Hvorfor skrive en roman om Københavns brutale side? »Den virkelighed jeg så uden for døren, var ikke repræsenteret i meget af litteratur, jeg stødte på. Jeg synes, jeg kunne sætte ord på nogle mere almene følelser ved netop at bruge de her karakterer. Det kan være følelser som mangel på tilhørsforhold, og af at føle sig udenforer«. Hvad får de to brødre til at holde ud? »Nick starter et sted, hvor han i virkeligheden har givet op. Han har valgt en form for ikke-liv. Men han finder noget, der er større end ham selv, som han slås med. Muligheden for at redde sig selv ved at gøre noget for en anden. Det samme gælder hans bror. Behovet for at gøre noget for andre mennesker er et instinkt i os som art.«. Den ene bror formår næsten at få en hverdag med sin søn til at fungere, fordi han regelmæssigt får heroin. Indeholder bogen en holdning til, om narkomaner burde få ordineret stoffer? »Umiddelbart ikke. Men det er selvfølgelig en tydelig påstand i bogen, at folk kan få normale liv, hvis de er i stand til at få stoffer i den renhed og den mængde, som de har brug for. Rent dramaturgisk var det en del af historien, at den ene bror skulle have en form for helle. Det er netop det sted i bogen, hvor han er forsynet. Jeg begyndte tidligt at undersøge, hvordan heroin virker på mennesker, og i den forbindelse tog jeg kontakt til brugerforeningen. Det er en forening for aktive stofbrugere, og de lobbyer for at frigivet for at få receptpligtig heroin, og selvfølgelig kan man godt blive partisk, når man omgås mennesker fra den forening. Men alt hvad jeg har kunnet finde ud af, viser, at narkomaner kan få en høj grad af normalitet i deres liv, hvis de er forsynet med stoffer«. Er det afgørende for brødrenes liv, at de ikke har fået bearbejdet traumerne fra deres barndom? »Romanen har to stemmer, og jeg ville gerne foretage det kunstneriske greb ikke at flette deres historier sammen hele tiden. Det var en vigtig pointe, at de var på vej væk fra et eller andet, og derfor bliver traumet et form for nulpunkt, som de begge flygter fra. Jeg tror, sådan et traume kan have overvejende konsekvenser for, hvilke valg vi tager, og den arkitektur, vi har oppe i hovedet. Bogen handler netop om at bearbejde et traume ved at forsøge at være noget for nogle andre«.