Af og til undrer man sig over, hvor de store forlag har deres øjne.
Denne undren gav Politikens litteraturkritiker Marie Tetzlaff for nylig udtryk for.
Hun havde netop læst ’Nær Jedenew’ af den 32-årige tyske romandebutant Kevin Vennemann, og hun var så betaget af bogen, at hun kvitterede med seks ud af seks mulige hjerter.
»Et litterært musikstykke, som man bæres med af som af en strøm – ud i den store afgrund mellem indholdets gru og formens skønhed«.
LÆS ANMELDELSE
Jo, det var stort.
Det var forlaget til gengæld ikke.
Forlaget hedder Batzer & Co., og navnet er lidt af en vits, for en uformel backinggroup findes da, men alle i bogbranchen ved også, at forlaget styres af énmandshæren Arild Batzer, en 63-årig nordmand, som har boet i Danmark siden 1970.
Og Batzer mener nok, at han kan forklare, hvor de store forlag har deres øjne i dag. De er stift rettet mod markedet og mod kasseapparatet.
Stakke af nobelprismodtagere
Hans eget forlag har hverken øje for markedet eller for dyre adresser i hovedstaden.
Batzer & Co. holder til på 1. sal i et hus, som forlaget deler med Roskilde Antikvariat i Ringstedgade i Roskilde, og en førstegangsbesøgende kan næsten ikke undgå at tænke i hvert fald disse to tanker:
- Det er da utroligt, så mange bøger forlaget har af Per Petterson. Bøgerne står i stakke overalt.
- Det er da utroligt, så mange litterært velanskrevne navne det lille forlag har udgivet. Nobelpristagerne Herta Müller og Imre Kertesz, eksempelvis. Eller Elias Canetti, Bruno Schulz, Franz Kafka, Herman Hesse, Allen Ginsberg, Rainer Maria Rilke, Arthur Rimbaud og William Blake. Plus Petterson, selvfølgelig, vinder af Nordisk Råds Litteraturpris.
Samtlige forfatterskaber har én fællesnævner
De tilhører Arild Batzers yndlingslæsning, og Batzer selv har også en god forklaring på, hvorfor det lige netop var ham, der skulle komme til at udgive den unge Kevin Vennemanns første roman på dansk.
Ikkekommerciel
»Jeg har selv fundet frem til bogen, og den slags er ikke svært i vore dage, for på de store forlag skal redaktørerne altid kunne argumentere for, om der nu også er et marked til en given bog. Det problem har jeg ikke. Jeg bestemmer fuldstændig selv, hvad jeg vil udgive, og jeg ved godt, at en bog som Vennemanns ’Nær Jedenew’ ikke rammer det store, brede publikum, men jeg tænker faktisk ikke kommercielt«, siger Batzer.
Forlæggeren fra Roskilde forsøger med andre ord det umulige – at bryde de økonomiske tyngdelove.
Han udgiver, hvad han gerne selv vil læse, og insisterer alligevel på at drive et forlag, hvor udgifterne ikke er større end indtægterne.
Det lille mirakel er, at det ser ud til at lykkes. De seneste to år er det endda lykkedes bedre end nogensinde.
Efter 8 måneder mente Batzer imidlertid, at det måtte være nok. Han sendte sine bøger i forvejen, og kort tid efter flygtede han i bunden af et folkevognsrugbrød og tog til Danmark
»Det sjove er, at da finanskrisen kom i 2008, overtog de store forlag den finanskrise, jeg havde befundet mig i de seneste ti år«, siger Arild Batzer med et smil.
Forklaringen er enkel.
Han udgiver norske Per Petterson, som med romanen ’Ud og stjæle heste’ har fået et globalt gennembrud og foreløbig solgt en million eksemplarer af bogen på verdensplan.
Bevares, de er ikke alle solgt i Danmark. De fleste er solgt i Norge, England og USA, men Pettersons fanskare i Danmark synes at være konstant voksende.
Pettersons forfatterskab er i øvrigt et godt eksempel på, hvordan Arild Batzer opererer i det litterære landskab, men for at forstå hans forlagshistorie helt er det måske på sin plads først at fortælle, hvorfor han overhovedet befinder sig i Danmark.
Norsk politisk flygtning i Danmark
Efter sin norske studentereksamen kom han et år på højskole, og her blev han bidt af Søren Kierkegaards eksistensfilosofi.
Han indledte også filosofistudier på universitetet i Oslo, men han kunne godt mærke, at den akademiske verden aldrig ville blive hans kop te.
Til gengæld begyndte han at oversætte bøger til norsk, blandt andet Hans Magnus Enzensberger og Rainer Maria Rilke, og det fortsatte han med, da han blev sendt på tvangsarbejde på en ikke særlig befolket ø, fordi han for det første nægtede at gå ind i militæret og for det andet også nægtede at blive militærnægter.
I stedet havnede han på en lille norsk ø, hvor han som straf skulle arbejde i 16 måneder.
Efter 8 måneder mente Batzer imidlertid, at det måtte være nok. Han sendte sine bøger i forvejen, og kort tid efter flygtede han i bunden af et folkevognsrugbrød og tog til Danmark.
Materiel rigdom siger ham ikke noget, og derfor kan han også drive det lille forlag med minimale omkostninger
Det var ikke helt tilfældigt valgt, for i Oslo havde han mødt en dansk pige, og derfor slog han sig ned i København.
Med et glimt i øjet siger Arild Batzer, at han formentlig er den eneste politiske flygtning fra Norge, Danmark har i dag. Sagen er nemlig, at regnskabet med det norske forsvar aldrig blev gjort op.
Til gengæld er sagen i dag ret ukontroversiel, eftersom den ligger mere end 40 år tilbage.
Altmuligmand
Historien fortæller imidlertid en del om den stædighed, Batzer altid har haft.
Han går sine egne veje. Han indrømmer uden tøven, at han både er moralsk og puritaner.
Materiel rigdom siger ham ikke noget, og derfor kan han også drive det lille forlag med minimale omkostninger.
Forlaget er ganske vist ejet af den selvejende institution Roskilde Bogcafé, som han selv var med til at stifte i 1978, men ingen blander sig i driften. Han kan udgive, hvad han vil.
»Jeg bestemmer også min egen løn, men tingene skal jo løbe rundt«, siger Arild Batzer.
Derfor er det også ham, der sætter bøgernes manuskripter op til tryk, han tager sig af den daglige økonomi og bogføring, laver bøgernes forsider og er oversætternes sparringspartner, helt frem til bøgerne ligger trykklar.
Det bruger forlæggeren mellem 60 og 70 timer om ugen på.
Indimellem har han tilknyttet unge praktikanter, som hjælper til, men basalt set er han forlaget. Og som forlægger er han fuldstændig selvlært. Det har både været en fordel og en ulempe.
Et stort fejlskud
Det var eksempelvis en ulempe, da svenske Ulf Peter Hallbergs bog ’Flanørens blik’ i sin tid fik bragende anmeldelser og på kort tid solgte en stor del af førsteoplaget.
