. Ragde og Kjell Askildsen.

Hos Oktober blev Batzer præsenteret for Per Pettersons bog ’Til Sibirien’.

Den udkom i 2000, fik gode anmeldelser, men solgte ikke overvældende. Senere kom ’I kølvandet’, som fik stor presse.

Gode anmeldelser og i alt ni hele avissider talte Batzer op. Bogen solgte omkring 500 eksemplarer.

I 2004 kom så ’Ud og stjæle heste’, som ramte lige ned i den norske folkesjæl og dens trang til at isolere sig i en hytte på fjelde med en hund, en ovn og en lille hylde med 10-20 gode bøger.

Bogen solgte ret hurtigt over 200.000 i Norge, men i Danmark gik der yderligere tre år, før der for alvor kom hul igennem til læserne. Ikke at der er tale om norske tilstande, slet ikke, men nu har romanen solgt i 20.000 eksemplarer i Danmark, og sidste år, fem år efter udgivelsen, gik der stadig 6.000 bøger over disken.

Det er sådan, Arild Batzer opererer. Stædigt.

Han insisterer på, at hans bøger har en plads derude, og han er altid overbevist om, at hvis bare hans forfattere fik lidt mere opmærksomhed, kunne han på ingen tid tidoble deres salg.

Bedre end Dan Brown
»Min første moderne forfatter var norske Gert Nygårdshaug. Hans roman ’Provst Gotvins geometri’ var faktisk Dan Brown, før Dan Brown slog igennem. Helt de samme temaer, bare bedre. Hvis folk fik øje på den bog, ville den sælge kæmpestort. Den har det hele. Kærlighed, mystik og hvad læserne ellers elsker«, siger Arild Batzer.

Foreløbig må han dog nøjes med at glæde sig over Per Pettersons salg, der har gjort Batzer & Co. til en overskudsforretning.

»I 2008 fordoblede vi vores omsætning i forhold til året før, og i 2009 har vi igen fordoblet vores omsætning i forhold til 2008. Det seneste år har vi i alt solgt 25.000 bøger«, fortæller Arild Batzer.

LÆS ARTIKEL

Lige nu er Petterson stjernen, men forlæggeren kunne godt tænke sig en mere.

»Per Petterson er jo tre-fem år om at skrive en ny bog, så hvad satan skal man gøre?«, siger Batzer og griner.

Han er selv sikker på, at den næste stjerne bliver islandske Jón Kalman Stefansson, som er på vej med en trilogi.

Kalmans ’Sommerlys, og så kommer natten’ var Batzers personlige favoritudgivelse i 2009.

Sikkert er det i hvert fald, at udgivelseslinjen bliver fastholdt. Det bliver ikke i Roskilde, at krimibølgen får et ekstra skub.

Lone rider

Til gengæld kunne Arild Batzer godt tænke sig, at han inden for de kommende år kunne finde sin egen afløser, der kan fortsætte linjen og engagementet, når han selv på et tidspunkt synes, at 70 arbejdstimer om ugen er lige rigeligt.

Arild Batzer ved, at det bliver svært at finde en afløser, for han er en lonely rider, for hvem litteraturen er passionen, og så længe han har til mad og bolig plus en jævnlig tur på tennisbanen og lidt skiskydning på tv, interesserer han sig ikke for materiel rigdom.

Det er fint med ham, at den selvejende fond Roskilde Bogcafé ejer forlaget, når bare han får lov at drive butikken, som han vil.

Jo, som alle andre forlæggere vil han gerne opdage det næste store litterære navn, men ikke for at blive rig. Og han vil heller ikke tjene på at skaffe en afløser.

Til gengæld kan han spare vedkommende for at gentage Batzers egne bommerter. Eksempelvis at trykke et nyt oplag af en bog, der er gået helt død.

’Flanørens smil’ ligger som nævnt stadig i stakkevis i Roskilde, men de går ikke til spilde, forsikrer forlæggeren. Stædig som han er.

»Jeg vil hellere forære bøgerne væk på Rådhuspladsen end sende dem til destruktion i papirmøllen«.