Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Hæder. Den danske forfatter og historiefortæller Jørn Riel er blevet hædret med Det Danske Akademis store pris. Tegning: Mette Dreyer. Se tegningen i større udgave nederst.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Portræt: Den store danske fortæller får - endelig - akademiets store pris

Jørn Riels bøger henter stof fra hans egne ophold over hele verden fra Nordøstgrønland til Sydøstasien - og han har læsere alle stederne.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis Jørn Riel havde haft hang til mandjævning, kunne han måske godt have undret sig lidt over, at han først forleden fik Det Danske Akademis store pris på 300.000 kr. for sit forfatterskab.

Siden 1970 har han trods alt udgivet over 60 bøger, mange af dem oversatte og slugt af hundredtusindvis af begejstrede læsere på 19 forskellige sprog.

Men manden, der som 20-årig nyuddannet navigatør rejste med Lauge Koch-ekspeditionen til Nordøstgrønland og derefter tilbragte ti år på Ella Ø som radiotelegrafist og stationsleder, har ikke de anlæg for forurettelse og krænket værdighed, som ellers godt kan plage nogle af de barkede fangstmænd i hans ti bind skrøner deroppefra.

Kold jomfru
Den første af samlingerne, ’Den kolde jomfru’, er efterhånden kommet i en halv snes udgaver på dansk og desuden som både radiodramatik og tegneserie, det sidste dog (endnu?) kun på fransk.

Efter de ti bind tog han hul på nye skrøner, nu lokaliseret længere sydpå ved Banankysten.

Jeg skriver på tre forskellige bøger i øjeblikket, men det haster ikke

Først for nogle år siden opgav Jørn Riel det hus, han havde i Grønland, i nærheden af Narsaq: »Det blev for besværligt. Flyrejsen hjemme fra Kuala Lumpur tog 22 timer«.

Den drøje humor
Til daglig bor Riel nemlig på tiende etage i Malaysias hovedstad, »kun fem meter fra junglen, men også kun ti minutter fra centrum«:

En tunge af fredet urskov strækker sig med en stejl bjergskråning helt ind til bygningen med Riels store tagterrasse, der dagligt hjemsøges af aber:

»Pigtail-aberne med de korte haler ligner alle sammen Arnold Schwarzenegger; marekattene er gadedrengene, og gibbonaberne er gentlemen«.

LÆS OGSÅ

Skrønernes menneskekloge, forsorne og ofte drøje humor er måske forfatterskabets bredest elskede træk; men næppe det, der alene har udløst dagens store pris. Smilebåndet har historisk set ikke været den legemsdel, Det Danske Akademis medlemmer har slidt mest på.

Snarere har de ladet sig bevæge af Riels store trebindsværker: Debuten med ’En fortælling hvoraf man får et smukt ansigt’ udviklede sig til den arktiske trilogi ’Mine fædres hus’ (1970-72). Det blev fulgt op af ’Du bor i dit navn’ (1976-78), tre bind om Vesterbro-drengen Peter Eje, i 1993 samlet til ét bind.

Sen litterær hæder
Og især har måske de foreløbig tre bind af eskimobefolkningens tusindårskrønike ’Sangen for livet’ (1983-85) overbevist selv smagsdommerne på Rungstedlund om, at Riel er »en fortæller af format«, som det hedder uden utidig overdrivelse i Den Store Danske Encyklopædis korte artikel om forfatteren.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nyere danske litteraturhistorier har heller ikke ødslet med spaltepladsen til ham, i diverse udgaver af ’Danske Digtere i det 20. århundrede’ leder man f.eks. forgæves efter en selvstændig behandling af Riels forfatterskab.

Men også i noveller og skæbnefortællinger som ’Den fede, hvide tuan’ (1974) eller ’Den sorte mand’ (1990), baseret på fortællerens rejser og udstationeringer som FN-medarbejder i både Afrika og Asien, viser sig det litterære mesterskab i ramme alvor.

Alligevel måtte Riel vente til 1981 på sin første litterære hæderspris, og først i 1995 fik den storsælgende fortæller Boghandlernes Gyldne Laurbær. Omsider kom han også på finansloven med Statens Kunstfonds livsvarige ydelse – i hans velbeslåede tilfælde dog reduceret til 1.200 kroner om måneden.

Ikke travl
Riels arktiske fortælling ’Før morgendagen’ er filmatiseret af et fransk-canadisk filmselskab, mens tre andre filmatiseringer – af romanen ’Kløften’ (1992), børnebogen ’Drengen som ville være menneske’ (1979) samt debuten ’Mine fædres hus’ – endnu kun er planer.

Som storytelleren med den formidable timing nu sidder på et københavnsk hotel og venter på sin pris, virker det, som om han altid har haft god tid. Men med udsigt til 80-års fødselsdagen til sommer opfatter han det selv som noget nyt:

LÆS OGSÅ

»Nu er jeg kommet i en alder, hvor jeg ikke behøver have travlt. Jeg skriver på tre forskellige bøger i øjeblikket, men det haster ikke. Det er fjerde bind af ’Sangen for livet’, en ny fortælling om ’Drengen som ville være menneske’ og så en tilbagevenden til Vesterbro. Jeg har fået lyst til at følge ’En antikvarboghandlers erindringer’ op med historien om marskandiseren inde ved siden af. Men det er rart også at kunne lægge det fra sig – give fa’en i det!«.

Afstand til Danmark
Når Riel gør det, rejser han en del, ikke mindst i Sydøstasien, som han og hans svenske kone gennem godt 40 år, Anette Britt-Mari, er kommet til at holde meget af.

Deres søn Peter, indehaver af et post-production-firma i filmbranchen, bor selv i penthouselejligheden ved siden af deres egen i Kuala Lumpur.

Men trods flittig brug af internet og web-aviser og jævnlige besøg i Skandinavien – svigerfamilien bor stadig i nærheden af parrets sommerhus i Småland – er forfatteren efter de mange år kommet på en vis afstand af udviklingen i Danmark:

»Jeg forstår egentlig ikke, hvad der foregår, f.eks. i hele udlændingedebatten. Når jeg tænker på, hvor hjerteligt vi selv er blevet modtaget som indvandrere i Malaysia ...«.

Så til sommer går rejsen Danmark rundt – han vil opleve det selv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dog kun indtil august, for da lokker en anden rejse: en sejltur til Grønland med en tremastet bark, som næsten kunne have været skrønernes eget, længselsfuldt ventede forsyningsskib ’Veslemari’.

»Det tilbud kunne jeg jo ikke sige nej til!«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden